78 år med fritidshjem i Aabenraa

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 22. august 2011.

Onsdag den 10. august sprang bomben. Efter længere tids forhandlinger med FDDB (Foreningen De Danske Børneinstitutioner i Aabenraa) om oprettelse af private fritidshjem i Aabenraa vælger Aabenraa kommune at nedlægge syv fritidshjem til fordel for skolefritidsordninger. Det sker officielt med henvisning til en indgået aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Etableringen af skolefritidsordninger skal give et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, der går på tværs af skole- og fritidstilbud. Dermed sparere kommunen ikke alene penge. Det er også et radikalt brud med en kultur på børne- og ungeområdet, som skelner mellem arbejde og fritid (skole og fritid) til fordel for en kultur, hvor arbejde og fritid flyder sammen.

Agoraens Børnegård juli 2011.

Foto: Kim Furdal.

I Aabenraa er det også en meget stærk og gammel tradition, der nu forsvinder. Allerede i 1933 startede frøken Anna Gydebæk under særdeles beskedne forhold et fritidshjem med seks unge piger i en 1½ værelses lejlighed på Klingbjerg 1. Det gør formentlig Anna Gydebæks fritidshjem, som det senere kom til at hedde, og som senere flyttede til Borgmester Finks Gade, til et af landets ældste.

Anna Gydebæk har ikke efterladt sig mange spor for eftertiden, men der er ingen tvivl om, at hun var en markant personlighed. Der var ikke mange som midt under den økonomiske krise i 1930’erne havde blik for de yngste skoleelevers pasningsbehov. Hun havde også viljen til at gennemføre sine idéer - og så var hun en fastholder.

Men i 1945 var hun fyldt 65 år og følte, efter tolv år som pædagog og leder, at nye kræfter burde tage ansvaret for de 82 piger, som nu benyttede hendes fritidshjem. Hun henvendte sig til Jes Caspersen, der var formand for Den danske Folkebørnehave, men han turde ikke lade den unge forening tage det økonomiske ansvar. Til gengæld ville han gerne undersøge, om der var andre muligheder for at støtte fritidshjemmet. Anna Gydebæk var nok ikke helt tilfreds med tempoet, for i foråret 1946 meddelte hun, at hun ikke længere ønskede at fortsætte.

Nu skulle der handles hurtigt. Jes Caspersen fandt en afløser, frk. Gudrun Jensen, men hun ønskede kun at overtage driften af fritidshjemmet, hvis det fik langt færre børn, og der var sikkerhed for, at der blev skaffet bedre lokaler. Med efterkrigsårenes materialemangel og bolignød var det nærmest umuligt at opdrive lokaler i Aabenraa, men fritidshjemmet blev nednormeret til 50 børn. Den 1. september 1946 overtog Den danske Folkebørnehave driften af fritidshjemmet, og i sommer 1948 fik formanden bemyndigelse til at købe ejendommen Skolegade 2 og til at iværksætte ombygningen.

På generalforeningen i 1947 blev Anna Gydebæk hædret for sit arbejde, da forsamlingen vedtog, at foreningens første fritidshjem kom til at bære hendes navn "Anna Gydebæks Fritidshjem". Egentlig var det ikke helt i overensstemmelse med foreningens vedtægter og i løbet af 1947 skiftede foreningen navn til Børneringen i Aabenraa og efter protester fra Børneringen i København til "Foreningen De danske Børneinstitutioner i Aabenraa".

Bygningen i Skolegade blev aldrig ideel. Det kneb med pladsen til de 58 børn, og så havde man problemer med opvarmning og fugt. I slutningen af 1950’erne skulle Kolstrup Boligforening til at bygge på området mellem Jernbanegade, Klingbjerg og Borgmester Finks Gade. Boligforeningen indvilgede i at sælge et området til foreningen, og i august 1959 kunne foreningen overtage den nye bygning, der også kom til at bære Anna Gydebæks navn. Og som noget nyt var det FDDB, der finansierede og stod for byggeriet.

Forældrene har altid spillet en central rolle i driften af fritidshjemmene, ikke alene i fritidshjemmenes bestyrelser men også med konkrete arbejdsopgaver.

Her er det forældre og fritidshjemmets leder i Anna Gydebæks Fritidshjem, som en arbejdslørdag i 1986 er i gang med at flytte et legehus.

Foto: FDDB.

Aabenraa var tidlig ude med oprettelse af fritidshjem for byens børn og unge, en udvikling der blev fremmet af den nationale kamp. Fritidshjem var et tegn på, at det danske samfund var under forandring. Fra 1957 begyndte det for alvor at gå stærkt i takt med den økonomiske udvikling. Tjenestepigen forsvandt og middelstandens kvinder begyndte at tage erhvervsarbejde. I kølvandet dukkede nye fritidshjem op. I august 1973 åbnede Hjelmrode Fritidshjem. Oktober 1976 åbnede Agoraens Børnegård som en aldersintegreret institution og august 1980 kom Nyløkke Fritidshjem til for at betjene Høje Kolstrup området. Endelig fik Brundlund skoledistrikt endnu et fritidshjem, da man omdannede Nygade Børnehave til et børne- og fritidshjem. Da kommunen ikke længere ønskede at investere i mursten blev naturfritidshjemmet Himmelblå etableret som en busbaseret institution i 1998.

Foreningens fritidshjem er pædagogisk forskellige, men fælles for institutionerne har været at give børnene de bedste pædagogiske tilbud i deres fritid.

Julestemning i Nyløkke Fritidshjem december 1983.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.