Kongehøjskolen

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 11. oktober 2011.

Aabenraa har fået en ny skole eller rettere, vi har fået navnet på den skole, der skal vokse op af Rugkobbelskolen og Brundlundskolen som en fugl Phønix. Og det skal tages alvorligt. Som en amerikanske professor i retorik har udtrykt det, forener stednavne den mindeværdige fortid med dagligdagens levede liv. Når vi går rundt i Aabenraas gader, minder stednavnene os om bl.a. personer som Mutter Stallbohm, borgmester Fink, J.P. Junggreen og andre. Vi ved måske ikke, hvorfor de pryder gadeskiltene, men vi kender deres eksistens.

Valget faldt på "Kongehøjskolen". I begrundelsen for valget har bestyrelserne for Brundlundskolen og Rugkobbelskolen ifølge JydskeVestkysten (6/10) fremhævet, at skolen ligger tæt på Konghøj og som avisen skriver videre: "Mange lokalkendte, også børn på de to skoler ved, at Kongehøjen i Hjelm Skov var stedet, hvor Valdemar Sejr i 1219 præsenterede Dannebrog for danskerne efter slaget i Estland, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen".

Dermed knytter skolen an til myten om, hvorledes Vorherre selv gav det rødhvide korsflag til den danske konge under Valdemar Sejrs korstog i det hedenske Estland. Den 15. juni 1219 stod det store slag ved Lyndanise nær Tallin. Danskerne blev trængt tilbage og holdt kun stand i kraft af den danske ærkebiskop Anders Sunesen, der stod med hævede arme og bønfaldt Gud om hjælp. Men så skete miraklet, da et rødt flag med et hvidt kors dalede fra himlen ned i armene på ærkebiskoppen.

C.A. Lorentzens maleri fra 1808 af Dannebrog som falder ned fra himlen, hænger på Frederiksborg.

Det blev dog hurtigt omsat til kobberstik og er gengivet i utallige historiebøger siden. Formentlig vil mange lidt ældre læsere kunne nikke genkendende til billedet fra deres historietimer.

Myten stammer formentlig fra begyndelsen af 1500-tallet efter den danske kong Hans led et ydmygende nederlag, da han forsøgte at erobre Dithmarsken. Den ældste beretning stammer fra 1520’erne, muligvis under inspiration af et kongeflag, som skulle være erobret af dithmarskerne. I dag er myten dog mest kendt fra C.A. Lorentzens maleri.

Det er ikke umiddelbart muligt at forklare, hvorfor denne myte er blevet knyttet til Kongehøj. Går man ind på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, er Kongehøj registreret som et fredet fortidsminde fra ca. 1850-1920, dvs. uden nogen som helst tilknytning til middelalderen. Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling i Haderslev har da heller ikke fund fra Kongehøj. Almindelig sund fornuft støtter heller ikke antagelsen. Den ligger simpelthen for langt inde i landet og for højt til, at man har kunnet sejle ind til højen. Hvorfor skulle den danske konge også være der? Aabenraa har knapt eksisteret på dette tidspunkt, og området har været et uvejsomt skovområde, som ikke har egnet sig til en markedsføring af Dannebrog, som danskerne først for alvor tog til sig ved krigsudbruddet i 1848.

Det første kendskab til højen stammer fra 1847, da det i Nationalmuseets berejsning hedder: "I det nærliggende skovområde Hjelm, gennem hvilket vejen fører, ligger i nærheden af en eng en kæmpehøj, kaldet Kongehøj". 60 år senere har det arkæologiske museum i Kiel registreret følgende sagn om højen: "Nær Aabenraa ligger den såkaldte Kongehøj. Sagnet er overleveret fra slægt til slægt, at kongerne i fordums tid skal være gået i land der, for at afholde ting oppe på bakkerne". Her nævnes godt nok nogle konger, men intet om Dannebrog og Valdemar Sejr. I Sønderjyske Stednavne fra midten af 1930’ene nævnes Kongehøj, som på dette tidspunkt var en del af Rise Sogn, men ingen historisk forklaring på navnet eller henvisning til myten. Det kan skyldes, at Stednavneudvalget på trods af sine meget grundige undersøgelser ikke er stødt på myten, men noget tyder på, at myten er relativ ny. Sønderjyske Stednavne kan nemlig fremdrage mange andre myter og "historier" bag navne på selv mindre gårde og huse. Det er da også først i 1983, at Nationalmuseet i forbindelse med en nyberejsning gengiver sagnet om Valdemar Sejr og slaget ved Lyndanis i 1219.

Den idylliske Kongehøj og Hesselbæk var allerede omkring 1900 et udflugtsmål for byens borgere.

Her er det et håndkoloreret postkort fra 1902 med Hesselbæk og til venstre Kongehøj.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Det tyder på, at der er tale om en sen nationalromantisk myte, som er opstået i årene efter 1920, meget muligt i 1930’erne eller Besættelsen, hvor forholdet mellem den danske flertalsbefolkning og det tyske mindretal var under frysepunktet. Nationalromantikken er 1800-tallets store nationale idé om en fælles national ånd, som bl.a. kommer til udtryk gennem historien, sagnene, kulturen og sproget. Det er gennem disse udtryk, at der skabes et folk med et særligt forhold til fædrelandet. I denne tankegang knytter sagnet danmarkshistorien, den danske kongemagt, Dannebrog og det danske folk til Kongehøj og dermed til Aabenraa og Sønderjylland.

Det er tankevækkende, at valget er faldet på et sted og et nationalromantisk sagn, der er knyttet til den dansk nationale kamp mod det tyske mindretal og Tyskland – hvis det da ikke er navnet på en højskole for konger.