Aabenraas store købmandsgård

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 17. oktober 2011.

I al ubemærkethed traf byrådet den 22. juni i år en ret afgørende beslutning for bygningskulturen i Aabenraa. Med lokalplan nr. 49 er det blevet muligt at udlægge stort set hele området bag Ramsherred 37-39 til et indkøbscenter. Kun de bevaringsværdige forhuse mod Ramsherred skal bevares, idet bygherren dog har fået tilladelse til at inddrage porten til butiksformål.

Det er en skelsættende beslutning for en ejendom. Hovedstrøget Ramsherred-Storegade-Søndergade med sine mange købmandsgårde har siden slutningen af middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet været byens økonomiske nerve. Og Ramsherred 37-39 hørte til en af Aabenraas absolut største i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Købmandsgården med tværhuset mod Skrænten, som nedbrændte i 1961. Bemærk de dobbeltlågede porten, som siden er blevet fjernet og erstattede af vinduer for at give plads til kontorer.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Der er tale om en traditionel købmandsgård på den dybe grund fra hovedgaden ned til Maden og havneområdet med forhus, sidebygninger og et tværhus. Købmandsgården var fra 1796 og frem til ca. 1972 ejet af købmandsslægten Voetmann. Købmandsfamilien var i generationer en af Aabenraas mest markante købmandsfamilier og en del af byens tyske befolkningsgruppe.

Oprindeligt stod der på Ramherred 39, hvor forretningen "Fleur" i dag holder til, et traditionelt gavlhus, dvs. et hus med gavl ud mod gaden. Men i 1800 blev gavlhuset erstattet af et senklassicistisk langhus antageligt opført af bygmester Peter Callesen d. yngre, der havde en kærlighed for bueslag over vinduerne. Som alle andre købmandsgårde blev det nye langhus også forsynet med en portgennemkørsel, så bønder, byens borgere og andre med ærinder kunne køre ind i købmandsgården for at på- og aflæsse varer. Fra 1880’erne blev trælasthandel dog den helt dominerende forretning efter søfartens deroute fra slutningen af 1870’erne.

Forhuset ud mod Ramsherred, der fik sit nuværende udseende i 1880 med opførelsen af langhuset Ramsherred 39 og ombygningen af sidehuset Ramsherred 37.

Foto: Kim Furdal.

Ramsherred 37, hvor TDC i dag har en forretning, er antagelig opført i 1857, men fik i forbindelse med opførelsen af langhuset en pudset facade med store faldbuede vinduer indrammet af cementudsmykninger. Med renoveringen af Ramsherred fik Voetmann dermed et symmetrisk forhus. Frem til slutningen af 1970’erne hørte ejendommen til blandt de bedst bevarede af de store købmandsgårde i Aabenraa. Desværre har de forbipasserende ikke længere glæde af to altaner med nogle meget smukke støbejernsgelændere i den højre sidefløj. Det oprindelige tværhus mod Skrænten brændte dog i 1961, hvormed der blev frit udsyn mod havnen og siden Føtex. Til gengæld ligger sidehusene stadig på deres oprindelige plads i købmandsgården selv om tiden har været hårdt ved dem. Sidehusene er blevet pudset og de oprindelige dobbeltlågede porte, der blev anvendt til ind- og udlosning af varer, er blevet erstattet af vinduer, som har taget meget af bygningernes charme.

I midten af 1800-tallet var Voetmanns købmandsgård endnu omdrejningspunkt for en handelsvirksomhed og bolig for familien med tjenestekarle, -piger og kommiser. Men i slutningen af 1800-tallet oplevede købmandsgården nogle dramatiske forandringer, som på god og ondt afspejler den generelle udvikling for købmandsgårdene. Efter 1900 forsvandt korn- og detailhandelen fra købmandsgården.

Det gjorde familien Voetmann. I 1905 købte Chr. Voetmann kaptajn Schütt repræsentative "Villa Anna Caroline" på Haderslevvej, hvor biblioteket ligger i dag. En imponerende villa i asymmetrisk schweizerstil med et karakteristisk hjørnetårn, trævaranda og kunstfærdig vindskeder og udkravninger. På dette tidspunkt var tømmerhandelen for længst flyttet ned på Gammelhavn og bygninger på Møllemærsk. Som andre steder i Aabenraa forsvandt den store altfavnende købmandsgård til fordel for detailforretninger med butiksvinduer, hvor byens borgere nu kunne shoppe efter varerne. Købmændene og byens borgerskab flyttede ud på "landet" langs Haderslevvej og på Jørgensgård, hvor de kun var omgivet af de nødvendige tjenestepiger. Tiden var i de første årtier af 1900-tallet ved at rinde ud for købmandsgården som kombineret hjem og arbejdsplads for købmandsfamilien og tjenestefolkene.

I 1972 blev firmaet Johan Jacob Voetmann overdraget til et nystiftet aktieselskab Voetmanns Tømmerhandel og de økonomiske mellemværender afviklede. Købmandsgården syner ikke af ret meget i dag, efter den ikke længere afrundes af det traditionelle tværhus, og sidebygningerne har undergået kraftige ændringer. Den ufuldstændige brolægning og de mange affaldscontainere beriger heller ikke indtrykket. Men endnu har man mulighed for at stille sig på gårdspladsen, lukke øjnene og tænke på det liv, som gården har rummet, da Voetmanns købmandsgård var datidens svar på Abena i dag.

Købmandsgårdens som den ser ud i dag, inden der bliver opført et indkøbscenter på grunden.

Foto: Kim Furdal.