Kruså Vandmølle

- et stykke industrihistorie ved grænsen

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 1. november 2011.

Når man tænker på Kruså og grænsen, så tænker man uvilkårligt på pornoforretninger, bingohaller og diverse småhandlende. Kun de færreste er klar over, at Kruså rummer en kulturhistorisk perle af de sjældne, kun få hundrede meter fra dette klondike. Er man på vej over grænsen, så drej til højre ned af "Møllegården", hvor skiltet viser til Kruså Forsamlingshus. Blot et par hundrede meter nede ad vejen ligger Kruså Vandmølle ved den naturskønne og fredede Kruså Møllesø.

Vestfacaden på Kruså Vandmølle i gule sten, halvbuede stik over støbejernsvinduerne og den halvbuede åbning ned mod Kruså underløb.

Foto: Kim Furdal.

Det er en ualmindelig smuk og imponerende møllebygning i gule sten, som overrasker og imponerer, når man kommer fra grænsen. Intet under, at møllen er vurderet til værdien 2 efter den såkaldte Save-skala. Der er med andre ord tale om en bygning, der ligger lige under kategorien af fredede bygninger og en af de 1.000 mest interessante bygninger i Sønderjylland.

Her har bygningen stået siden slutningen af 1700-tallet, da den erstattede en nedbrændt møllebygning fra omkring 1640. De sidste 40 år har møllen imidlertid oplevet en særdeles turbulent tilværelse som bl.a. lagerbygning, værksted og omdrejningspunkt for diverse beskæftigelsesprojekter.

Møllens historie rækker dog helt tilbage til 1100-tallet, hvor de første møllere kommer til helstaten. Den tidligste omtale af møllen stammer fra 1487, men det er først i slutningen af 1500-tallet, at møllen for alvor træder ud af historiens mørke. På dette tidspunkt lå møllen endnu i Smedeby, men i 1640 blev møllen flyttet til sin nuværende placering for at få tilstrækkeligt med vand.

Når man ser møllen, er man ikke i tvivl om, at der er tale om en ualmindelig rig mølle. I 1600-tallet havde den tætte forbindelser til stadsmøllen i Flensborg og fra omkring 1700 blev den tæt forbundet med en vidtforgrenet møllerslægt i og omkring Flensborg i det 17. og 18. århundrede. 1700-tallet og tiden frem til mølletvangens ophør i 1862 var en blomstringstid. Der var rigtig mange penge i mølledrift, og det mærker man også på ejerforholdet. I 1743/1744 overtog Frands Beeck forpagtningen. Med ham kom slægten til at sidde på møllen gennem syv generationer.

Kruså Vandmølle set fra Møllesøen en vinterdag!

Den sidste i slægten solgte møllen i 1899 til storkøbmanden i Flensborg, Johannes Gottfried Larsen. Og med ham kom møllen ind i det tyvende århundrede, som var præget af skiftende forpagtere og forskellige forsøg på at gøre den til en forretning. I 1916 købte købmand og kommerceråd i Flensborg, Mathias Hübsch, møllen og han erstattede det følgende år de tre møllehjul med to turbiner, der skulle producere jævnstrøm til Kruså og Kiskelund.

Med Genforeningen kom møllen med et til at ligge i et hjørne af Danmark, afskåret fra sit opland i syd, og i 1924 gjorde det nyopførte Sønderjyllands Elektricitetsværk i Aabenraa de to turbiner overflødige. Dette blev indledningen til en alvorlig nedtur frem til i dag. I 1964 stoppede den sidste møller, A. Westergaard og siden 2009 har møllen stået tom. Den nye Aabenraa kommune overtog bygningen af Bov kommune og har siden uden held forsøgt at sælge den. Det kan ses på møllen, som lider af kraftig forfald, men som ikke desto mindre har bevaret sin værdighed, hvad bl.a. må tilskrives en ambitiøs møller og en god bygmester. Mange af nutidens bygninger havde ikke overlevet samme behandling.

Det er ikke blot facaden, der afspejler velstand i 1700, men også den rige tømmerkonstruktion.

Foto: Kim Furdal.

Men Kruså Mølle var ikke alene om at udnytte vandet fra Krusåen. Længere nede ved åens udmunding anlagde Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet Kobbermøllen, der har givet navn til byen. Helt frem til 1962, altså kun to år inden møllen stoppede i Kruså, producerede fabrikken i Kobbermølle, kobberprodukter.

Gennem århundrede har de to møller udgjort et samlet industrieventyr omkring Kruså Tunneldal, som den nye grænse delte i 1920. Vi er blevet så fikserede på grænsen, at vi ikke længere har blik for den kulturhistoriske sammenhæng, som bugter sig naturskønt langs grænsen med Kobbermøllen og Kruså Vandmøllen som de to centrale knudepunkter.

De senere år har taget meget hårdt på Kruså Vandmølle. Der er brug for en helhjertet indsats for at redde møllen, først og fremmest fra Aabenraa kommune, der ejer møllen, men også fra private virksomheder, der kan se møllens fremtidige muligheder og fonde, som kan støtte en gennemgribende restaurering.

Udsigten ud over den naturskønne Kruså Møllesø.

Foto: Kim Furdal.

Det haster med at skabe en grænseoverskridende løsning, der kan sikre møllen for eftertiden og dermed bidrage til historien om det tidlige industrielle kulturmiljø i Kruså Tunneldal på tværs af den nuværende grænse. Måske kunne det ligefrem bidrage til, at vi forbinder grænsen ved Kruså med andet end pornoforretninger.