Sønderjyllands Forssamlingshus

- Folkehjem

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 6. november 2011.

Folkehjem med den have, som forsvandt i forbindelse med nybyggeriet i 1973.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

"Sønderjyllands Forsamlingshus" kaldte Folkehjem sig tidligere. Og det er hverken selvovervurdering eller dårlig markedsføring. Folkehjem er det fremmeste blandt de sønderjyske forsamlingshuse, der skød op som følge af den stigende chikane fra de tyske myndigheder i 1890’erne. I 1892 blev det første forsamlingshus i Nordslesvig opført i Skrave og i 1911 var der etableret 45 forsamlingshuse.

I 1900 købte Sprogforeningen restauranten Schweizerhalle ved Haderslevvej og omdøbte den til Folkehjem. Schweizerhalle var på dette tidspunkt et søndagsudflugtssted, hvor byens borgere kunne kegle og få en kop kaffe. Baron Holger Stampe-Charisius til Nysø havde i 1895 foræret Sprogforeningen Hovslund Mølle i Øster Løgum sogn, og salget af denne finansierede købet.

Efter købet blev dansepavillonen omdannet til forsamlingssal og keglebanen til boglager for Sprogforeningens bibliotek. Dermed var der skabt rammer for Sprogforeningens virke, der snart blev samlingsstedet for de danske foreninger. Folkehjem blev dog hurtig for lille til de mange møder og aktiviteter. I 1911 blev der opført en tilbygning efter tegninger af arkitekt Magdahl Nielsen i grundtvigiansk højskolestil.

Sprogforeningens bogsamling på folkehjem med Hjemdal på bordet.

Fra 1900 til sin død i 1919 var Nicolai Andersen foreningens aktive bibliotekar.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Efter Anden Verdenskrig begyndte det på ny at knibe med pladsen, ligesom restaurationen heller ikke levede op til tidens standard. I 1964 henvendte Sprogforeningen sig til Aabenraa Kommune med planer for en ombygning, som foreningen ikke selv magtede at udføre. Det følgende år blev Folkehjem omdannet til en selvejende institution, og den 23. juni 1973 kunne bestyrelsen præsenterer Folkehjem i en ny udvidet skikkelse. Samtidig var pladsen blevet forøget med en lav nordlig tilbygning og mod syd en bygning til det sønderjyske landsdelsbibliotek.

Folkehjem var fra starten stedet, hvor den danske bevægelse holdt sine møder. Det var derfor meget naturligt, at det var her H.P. Hanssen den 17. november 1918 holdt sin tale til en stor forsamling om Nordslesvigs snarlige genforening efter Tysklands sammenbrud. Inden talen havde Vælgerforeningens tilsynsråd holdt et møde, som blev afgørende for Sønderjyllands deling med en grænse lige nord for Flensborg. Lige så naturlig var det, at Christian X blev modtaget på Folkehjem, da han den 11. juli, dagen, efter han red over Kongeågrænsen, kom til Aabenraa.

Genforeningen kom ikke til at skabe den ro, som mange danske havde regnet med. Det tyske mindretal arbejdede for en grænserevision, og fra 1933 blev dette krav understøttet med uniformer, støvlemarch og strakte arme, som fik næring af landsdelens store økonomiske problemer. Mellemkrigsårene blev derfor præget af en vedvarende national kamp mellem dansk og tysk.

Afstemningsdagen den 10. februar blev fejret over hele landsdelen som dagen, hvor sønderjyderne stemte sig hjem. I 1935 var der afstemningsfester ikke mindre end 119 steder i landsdelen, men blandt de største var afstemningsfesten på Folkehjem. Men Folkehjem var også stedet, hvor der skulle arbejdes for at bevare landsdelens tilknytning til resten af Danmark. I 1926 oprettede det tyske mindretal Kreditanstalt Vogelgesang, som med tyske statsmidler skulle opkøbe danskejede gårde i Sønderjylland til medlemmer af det tyske mindretal. Som et modtræk blev Landeværnet stiftet på Folkehjem den 24. januar 1927. Foreningen skulle hjælpe danske landmænd til at bevarer eller erhverve egen ejendom.

Fra Landeværnets stiftelse på Folkehjem den 24. januar 1927.

På talerstolen taler redaktør A. Svensson til de ca. 200 indbudte repræsentanter fra landsdelens sogne.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Den nationale kamp kulminerede ved befrielsen i 1945, hvor forholdet mellem flertalsbefolkningen og mindretallet næppe nogensinde har været dårligere. Da de engelske tropper kom til Aabenraa, blev de hilst velkommen på Folkehjem, hvor journalist Franz von Jessen fra Berlinske Tidende holdt en improviseret tale for en engelsk presseofficer den 5. maj.

Siden er de nationale vinde vendt, godt hjulpet på vej af København-Bonn erklæringerne i 1955. I dag markedsfører Folkehjem sig som "Selskab & kursuscenter". Flagene, der hver dag blev hejst ved indkørslen, er for flere år siden blevet fjernet, og på servietterne står der øverst "Rødekro". Det er formentlig sket for at spare penge, men markerer samtidig, at Folkehjem ikke længere betragter sig som første blandt ligemænd i kredsen af forsamlingshuse.

Det er ikke alene en restaurant og et kursuscenter, hvis skæbne bestyrelsen for Folkehjem skal afgøre. Det er et levende monument og mindesmærke over den danske nationale kamp i Sønderjylland med billedsalens samling af malerier over de førende danske skikkelser som det "allerhelligste".

Den kommende tid vil vise om de ansvarlige politikere værdsætter denne historie.