De tørre og våde fødders land

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 17. januar 2012.

Den 3. januar kunne JydskeVestkysten fortælle, at der er chance, eller risiko om man vil, for at få våde fødder i Aabenraa.

Baggrunden er en rapport, som har udpeget Aabenraa som et af ti områder i Danmark, der risikerer at blive hårdt ramt af oversvømmelser i fremtiden.

For en historiker er det en gammel nyhed. Da byen blev anlagt i begyndelsen af 1200-tallet, blev den første kirke opført i Skibbrogade, lidt væk fra stranden og et stykke oppe ad bakken, så trækirken undgik vand. Siden blev Sct. Nicolai kirke anlagt på byens højeste punkt umiddelbart efter 1250. I 1500-tallet klatrede byen op ad bybakken til kirken. En undtagelse var Slotsgade, der formentlig blev anlagt i 1400-tallet for slottes tjenestefolk.

Slotsgade er en af de få gamle gader, som blev anlagt på det lavtliggende engområde mod syd. Gaden blev anlagt til slottets tjenestefolk og blev først i 1861 en del af Aabenraa købstad.

Foto: Kim Furdal.

I slutningen af 1890’erne begyndte befolkningen at vokse, og byen bevægede sig ned fra bybakken til de ubeboede områder. Fra omkring 1900 skød villaerne op som paddehatte langs Haderslevvej og ud mod Jørgensgård. På samme tid blev området på Maden ud mod stranden bebygget, hvilket kulminerede med opførelsen af kredshuset i årene 1902-1904 og anlæggelsen af markedspladsen.

Mod vest sørgede bl.a. bygmester Peter Callesen for, at den knap så formuende del af borgerne kunne få en bolig eller et værelse ved foden af bakken. Syd for byen bevægede byen sig først ud på de lavtliggende og våde enge efter Anden Verdenskrig, men helst et stykke syd for Mølleåen, så man undgik vand, når åen gik over sine bredder.

Frem til midten af 1800-tallet holdt byen sig altså på den tørre bybakke. Det er derfor ikke underligt, at det først er fra slutningen af 1800-tallet, at vi hører om alvorlige oversvømmelser. Berømt er oversvømmelsen den 13. november 1872. Baggrunden var en voldsom stormflod natten mellem den 12. og 13. november, som ramte store dele af Østersøkysten. Efter vinden i en uge havde drevet store vandmasser ind i Østersøen, slog vinden den 11. november pludselig om i nordøst. Den 13. november var vindstyrken vokset til orkan. Jævnt og ubønhørligt steg vandmasserne op til 3,5 meter over normal vandstand, inden vandet begyndte at falde.

Skaderne var enorme omkring Østersøen. I Aabenraa blev dæmningen ved Lindsnakke gennembrudt flere steder, så Kilen blev fyldt med vand. Helt ud til Statsbanegården, nu Banegården Kunst og Kultur, stod der vand. En stor tremastet bark drev i land ved Toldhuset, og en lille jagt strandede i Nygade. Heldigvis mistede ingen livet, men skibsværfterne på havnen blev raseret, og de store mængder tømmer, som var oplagret, blev kastet rundt på havnen. Værftejer Jacobsen, der boede på Gammelhavn, har beskrevet de dramatiske begivenheder, da vandstanden steg op over vindueskarmen i huset og til sidst stod 1,4 meter over gulvet. Familien blev reddet ved at klatre ud af et vindue på første sal.

Borgerne vågnede den 1. januar 1905 op til et imponerende syn.

Her har fotograf Peter Clausen foreviget Kredshuset på den oversvømmede Made.

Den smukke bygning var på dette tidspunkt mindre end et år gammel.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Nytårsnat 1904/05 indtraf katastrofen på ny. Stormen havde i flere dage presset vandmasserne op i Østersøen, da vinden den 30. december begyndte at trænge vandet op gennem bælterne. Vandstanden i havnen steg så hurtigt, at borgerne i Aabenraa kunne følge den med øjnene, og kl. 8 om morgenen den 31. december blev borgerne alarmeret med kirkeklokkerne, så alle de lavtliggende huse kunne rømmes. Selv om oversvømmelsen var knap så slem som i 1872, så var skaderne omfattende. Værst gik det ud over karantænestationen på Gammelhavn, hvor 1.900 kreaturer var opstaldet og 945 kreaturer druknede.

De døde kreaturer blev flået, hvorefter kroppene blev sejlet ud på fjorden og sænket. Arbejdet var imidlertid så dårligt udført, at dyrekroppene den følgende sommer begyndte at drive ind på stranden. Enden på affæren blev, at man i stedet for at destruere kadaverne, sendte dem til formeling på en benmelsfabrik.

Her ses rutebilstationen fra Skibbroen under oversvømmelsen i 1931.

Bag hestevognen anes lige Cirkus Miehe, der netop havde rejst deres telt på Markedspladsen foran amtshuset, da oversvømmelsen satte ind.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Siden har byen været ramt af flere mindre oversvømmelser, bl.a. den 9. juli 1931, men denne gang var den forårsaget af en uheldig kombination af højvande og et usædvanligt kraftigt regnvejr. De vældige vandmasser blev ført fra byens højdedrag ned gennem byen. Oversvømmelsen fik bl.a. den konsekvens, at Landsarkivet ikke blev anlagt ved Madevej som planlagt, men i stedet fik sin nuværende placering Haderslevvej 45.

En af de seneste større oversvømmelser indtraf den 4. november 1995, da havnen og kvarteret omkring H.P. Hanssens Gade og Madevej blev oversvømmelse. Med 2 meter over daglig vande nåede vandet også ned i Føtex’s kælder, som blev oversvømmet og store dele af varelagret ødelagt.

I forbindelse med oversvømmelsen i 1995 bevilgede byrådet efterfølgende 160.000 kr. til et varslingssystem, så befolkningen kan blive varslet i tide. Noget tyder på, at der fremover bliver brug for systemet.