|
Storegade 30
Det gamle rådhus

Navn/funktion:
Tidligere rådhus.
Fredet bygningsdel:
Rådhusbygningen.
Opførelsesår:
1828-1830.
Arkitekt:
C.F. Hansen.
Beskrivelse:
Bygningen er opført som et stateligt hus i to etager.
Facaden er strengt symmetrisk i gule mursten med et midterparti og to sidepartier opdelt af kraftige pudsede rustikke pilastre og hjørnekvadre.
Under stueetagens vinduer er udført et vandret, sokkelbånd over en høj granitstenssokkel.
Historie:
Oprindeligt lå på stedet et mindre rådhus opført i 1616 efter den store brand.
Rådhuset rummede bl.a. to til tre fængselsceller.
Netop fængselscellernes dårlige tilstand og rådhusets generelt dårlige tilstand blev anledningen til, at bystyret efter mange overvejelser fik murer- og bygmester, Peter Callesen, til at opføre det nye rådhus i årene 1828-1830 efter tegninger af landbygmester i Holsten C.F. Hansen.
Til opførelsen blev der i udstrakt grad anvendt materialer fra det tidligere "Frederikslyst" på Lindsnakke nord for fjorden.
I 1885 blev trappen forsynet med et muret gelænder, der endte i to piller til lygtestandere, som understregede bygningens repræsentative funktion.
DEn oprindelige trappe blev senere fjernet og erstattet af en ny trappe tegnet af arkitekt Jep Fink og opført i 1930 i forbindelselse med rådhusets 100 års jubilæum.
I 1899 blev der opført et selvstændigt baghus til fængsel og cellerne blev indrettet til folkeregister.
Matr. nr.: Aabenraa 103.
Fredningsår: 1932.
LITTERATUR
"Fredede bygninger 1999",
Skov- og Naturstyrelsen 1999.
Hans Henrik Engqvist og Viggo Petersen:
"Historiske huse i Aabenraa. Bevaringsplan"
Nationalmuseet 1975.
Georg Buchreitz:
"Aabenraa rådhus 150 jubilæum d. 28.10 1980"" i:
Sønderjysk Månedsskrift 1981, side 14-20.
H.V. Gregersen:
"Rådhuset i Åbenrå" i:
Sønderjyske årbøger 1959, side 77-88.
Carl E. Johnsen:
"Aabenraa Raadhus" i:
Vor Hjemstavn side 159-167.
Birgitte Kragh Rasmussen:
"Aabenraa Rådhus 1830-1980"
Aabenraa 1980.
Sigvard Skov:
"Huse i Aabenraa" i:
Sønderjyske årbøger 1955, side 1-40.
Knud Voss:
"Empirens danske rådhuse" i:
Arkitekten 1954, side 279.
|