|
Sønderport 1 a
Swennesens Stiftelse

Navn/funktion:
Schwennesens Stiftelse.
Fredet bygningsdel:
Forhuset.
Opførelsesår: 1772.
Beskrivelse:
Et tolvfags langhus i en etage med grundmuret gadeside og bindingsværk i nordgavlen og gårdsiden samt teglhængt vinkeltag og fire store skorstenspiber.
Mod gaden er der to store murede tofags gavlkviste og tre dybe fladbuede dørnicher.
Der er fladbuede vinduesbryn i og under gavlkvistene, rammer omkring de to hustavler samt gesimser af profilerede formsten.
På de to store gavlkviste er der liljeformede murankre.
Sokkelen er sorttjæret og murfladerne rødkalket.
Vinduesrammerne er hvidmalede.
Hustavlerne er sorte med forsølvet indskrift og rammeværk.
Historie:
Bygningen er opført i 1772 for købmand Jacob Schwennesen på en opfyldt grund udenfor Sønderport.
Schwennesens Stiftelse blev oprettet ved et fundats den 1.juli 1779, hvorefter bygningen efter Schwennesens død skulle være bolig for seks fattige.
Jacob Schwennesen døde i 1783 og bygningen blev taget i brug som fattigstiftelse i 1792.
Bemærkninger:
På den sønder hustavle står:
"Soli Deo Gloria/Wie Gott es fygt/Bin Ich vergnygt/Jacob Schwennesen/Catharina Schwennesen./1772".
Matr. nr.: Aabenraa 160.
Fredningsår: 1921.
LITTERATUR
"Fredede bygninger 1999",
Skov- og Naturstyrelsen 1999.
Hans Henrik Engqvist og Viggo Petersen:
"Historiske huse i Aabenraa. Bevaringsplan"
Nationalmuseet 1975.
Sigvard Skov:
"Huse i Aabenraa" i:
Sønderjyske årbøger 1955, side 1-40.
|