Mange steder i og omkring Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder er der spor af historien. Allerede når man nærmer sig museet, kan man se bygningsdele fra renæssanceslottet i Tønder. Indgangen til museet foregår gennem det gamle porthus.



Porthuset
Den nordlige del af Porthuset er den ældste del af museet.
Her ligger den såkaldte Drabantsal, der er en del af bygmesteren Hercules von Oberbergs renæssanceslotsanlæg fra anden halvdel af 1500-tallet.

Udvendig på bygningens østside ses i murværket på begge sider over renæssanceportalen fra 1579 hullerne, hvor vindebroens kæder oprindelig har været fæstet. Som slutsten over porten ses en løve. Det er én af Porthusets oprindelige sandstensdekorationer.

Inde i portåbningen ses på begge sider nicher, hvor skildvagterne har kunne stå.

På nordgavlen ses Chr. VI´s monogram fra 1741. Denne tavle er et minde om den ombygning af Porthuset, som fandt sted på dette tidspunkt, og hvor der samtidig blev føjet en etage til den fløj, som oprindelig var opført i anden halvdel af 1500-tallet, og som rummer de såkaldte kasematter. I overetagen indrettedes i 1811 byens fængsler.

I gården ses nordligt en indgang udsmykket med en kurvehanksbue, måske den oprindelige indgang til den tidligste vagtstue.

Inde i museet passerer man kasematterne på vej til Drabantsalen. I Drabantsalen ses foruden sandstenshoveder, som er fundet på slotsområdet og rundt omkring i byen også en meget smuk granitsøjle, der bærer rummets krydshvælv. Måske er søjlen en genanvendt bygningsdel fra det middelalderlige anlæg?

KÆlderen under forhallen
I kælderen under forhallen blev der ved Nationalmuseets udgravninger i 1970 afdækket en bæremur, der har båret den nordvestligste del af den oprindelige middelalderlige porthvælving, som må have mundet ud ved renæssanceslottets nordøstlige gavl.

Bymodellen
I museets topografirum vises en model af Tønder By. Modellen gengiver meget anskueligt, hvordan renæssanceslottet Tønderhus har set ud og samtidig får man en fornemmelse af, hvordan slottets beliggenhed har været i forhold til Tønder by o. år 1600.

Slotsbanken
Fra toppen af vandtårnet er der et godt overblik over Slotsbanken vest for museumskomplekset. De klippede hække markerer grundplanen af Tønder Slot, men hele området har allerede før renæssancen været rammen om flere byggeperioder.
Da Kunstmuseets store udbygning fandt sted i slutningen af 1990'erne, blev der foretaget arkæologiske udgravninger i området, og man fandt ud af, at der på stedet først havde ligget et tidligt middelalderligt gårdsanlæg fra 11-1200-tallet, før middelalderborgen og senere renæssanceslottet Tønderhus blev opført.

SlotskÆlderen
Nordligst på slotsbanken er der frilagt en kælder med en flad tøndehvælving. Kælderens nordmur, opmuret i renæssanceforbandt, er et stykke af renæssanceslottets nordre ringmur, som skal være opført mellem 1511 og 1519. Også østvæggen er lavet i renæssanceforbandt, og den tolkes af arkæologen Johannes Hertz som en del af vestvæggen i renæssanceanlæggets østfløj. De to øvrige vægge er lavet i blandede materialer bestående af munkesten, mindre teglsten og natursten mellem hinanden. Kælderen vides at have være benyttet i forbindelse med bryggeri-virksomhed i anden halvdel af 1800-tallet.

VandmØllen
I forbindelse med Tønder Borg og Slot skal også den nærliggende vandmølle nævnes – i dag kaldet Bachmanns vandmølle eller Visemøllen, fordi den bruges som spillested til Tønder Festival.

Tønder Borg og Slot har naturligt haft brug for en mølle til formaling af korn, den fandt sin blivende placering ved omlægning i åløbet i 1587-98.

I forbindelse med et anlægsarbejde i 1976, hvor moderne vejbroer og sluseværk blev ombygget, var der fare for stabiliteten af den fredede møllebygning, der stod på et træfundament, og de arkæologiske undersøgelser måtte derfor indskrænkes til et minimum. Dog blev der konstateret en mængde træ i åbunden, hvoraf entreprenøren trak i alt 960 solide pæle op. Pælene stammer fra omlægningen af åløbet i slutningen af 1500-tallet, og man besluttede at forsøge en konservering ved lufttørring. Pælene blev lagret på en skyggefuld plads på Slotsbanken og dækket med presenninger. Efter et par års langsom tørring, kunne pælene saves op og bruges til restaureringsarbejder af forskellig art, blandt andet gangbroen ved Hertug Hans' jagtslot Grøngaard, øst for Tønder samt til det gelænder, der i dag beskytter modellen af ruinerne under Christiansborg Slot i København.

Hestholm
Renæssanceslottets ladegård blev allerede i 1533 flyttet til Hestholm.
Gården eksisterer stadig relativt uspoleret og kan ses i østlig retning fra Vandtårnets top. Gården ligger på sit oprindelige værft og er i dag hvidkalket.