SØlvkammeret

Fra tiden mellem ca. 1600 og 1900 kendes omkring 170 navne på guldsmede fra Tønder købstad og fra oplandet. Af dette antal er mere end halvdelen repræsenteret i museets sølvsamling.

Baggrunden for, at så mange guldsmede har kunnet eksistere i en lille by som Tønder, skal søges i egnens relativt store velstand, der blev skabt gennem handel med stude, handel med kniplinger og søfart.

De to bedst repræsenterede genstandstyper i Sølvkammeret er skeerne og hovedvandsæggene.

Langt tilbage i tiden er skeer blevet anset for en værdi på linje med f.eks. smykker. Helt op i 1800-tallet havde skeerne en nogenlunde konstant sølvvægt, der gjorde dem lette at omsætte til rede penge i nødstilfælde, hvis høsten slog fejl, eller der pludselig af andre grunde var brug for likvid kapital. Samtidig med at de havde deres indlysende brugsværdi som spiseredskaber, var de derfor også en slags livsforsikring eller pension.

Skeer var en værdsat gave til bryllupper og senere også til barnedåb. Vendingen "at være født med en guldske i munden" må stamme fra denne gavegivningstradition. Skeerne blev i mange hjem måske sjældent brugt, kun til festlige lejligheder kom de frem fra kistebunden, eller senere vitrineskabet, "æ pralskaf", der kunne være udstyret med lister med udskårne riller, hvor skeerne kunne hænge og være dekorative og samtidig vise husets velstand.

Hovedvandsæg kendes fra hele Danmark; men de har været specielt udbredt i Sønderjylland.

Materialet har bl.a. været guld, rav, tin, buksbom, horn eller ben; men de fleste bevarede hovedvandsæg er fremstillet af sølv. De ældste hovedvandsæg i Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønders samling stammer fra o. 1740. De er fra de stilperioder, der kaldes regence og rokoko. Fra slutningen af 1700-tallet og op til o. 1800 er hovedvandsæggene i Louis Seize-stil, urneformede og med hanke. Disse æg er ofte smykket med laurbærranker og enkelte flusser, slebne glassten, som de sønderjyske guldsmede importerede fra Böhmen. Fra begyndelsen af 1800-tallet er stilen empire. De vaseformede æg er oftest sekskantede, med større kroner, mange flusser, og æggene er større end tidligere. Desuden findes der mere specielle former som løver, fisk og æsker.

Hovedvandsæg betegnes som dragtsølv, fordi de oprindeligt var et tilbehør til kvindedragten.

Æggene havde en praktisk funktion i den tid, hvor moden dikterede korsetter, ofte fremstillet af hvalbarder. Den stramme påklædning forhindrede kvinderne i at trække vejret ordentligt. Når de var lige ved at besvime, kunne en hurtig inhalering fra hovedvandsægget hjælpe. Heri lå en svamp, som f.eks. kunne være dyppet i salmiakspiritus. Korset-moden forsvandt, men hovedvandsæggene overlevede som kærestegaver, små dåser eller flasker på fod, som pigerne kunne have stående til pynt i deres skab, måske et vitrineskab eller "pralskaf", som det hedder på sønderjysk.