byfÆngslerne

Den lille fløj mellem Porthuset og museernes forhal stammer oprindelig fra 1500-tallet. I stueetagen ses de såkaldte kasematter, de oprindelige fængsler, som i dag rummer udstillinger om Tønderegnens renæssanceslotte, Trøjborg og Grøngaard.

Omkring 1740 tilføjedes en 1. sal på bygningen, og den kom fra 1811 til at rumme byfængslerne, som i dag er en af Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønders kulturhistoriske perler. Fra 1811 til 1916 rummede fængslerne småkriminelle, farende svende, løsagtige kvinder og folk, der havde været i værtshusslagsmål.

I dagene omkring Første Verdenskrigs udbrud rummede fængslerne desuden dansksindede mænd og kvinder, som de tyske myndigheder betragtede som landsskadelige elementer.

     

Der er seks fængselsceller, de fire af dem var mandsfængsel, desuden var der over Drabantsalen et såkaldt hundehul og ved siden af det lå kvindecellen, det såkaldte jomfrubur, hvor de "løsagtige fruentimmere" afsonede deres straf.

Håndværkssvendene, der sad i arresten for mindre forseelser, fik lov til at beholde deres værktøj. Det er sikkert dem, der har ridset de interessante graffiti, der ses på cellernes egetræspaneler. Væggene fortæller om de indsattes drømme, fantasier og forhåbninger. Her er kvindeskikkelser, skibe, masker, blomster, bygninger, navne, årstal og indskrifter.

Fangerne har ofte haft tid nok. Den almindelige domspraksis, når en person var blevet grebet i f.eks. et mindre tyveri var, at vedkommende blev indsat i arresten, indtil dommen var afsagt. Der kunne godt gå flere uger, før domsafsigelsen forelå, idet man samlede småsagerne sammen. Når dommen så var afsagt begyndte først den egentlige strafafsoning, f.eks. 2 gange 5 dage på vand og brød.