Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Kultur Tønder Kulturhistorie Tønder Faste udstillingerTønderegnens renæssanceslotte
pause
Kultur Tønder ikon
Besøg museet
Om museet
Kontakt
Det sker
Faste udstillinger
Kniplinger
Sølvkammeret
Hollandske fliser
Fajancer
Møbler
Hans j. Wegners stole
Porthuset
Byfængslerne
Tønderegnens renæssanceslotte
Vestslesvigsk folkekunst
Købmandsbutikken
Særudstillinger
Kommende udstillinger
Undervisning
Museumsbutik
Vennefoerning
Links
 
 

mellemrum


TØnderegnens renæssanceslotte


Fløjen mellem museets forhal og porthuset rummer to mindre udstillinger om Tønderegnens renæssanceslotte, Trøjborg og Grøngaard.


http://www.museum-sonderjylland.dk/Billeder/Tonder/sluppet_billede93.jpg

Trøjborg Slot set fra sydøst 1588. Udsnit af stik med prospekt af Tønder i Braunius' Theatrum urbium.


TrØjborgudstillingen
I dette rum vises genstande og billeder med tilknytning til slottet Trøjborg, som lå nordvest for Tønder. På stedet lå oprindelig en middelalderlig borg, opført i begyndelsen af 1300-tallet, sandsynligvis af de gottorpske hertuger.

I 1407 købte dronning Margrethe I borgen, hun pantsatte den til Ribe bispestol, og Trøjborg blev dermed en del af det danske kongerige. I 1566 fik feltherren Daniel Rantzau borgen som len. Han døde ved Varberg 1569 og hans bror Peter Rantzau overtog Trøjborg – og Daniels trolovede Catharina von Damme! I 1580 begyndte Peter Rantzau opførelsen af renæssanceslottet, et firfløjet anlæg med fire hjørnetårne og smukke sandstensdekorationer.

I 1851 købte storbonden Knud Lausten Knudsen fra Forballum godset. Han var en ledende skikkelse på egnen, og foregangsmand både med hensyn til den nationale vækkelse og det praktiske landbrug. Da han ikke selv ønskede at benytte slottet, tilbød han staten at overtage slottet kvit og frit - måske kunne det bruges til seminarium. Det slesvigske ministerium afviste tilbuddet, og det meste af slottet blev nedbrudt i 1854. Kun den sydlige facade og en del af kælderetagen blev stående som ruin. Hovedgården til Trøjborg eksisterer endnu.

 

http://www.museum-sonderjylland.dk/Billeder/Tonder/sluppet_billede94.jpg

Nationalmuseet foretog udgravninger ved Trøjborg o. 1960, og det er nogle af fundene fra disse udgravninger, som i dag kan ses i Trøjborgudstillingen. Der er bl.a. husgeråd, fundet i voldgraven, rester af sandstensdekorationer, bl.a. de skjoldbærende løver fra slottets gavle, tårnurets værk og sandstensurskive. Desuden viser en model og flere billeder, hvordan slottet så ud i sine velmagtsdage.



http://www.museum-sonderjylland.dk/Billeder/Tonder/sluppet_billede95.jpg


GrØngaardrummet
Grøngaard, et lille, smukt renæssanceslot øst for Tønder, blev opført af hertug Hans den Ældre o. 1570. Bygmesteren var sandsynligvis Hercules von Oberberg, der også medvirkede ved Tønderhus´ ombygning.

Grøngaard fik en meget kort levetid, allerede før 1650 blev det nedbrudt. Ladegården eksisterer endnu, den omfatter bl.a. en stor holstensk, stråtækt lade og en hovedbygning fra ca. 1850.

Slottet var en lille, nærmest kvadratisk bygning med fire hjørnetårne, omgivet af vand. Bygningen var rigt udsmykket med sandstensornamenter, pilastre og gesimser. I 1954 og i 1960-erne udførte Nationalmuseet arkæologiske udgravninger på stedet, hvor man afdækkede fundamenter og fandt forskellige bygningsrester og inventardele, som i dag kan ses i Grøngaardrummet. Inventaret er bl.a. dele af to glaserede kakkelovne, rester af blyindfattede ruder og husgeråd fra hertugens husholdning.



mellemrum
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt