Åbningssiden Vinteraften
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Udstillinger UdstillingerTidligere udstillinger Kunstmuseet Brundlund Slot
pause
Kunstmuseet Brundlund Slot
Besøg museet
Kontakt Kunstmuseet Brundlund Slot
Udstillinger
Tidligere udstillinger
Arrangementer
Om slottet
Kunstsamlingen
Børn og unge
Museumsbutik
Venneforeningen
Links
 
 
 

mellemrum

 

Kvinder i billedkunsten

fra kunstmuseets samling

8. februar - 30. marts

På Kunstmuseet Brundlund Slot udstilles fra den 9. februar til den 30. marts museets hidtil største antal kunstværker med kvinder. Vi har været i magasinerne og fundet nogle interessante eksemplarer af slagsen: Vampen, musen, den erotiske, den helt unge, den nøgne, den sure, den læsende, den kontemplative, den frække, den gravide, den hæslige, den gamle, og den tykke. Der er også billeder af den midaldrende, den smukke og moderen. Svigermoderen er også repræsenteret ligesom modellen, hustruen og popstjernen.

Der er i alt 54 kunstværker på udstillingen, som er placeret på slottets stueetage og 1. sal. Der kan man se siddende, stående, dansende og døende kvinder. Men også en kvinde med en kurv på hovedet og et barn på hoften. Dertil i kaminerne to nøgne kvinder med is-stænger og et ur. Der er også en musicerende kvinde, en som tager kjolen af, en der kigger ud ad vinduet og kvinder på vej til gudstjeneste. Flere kunstværker viser læsende kvinder og også et billede med en der ligger på sofaen. Der er også kvinder, som optræder i fortællinger og i drømmenes verden.

Der er kvinder malet af kunstnerne Vilhelm Hammershøi, Jeppe Madsen-Ohlsen, J.F. Willumsen, William Scharff, Claus Carstensen, Franzisca Clausen, Ursula Reuter Christiansen og Gustaf Wolmar. Fotografiske kvinder af Jytte Rex og Kirsten Justesen. Tegninger af kvinder udført af Maria Lüders Hansen, Vilhelm Lundstrøm og Jane Muus. Billedhuggerkunstens kvinder er repræsenteret ved Agnete Madsen, Sigrid Lütken, Tove Olafsson, Gottfred Eickhoff, Nikolaus Wehding, Astrid Noack, Anker Hoffmann, Adam Fischer og J.F. Willumsen.

Kvinderne er lavet af sten, gips, ler, glas, tyl, olie, akryl, papir og bronze. De findes både i sort/hvid og i farver.

Der er smukke utilnærmelige kvinder uden krop, men også sanselige kvinder som er krop. Det er både yndefuldt og alt for meget! Til gengæld må kunstværkerne ikke komme ud af slottet og de siger ikke noget, hvilket må siges at være formildende omstændigheder!

Ikke desto mindre fortjener alle slottets kvinder opmærksomhed. Tag din svigerfar/mor, din ven/veninde og/eller din nabo med til Kunstmuseet Brundlund Slot og gå sammen på opdagelse i "Kunstens kvinder".





mellemrum



Kirsten Justesen

Kirsten Justesen

 

Nicolaus Wehding

Nicolaus Wehding

 

J.F. Willumsen

J.F. Willumsen

 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt