Cornelia Schleime - ansigt til ansigt

11. januar - 2. februar 2003  

Enorme portrætter, pastos maleteknik og usædvanligt fine arbejder på papir.

        1. Udsnit fra "Ein Schiff wird kommen", 1999.

        2. Alice, 2002.

Et fællestræk for alle Cornelia Schleimes billeder er, at de har udgangspunkt i egne oplevelser. Hun er optaget af transformationer, af overgangen fra én fase i livet til en anden - og de mange ændringer i hendes egen tilværelse har paralleller i hendes kunst.

Cornelia Schleime er født i 1953 i Østberlin. Opvokset i dette diktatur lærte Cornelia Schleime tidligt at unddrage sig tvang og undertrykkelse. En udpræget trang til oplevelser og forandringer betød, at hun afprøvede flere fag, inden hun slog ind på kunstnerbanen. Hun har været i frisørlære, lavet masker til teatret og arbejdet med fuldblodsheste på væddeløbsbanen i Dresden. Derudover har hun dyrket faldskærmsudspring og været forsanger i DDR's første punkband. Efter uddannelsen som maler og grafiker på Kunstakademiet i Dresden har hun eksperimenteret med film og performance. I 1984 lykkedes det hende at få udrejsetilladelse fra DDR - nu bor og arbejder hun i Berlin.

I Dresden var Cornelia Schleime påvirket af Brücke-kunstnere som Nolde og Kirchner, men da hun kom til Vesten, var det blandt andre Polke og Schiele, der gjorde indtryk. Et studieår i New York 1990 betød, at hun med inspiration fra plakatkunst og billeder af mediestars begyndte at arbejde serielt - med en udpræget ironisk distance.

1. Bernadette                           2. Sophie                                3. Agnes

Udstillingen rummer mange store kvindeportrætter. Her dyrker Cornelia Schleime modsætningen mellem motiv og udtryk. Især nonnebillederne er provokerende erotiske og sensuelle. De har referencer til hendes katolske opdragelse, som skulle holdes skjult i det overvejende protestantiske DDR - en situation som Cornelia Schleime oplevede som én eneste stor modsætning.

Det er sandsynligvis også barndommens oplevelser, der kommer til udtryk i portrætterne af børn. "Modellerne" er fra gamle fotografier, som Cornelia Schleime finder hos marskandisere og i antikvariater. Hun fascineres af et bestemt ansigtsudtryk eller en mærkelig detalje, og i malerierne fremhæver hun, forstørrer og ironiserer, så billedet ofte bliver surrealt og absurd. Flere af pigerne er præget af en barndommens uskyld, men har også en stærkt erotiske dimension. Dermed sætter hun fokus på overgangsfasen til en voksenverden, som imødeses med både længsel og frygt. Men der er også frustration og vrede i billederne af børn. I maleriet Vollmond er pigen tilsyneladende yndig og ses på en romantisk blomstret baggrund, men ved nøjere eftersyn er hun både såret, trodsig og aggressiv. Det lange løsthængende hår er udtryk for oprør.

Udstillingens største Ein Schiff wird kommen er anderledes. For at få den ru overflade bygger hun først motivet op med en blanding af sand og kaffegrums i lim. Dernæst maler hun med akrylfarve, og henover den størknende maling ryster hun fortyndet shellak. Derved dannes "søer" og "render", og farvehuden begynder at krakelere. Baggrundsfladen bearbejdes ofte med asfaltlak, hvorved hun opnåe en mørk, næsten sort skorpet overflade, der kan minde om forvitring og aldringsprocesser.

         Stele, 2002