|
Dansk Guldalder 1800 - 1850
Malerier og tegninger fra kunstnere i Sønderjylland
5. februar 2011 - 13. juni 2011

C.W. Eckersberg
(1783-1853).
Asiatisk
Kompagnis Kinafarer Christianshavn ud for Tafelbjerget.
Olie på
lærred.
Fotograf: Ole Akhøj.
Lørdag den 5. februar åbner udstillingen Dansk Guldalder 1800 – 1850 –
malerier og tegninger af kunstnere fra Sønderjylland.
Der er tale om en omfattende præsentation af museets bedste udvalg af kunst
fra denne periode.
Det er muligt at se 63 kunstværker, hvor de 26 er skabt af Guldalderens mest
indflydelsesrige kunstner C.W. Eckersberg fra Aabenraa, der også er blevet
betegnet som dansk malerkunst fader.
På udstillingen vil man også kunne stifte bekendtskab med den talentfulde
portrætmaler C. A. Jensen fra Bredsted ved Husum, og med Aabenraa maleren Jes
Jessen, der foruden udsmykningsopgaverne i offentlige og private bygninger også
malede religiøse motiver og portrætterede borgerskabet fra byen.
Sønderborg kunstneren C.A. Lorentzen er repræsenteret med mange malerier;
folkelivsskildringer, portrætter og historiske billeder.
På udstillingen vil man også kunne se værker af flere ukendte, men dygtige
Guldaldermalere fra egnen.

2 x C.W.
Eckersberg (1783-1853).
Portræt af
Frederikke Christiane Schmidt, født Restov.
Portræt af
dreng med hvid krave.
Fotograf: Ole
Akhøj.
|