|
NDR's kunstsamling
30. august - 5. oktober 2003
NDR præsenter:
"Vidde og lys - Nordtyske landskaber"
Som andre radio-og tv-huse har Norddeutscher Rundfunk (NDR) siden etableringen efter
Anden Verdenskrig samlet på kunst. Men som det eneste radio-og tv-hus, sender NDR en del af
malerierne rundt i udstråligsområdet. I de forløbende seks år har udstillingen været vist
i mange byer senest på Staatliches Museum Schwerin og i Lüneburg.
Malerierne rummer værker fra 1800 til i dag og alle stilretninger og tekniker er
repræsenteret. Berømte kunstnere findes ved siden af mindre kendte. Arrangørerne er
overbevist om, at de på en reel måde beskæftiger sig med temaet "landskab". Titlen "Vidde og lys"
blev valgt, fordi disse to begreber på bedste måde har et fælles forhold til nordtyske landskaber
og den viste samling af malerier.
Med sin udstilling vil NDR på den ene side vise, hvad den råder over - en smule stolthed hører også med.
På den anden side vil senderen gøre opmærksom på, at den tager sin kulturelle opgave alvorligt. NDR's
generaldirektør Prof. Jobst Plog formulerer det således: "Med vidde og lys viser NDR også, hvor dybe rødder
den har i de nordtyske landskaber. Udstillingen er et bidrag til den nordtyske identitet eller, om man vil,
til en øget hjemstavnsfølelse."
"Hjemstavn" (Heimat) var for mange mennesker i en række år ilde hørt - naziernes, deres forgængere og
efterfølgeres misbrug af begrebet har ofte banaliseret ordets betydning. I dag er hjemstavnen dog mere
vigtig end nogensinde. Globalisering og individualisering fører til, at de traditionelle miljøer med deres
kendte forbindelser og livsvisdomme går fra hinanden. Mange mennesker reagerer med en følelse af fortabthed
og uoverskuelighed overfor den nye verdensorden. Den nordtyske forfatter skrev allerede i 1990: "Måske opdager
vi først hjemstavnen og lader den få betydning, når vi føler os fremmede, udsat..". Billedkunsten kan også
bidrage med indhold til ordet hjemstavn - specielt landskabsmalerier. Det er ikke tilfældigt, at netop
udstillinger med dette tema er ualmindeligt godt besøgte. Da drejer det sig ikke bare om ønsket efter
harmoni og skønhed, men også om en konfrontation med miljøet.
Dr. Rudolf Großkopff, kunstkoordinator ved NDR, er ansvarlig for sammenstillingen, organisation og ophængning
af samlingen. Den 68-årige var tidligere politisk journalist, sidst vicechef-redaktør ved Deutsches Allgemeines
Sonntagsblatt. I de forløbende 15 år har han i stigende grad bestæftiget sig med kunst-emner. For NDR arbejder
han som en slags "One-Dollar-Man".
Kunstmuseet Brundlund Slot og Deutsche Zentralbücherei Apenrade har i flere år i fællesskab prøvet at få
udstillingen til Aabenraa og glæder sig over, at det nu er lykkedes. Udstillingen vises på begge institutioner
fra 30. august til 5. oktober 2003.
Ferniseringen forgår den 30. august kl. 14.00 på Brundlund Slot og
fortsætter derefter på Deutsche Zentralbücherei.
Åbningstalerne holdes af NDR-generaldirektør Prof.
Jobst Plog, det tyske mindretals formand, Hans Heinrich Hansen og viceborgmester Martin Buus-Madsen.
|