Åbningssiden Banner
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Udstillinger Kunstmuseet Brundlund Slot Månedens billede
pause
Kunstmuseet Brundlund Slot
Besøg museet
Kontakt Kunstmuseet Brundlund Slot
Udstillinger
Månedens billede
Tidligere udstillinger
Arrangementer
Om slottet
Kunstsamlingen
Børn og unge
Museumsbutik
Venneforeningen
Links
 
 
 

mellemrum

 

Månedens Kunstværk

september 2009

Kristian Dahlgaard

 

Kristian Dahlgård

"Tiden og Drømmen", 2001

Kristian Dahlgårds (f. 1958, Sønderborg) skulptur "Tiden og Drømmen" er blevet til under inspiration af Brundlund Slots historie.

Kunstneren har opsøgt de gamle fortællinger, der ligger i en 500 år gammel bygning - et slot endda - med fangekælder og arresthus.

Da slottet for mange år siden lagde rum til tilfangetagne, der afsonede eller ventede på dom, skabte fangerne på cellernes vægge en lang række tegninger som tidsfordriv og tankestrøm over en trist skæbne og bristede drømme.

Kristian Dahlgård har studeret disse tegninger og fundet frem til, at det ikke blot er et tilfældigt udvalg af motiver og spontane automattegninger, men at to bestemte figurer går igen på de gamle vægge: Huset og cirklen.

Denne opdagelse har kunstneren brugt som forlæg for et værk om hjemlængsel og tid. Huset som symbol på det savnede hjem, eller de savnede derhjemme og cirklen som et symbol på tiden; døgnets cirkulære rytme og solens gang på himlen.

I kolde mdf-plader, der ikke ejer træets levende overflade, har Kristian Dahlgård udskåret denne enorme skulptur med spejlinger i forskellige udgaver af hus-tegningerne og cirklens gentagelser, der griber ind i hinanden og nærmest antager kniplingsmønster og blomsterformationer.

Resultatet er blevet et arkitektonisk, skulpturelt og dekorativt møbel, der spiller op til udstillings-rummet; slottets tårnværelse.


 


mellemrum


 

 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt