|
UDVENDIGT
Brundlund Slot har gennemgået mange forandringer ved ombygninger og restaureringer gennem tiderne. I dag er den udvendige facade tilbageført til 1805-07, hvor bygmester C.F. Hansen restaurerede slottet. Han fik fjernet alle tidligere tilbygninger og udhæng og fik tilført bygningen et nyt galleri på sydsiden med spidsbuede vinduer, båret af to søjler med ante-mure i dorisk stil.
På slotsholmen er der i 2006 gennemført en gennemgribende fornyelse af den udvendige belysning, udvendige belægning og beplantning. Haveplanen er gennemført af landskabsarkitekt Niels Junggreen Have og med midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond. Langs holmen er der plantet buksbomhække, som danner rum til skulpturer og den nye belægning, der starter ved lindealléen, krydser parken og fører os over til den gamle 1700-tals bygning, som er indrettet til Billedskole.

Brundlund Slot set fra syd
|