logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Kunstmuseet i Tønder
Besøg museet
Museets bygninger
Kontakt
Hans J. Wegner 100 år
Udstillinger
Det sker
Venneforening
Børn og unge
Butik
Links
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      Hans j. wegner 100 år      


Biografi
Wegner tårnet
Udstillingen 2014
Arrangementskalender
Presse
Kontakt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Biografi

Hans J. Wegner


1914: Født i Tønder.

1932: Udlært som snedker hos Stahlberg i Tønder.

1936: Elev på Kunsthåndværkerskolen i København.

1938: Debut på Snedkerlaugsudstillingerne.

1939: Flytter til Aarhus.

          Tegner møbler til Aarhus Rådhus for arkitekterne

          Erik Møller og Arne Jacobsen.

1946: Flytter tilbage til København og driver herfra egen

          tegnestue.

1946-51: Underviser på Kunsthåndværkerskolen.

1949: Udstiller Klapstolen, den tre-delte skalstol og

          Den Runde Stol på Snedkerlaugsudstillingen.

1950: 'Interiors', et amerikansk boligmagasin, viser bl.a.

          Den Runde Stol i deres blad. Dette medfører en stor

          amerikansk interesse og efterspørgsel på Wegners

          design.

          Wegner begynder at samarbejde med Carl Hansen &

          Søn samt 4 andre producenter.

1951: Sammen med finnen Tapio Wirkkala modtager Wegner

          Lunningprisen som den første nogensinde.

1962-65: Bygger eget hus i Gentofte.

1968: Indleder samarbejde med PP møbler i Allerød.

1995: Vandtårnet i Tønder åbner som museum for Wegners

          36 bedste stoledesigns.

1997: Udnævnes til æresdoktor ved Royale College of Arts.

2007: Wegner dør.

Fra 1938-1992 udfører Wegner adskillige møbeldesigns og indretningsopgaver. Han modtager desuden flere hæderspriser.

                                      *****

Hans J. Wegner blev født i Tønder i 1914. Han voksede op tilbringende megen af sin tid i farens skomagerforretning blandt værktøj, som han tidligt lærte at mestre.

Som barn udviste han et stort kunstnerisk talent, der både gav sig udslag i tegning, maleri og træskærerarbejde.

Som knapt 18-årig bliver han udlært snedker hos snedkermester H.E. Stahlberg i Tønder, et hverv han kommer til at mestre til perfektion.

Efter endt militærtjeneste i København, hvor Wegner ser de årlige Snedkerlaugsudstillinger, ønsker han at blive møbeldesigner og påbegynder i 1936 studierne på Kunsthåndværkerskolen. Han når aldrig at dimittere, da han i 1938 bliver ansat hos arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller til at tegne møblerne til Aarhus Rådhus.

Under krigen indleder han et over 20 år langt samarbejde med snedkermester Johannes Hansen, der især bliver udbytterigt, da Wegner flytter tilbage til København efter krigen.

Johannes Hansens værksted er et inspirerende åndehul for ham, og arbejdet her resulterer i mange af de mest skulpturelle og håndværksmæssigt vanskeligste stole, han nogensinde kommer til at lave. De bliver udstillet på Snedkerlaugsudstillingerne, hvor Wegner i 1949 får sit gennembrud. Den udstillede Runde Stol, appellerer især til amerikanerne, og det  er da også den engelsksprogede designverden, der døber den The Chair. Denne stol er med til at sætte dansk design på verdenskortet og baner også vejen for Wegners internationale berømmelse.

I Danmark har han i samme periode fundet producenter til hver af hans møbelkategorier, og de finder sammen i salgsorganisationen Salesco, der udelukkende får til opgave at markedsføre Wegner i ind- og udland. Organisationen indbefatter bla. firmaet Carl Hansen & Søn, som i dag stadig forestår produktionen af Y-stolen, Wegners mest solgte stol tegnet i 1950.

Da Johannes Hansen må dreje nøglen om, overtager PP-møbler lidt efter lidt produktionen af Wegners håndværksmøbler, bl.a. Den Runde Stol og Påfuglestolen ligesom de også har sat Bamsestolen i re-produktion.




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·