MÅnedens billede

September 2002

Jens Søndergaard (1895 - 1957)
"Hav i storm", 1946
Gave fra Ny Carlsbergfondet

De fleste år af sit liv tilbragte Jens Søndergaard sommeren i et hus ved havet i fødeegnen ved Hurup i Nordvestjylland. Om vinteren boede han i en lejlighed i Vester Voldgade midt i København og med atelier på Rådhuspladsen. Dette havbillede er et sensommerbillede.

Vejret er ikke det bedste. Himlen er temmelig grå og i venstre side endog faretruende i sit optræk, mens der i det yderste højre er en svag lysning synlig.
Med himlen i en sådan tilstand kunne havet være mørkt, dragende og tilpasset himlens dramatik. Men Søndergaard ser havet lyst. Den stærke grønne farve gør på det nærmeste bølgen kæk og i et ganske andet "humør" end himlen.

Landskabet til højre er åbent og gør opmærksom på klynger af små huse. Fiskerhuse sandsynligvis. Husene er tegnet i en ejendommelig geometri, der gør dem svævende i forhold til jorden under dem og giver dem en særlig tilstedeværelse i forhold til den voldsomme bevægelighed naturkræfterne i himlen og havet udviser.
Mellem klitterne ses på stranden fiskerbåde trukket op på land. Der fiskes ikke i dag.

Vel sagtens af samme årsag befinder flere beboere sig på
toppen af klitterne.
Til venstre på klittoppene er to mænd hver for sig indstillet på at følge med i vejrets udvikling. Er man født til at være fisker har man lært at analysere, hvordan naturen visualiserer sine kræfter, og hvorledes man kan fortolke det til praktisk brug. Hvornår kan der fiskes igen ?
I det midterste felt i billedet er børn og unge mennesker optaget af hinanden og står i klynger, men det er vejret, der har tiltrukket dem.

To personer yderst til højre falder i deres kropsholdning, adfærd og påklædning lidt uden for. De hører næppe til lokalbefolkningen. Det er damen i gult og herren i lyseblåt.
Om nogen nu gættede på, at de er københavnere, ville det
ikke være noget dårligt gæt. "Københavnerne" lader som
ingenting og begiver sig derfor i tillempet roligt tempo væk fra de yderste klitter. Tryg ved situationen er de ikke, for kun tåber frygter ikke havet.

Men de mørkklædte skikkelser vil blive tilbage. For dem er uvejret naturligt. De føler sig ikke truede, men har respekt for naturen. De kan godt se sig selv som små fnug i forhold til naturens vældige kraftværk, men det betyder ikke, at de føler afmægtighed. Skulle nogle komme i havsnød vil deltagelse i en bjærgning absolut være til hurtig drøftelse. Og skulle søen oversvømme deres huse, flytter de ikke af den grund. De er
hjemstavnsfolk. Deres hverdag er relateret naturens
lovmæssighed, og de har indgået en ikke-udtalt pagt med den.

                                                                                           Ole Jul