|
MÅnedens billede
Oktober 2002

Hein Heinsen (1935 - )
"Hest 76", 1976
Granit, finér, sandslebet hærdet glas, forniklet bronze,
tape, bly på papir, manke, græs, ståltråd
141,5 x 137 x 54 cm
Hein Heinsens "Hest 76" er et af hovedværkerne i moderne
dansk kunst og et af de tidligste eksempler af
post-modernisme. Skulpturen danner fortrop for en række
danske skulpturer, der i løbet af 1980'erne gennem deres
særegenhed manifesterer sig stærkt her og uden for vore
landegrænser.
"Hest 76" løfter sig fra to granitsten. En granitsten er
dannet for tusinder af år siden og medbringer dermed et
ganske betragteligt kulturhistorisk forløb.
Granitstenene i Heinsens skulptur samler to plader af
hærdet glas. Mellem glassene er forskellige fragmenter
presset sammen som er de en forstørret udgave af noget,
der er klar til undersøgelse under mikroskop.
Billedet af en hest i bevægelse er sandslebet på
glassene og fremstår i sin tåge som del af en romantisk
scene, hvad det også er. Heinsen har hentet billedet af
hesten hos den engelske 1700-tals-maler Georges Stubb.
I kraft af perforeringer i sandslibningen standses
blikket dog ikke af hesten, men kan fortsætte til verden
på den anden side. Glasset er som et rammeløst vindue
med udsigt og indsigt og dermed perspektiv i mere end en
forstand.
I modsætning til hestekroppens tågende fjernhed er der
en nærhed i hestens glimtende hoved. Forniklingen af
hestens hoved hemmeligholder en ædel bronze underneden.
I hestens baghoved afdækkes en blok, der refererer til
billedhuggerens opbygning af en skulptur af en hest. Det
skaber ikke blot en overgang mellem hestens
to-dimensionalitet på glasset og det tre-dimensionelle
hoved. Det henviser også til den post-moderne tænkning.
Forestiller man sig, at hestens krop langsomt fortoner
sig fuldstændig ville det ikke volde større besvær for
indlevelsen, fordi vi i kraft af vor erindring kender så
meget til heste, at resten af hestekroppen ikke er
nødvendig i sin fysiske helhed, for at vi for vort indre
blik kan fremkalde et totalbillede af en hest.
Et post-moderne billedstormende samfund mener det ikke
muligt, at man kan se i store, sluttede sammenhænge, men
blot i fragmenter, som man så må forsøge at stykke
sammen til en form for helhed. Fragmenterne mellem
glaspladerne i "Hest 76" er et billede på dette.
Post-modernismen ønsker med sit kaotiske billede en
kritisk evaluering af modernismens klare ønske om orden
og renhed, en indstilling som modernismen antager som
reaktion mod victorianismens kaos af detaljerigdom, der
igen efterfølger tiden George Stubb og hans hest
repræsenterer, - og som Hein Heinsen har et link til.
Ole Jul
|