MÅnedens billede

januar 2003

Peter Martensen (1953 - )
"Tilskuerne", 1996
Olie på lærred, 80 x 120 cm
Gave fra Ny Carlsbergfondet

I Peter Martensens maleri ses et udsnit af en større forsamling. Forsamlingen har deres opmærksomhed rettet mod et område, der er tæt på vor tilstedeværelse som betragtere. Forsamlingen sidder bænket i rækker med forskellige niveau'er som i et teater, en koncertsal eller tilsvarende.

De er tilsyneladende klædt ens, hvilket i første omgang kunne skyldes maleriets farveholdning, der holder sig konsekvent til sort og hvidt og hele gråtoneskalaen derimellem. Efter lidt nøjere ransagning kan man dog konstatere, at de alle er mænd og klædt i hvide skjorter, mens den øvrige påklædning er sort.

Ser man nærmere på hvert enkelt tilstedeværende mand erfarer man, at de ikke alle er lige opmærksomme. Der er andre ting i det rum, de er tilstede i, som er mere interessant end dét, de egentlig er forsamlet omkring, for hovederne ser i forskellige retninger og ansigter er lagt i forskellige folder. Frem for alt afslører hænderne, at for nogle er tålmodigheden sluppet op,
andre keder sig bravt, atter andre er mere eller mindre adspredte eller trætte. Men nogle lytter antændt, andre anstrengt. De ligner til forveksling en hvilken som helst forsamling.

Men hvem er disse mænd og hvad gør de dér? Kunne det være bankfunktionærer på kursus? Mormoner til årsmøde? Eller udgør mændene et sangkor, som sidder bag orkestret og blot venter på signal fra dirigenten til omsider at rejse sig op og tilslutte sig?

Ved siden af "Tilskuerne" hænger et mindre maleri af samme kunstner. I dette maleri er kun én person tilstede. Farveholdningen afviger lidt fra det store maleri, men der alligevel noget, der hænger sammen. Personen i det lille maleri virker bekendt, når man netop en tid har været beskæftiget med indholdet i det store maleri. Ved videre betragtning er der endda visse ligheder mellem manden på det lille billede og ikke bare
nogle af mændene i det store, faktisk dem alle.
Dette lille portrætbillede skal da også ses som udgangspunkt for den kloning, der har fundet sted med dannelsen af et utal af helt ens personer i det store billede, der endda er et udsnit af en større forsamling.

Den tekniske videnskabs hastige udviklingstrin kan være medvirkende årsag til maleriets titel refererende til det nutidige menneskes vilkår netop til et emne som kloning.
Som noget positivt kan der af maleriet udledes en tendens til at fjerne sig fra den post-moderne verdens hang til kaos frem mod vor efter-postmoderne tids længsel efter eller ønske om enhed, helhed og ny orden.

                                                                                          Ole Jul