MÅnedens billede

februar 2003

Kain Tapper (1930-)
"White Moon", 1996
Olie på træ, 226 x 222 cm
Gave fra Ny Carlsbergfondet

"White Moon" er malet på træ. Farven samler hele fladen. Farven er hvid, men gennemsigtig med anelser af mørkt underneden. Fladens normale udtryk er en cirkel, et kvadrat og dét, der tegner dem begge: linien.

Kain Tapper har tegnet en cirkel. En ikke absolut tydeligt tegnet linie, men dog uden tvivl en cirkel. At tegne en cirkel er at begynde et forløb, som slutter, hvor det begyndte. En ring sluttes. Man kan fortsætte én gang til i samme bane og gøre linien tydeligere og fornemmelsen af det cykliske bliver mere mærkbar.

Bortset fra selve indlevelsen i linieføringen, så danner linieføringens cirkel et rum, et grænseland, der omfatter dét, der er inden for cirklen og dét der er uden for. I "White Moon" forsøger kunstneren at eliminere denne grænse og gør det ikke alene I farvesætningen, men også i de lodrette linier, som
dannes af sammenføjede træstykker mødesteder.

Tegner man en linie fra ét punkt til et andet udmærker det lineære sig ved ikke at finde tilbage til sit udgangspunkt, som cirklen gør. De sammenføjede træstykker refererer til det lineære og det aldrig tilbagevendende i modsætning til cykliske forløb i
cirklen.

Ved at sætte det ene træstykke mod det andet refereres til enkeltstående størrelser med deres egen identitet. Disse størrelser udgør med hver deres selvstændighed ét samlet hele, som er kvadratet, den rationelle størrelse. I kvadratet har Kain Tapper tegnet cirklen, den romantiske størrelse. Løsningen af cirklens kvadrater har altid optaget kunstnere gennem tiden.

Kain Tapper er finne. Finland er ikke kun kendt for de tusinde søers land. Få lande er som Finland dækket af skov. Det kan derfor siges at være naturligt, at en finne vælger kunstnerisk at udtrykke elementære livsproblematikker gennem materialet træ. At de store forekomster i Finland er birketræet det oftest forekommende og "White Moon" kan siges at være vellykket i sin association til birk. Birkestammen står tydeligt i et landskab blandt andet i kraft at barkens sorte aftegninger. Dermed er en henvisning til birken i "White Moon"s hvide styrke på sort baggrund.

I denne hvid-kontra-sort symbolik gemmer sig noget specielt nordisk. Alle ikke-nordboer fremhæver behandlingen af lys som det specifikke i nordisk malerkunst. Samler man nutidig malerkunst skabt i Norden, udmærker det sig ofte ved netop at have en meget mørk farveskala.

Vi opfatter lyset som hvidt, man kan sige at lysets fysiske farve er hvid. Men hvad er lysets åndelige farve. Det man i nordisk kunst og kultur er meget optaget af.

Med "White Moon" anskuer Kain Tapper umiddelbart dette fra den lyse side. Måner har den farve måner skal have, lys, men er det en lys indflydelse måner har?

                                                                                          Ole Jul