|
MÅnedens billede
juli 2003
Sigurd Swane (1879 - 1973)
"Sol i skoven", 1938
Olie på lærred, 155,5 x 175,5 cm
Gave fra Ny Carlsbergfondet
Grønt er skabt af blåt og gult. Grønt som farve
forstået. Set indefra kan grønt altså blåne og gulne.
Hvis man vel at mærke lader grønt leve alene af dét, det
er opstået af, og udelukker dets komplementære
modsætninger. Der kan læses megen teori om farver og de
naturlovmæssige årsager til konstante forandring. Der
kan ligeledes bruges megen tid i naturen med sansning af
farvers omskiftelighed.
Sigurd Swane har været derude og sanset, set og
registreret "Sol i skoven". Maleriet handler, som titlen
tilkendegiver, om belysningen i en skov og efter al
sandsynlighed belysningen i højsommeren. Den behagelig
kølige fugtighed efter juliregn med skygardinet trukket
fra og udsyn til varm blå himmel og solen højt hævet.
Naturligt nok samler maleriet alle maleriets historiske
erfaringer, men den sene impressionismes legende let
udseende og samtidig maleteoretisk komplicerede maleri
er særlig til stede i "Sol i skoven".
Siddende i den fri natur betragter Sigurd Svane, og
dermed også vi, skoven i et område der er lettere
kuperet. Vi er på en top og har dermed mulighed for at
se skovbundens sænkninger. I forgrunden dominerer
træstammer, mens baggrundens træers flimrende bladhang
er påtrængende. Skoven lukker sig om os, men der er hul
til himlen, hvilket ses i det grønne, men der er lys,
der har sværere ved at trænge igennem, hvilket ses af
det blå. Af de tertiære farver er kun træstammernes
brune særlig synlig, men fylder ikke meget. Orange
titter frem nederst til venstre i skovbunden. Gult
gemmer sig i det lysende grønne. Violet blander sig godt
i det blå. Af de sekundære farver er der således
begrænset rum, bortset fra, at grønt har taget magten.
Af de primære farver spiller gult og rødt den passive
rolle og overlader blåt til den absolutte hovedrolle.
Skovbundens grønne lys bag de to stammer i maleriets
midte danner kontrast til det blå mørke bag stammerne og
forrest i billedet. Den grønne plets lys lever så
intenst i kraft af solens magt på den skyfri blå himmel.
Om et øjeblik kan det være slut om en sky passerer
forbi. Det understreger øjeblikket. Det afmålte
tidspunkt, hvor dette syn eksisterer. Øjeblikket
tilkendegiver også en atmosfære som det flimrende lys
konstruerer.
Øjeblikkets atmosfære skaber en ejendommelig stemning,
der er sammenlignelig med komplementære farvers evne. Vi
mennesker sanser oftest varme og følsomhed gennem
farverne rød, orange og gul. Vi fornemmer ofte fornuft,
tænksomhed og rationalitet gennem farverne blå, violet
og grøn. I denne situation opstår komplementariteten
mellem maleri og betragter. I maleriet et udsagn i kølig
blå og grøn. I betragteren erkendes den iboende
opfattelse af sol, sommer, varme og roens fylde som rød,
orange og gul. Det paradoksale i dette billede er, at
denne sol, sommer, varme og fylde bekræftes af kølig
rationel blå og grøn.
Ole Jul
|
