MÅnedens billede

september 2003

Vilhelm Lundstrøm (1893 - 1956)

"Nature morte", 1923

Olie på lærred, 115 x 145 cm 

Titlen på Lundstrøms maleri, Nature morte, Død natur, er en betegnelse for en opstilling af noget livløst. Det omfatter ikke alene nedplukkede æbler, plukkede høns, indfangede fisk, indsamlede æg eller afskårne blomster, men også genstande, som for eksempel fade, skåle, krukker og kander, karafler eller vinflasker. Ud over denne franske betegnelse møder man også den tyske, stillleben, om en sådan opstilling.

Som udgangspunkt for motivet har Lundstrøm et bord. Bordet er meget enkel i sin udførelse. Det kan være svært at skelne, om bordet er lavet af ét og samme materiale, eller om bordets ben er af træ og bordpladen eksempelvis af marmor.

Til bordet har han fundet et fad, en skål og en krukke. De tre genstande er mærkeligt nok ikke arrangerede i forhold til hinanden, men blot placeret på linie med den laveste til venstre og den højeste til højre. Det kan være svært at afgøre, om der er et indhold i krukken, men skål og fad er fyldt med frugt eller æg. Ingen af delene er dog heller arrangeret, men læsset.

Det enkle bord med genstande er sat op imod en pudset i første omgang udekoreret væg. Som en tilføjelse til opstillingen er et stærkt koloristisk vægtæppe indsat. Det er tilsyneladende ophængt i rummet at dømme efter skyggen på væggen og arrangeret i modsætning til de opstillede genstande på bordet. Han har endda gjort særlig meget ud af at gøre det meget folderigt, både i måden vægtæppet tager sig ud med væggen som baggrund og ligeledes i dets flirt med krukke og skål.

Opstillingen får lov at brede sig i billedet, mens vægtæppets overkant og bordets ben er stærkt beskårede og dermed kæles både for det panorerende frem-og-tilbage-blik og det tiltende op-og-ned-blik.

Der er noget barokt over Lundstrøms opstilling, men barokkens opstillinger havde et større raffinement gennem sine genstande og deres delikate og dramatiske iscenesættelse. Barokkens opstillinger kunne suggerere lugte-sansen, få tænderne til at løbe i vand, fremtrylle lyden af en klukkende vinflaske, pirre fingerspidserne til berøring og ikke mindst selvfølgelig forføre ved sin synspåvirkning. Det var sansernes fulde register, der appelleredes til, med forførelse for øje.

Set derudfra er Vilhelm Lundstrøm ingen forfører. Der er grænser for, hvad betragteren føler sig fristet af i skålen og på fadet. Men tæppet må man overgive sig til i al dets koloristiske magtfuldhed. Hvordan lyset arbejder i dette maleri under medvirken af vægtæppet er dog en undersøgelse værd.

Det er da også dér, Nature morte er. At det vil noget på maleriets vegne og ikke genstandenes. Det handler om definition på rum. Det handler om dialog mellem kantet og rund, mellem blødt og hårdt, mellem broget og ens, mellem livfuldhed og stivhed. Det er i disse dialoger maleriet undersøger. Det er i disse dialoger betragters blik aktiveres. Hvor bredt er bordet egentlig forrest i forhold til bagest perspektivet taget i betragtning? Hvor højt er bordet.

Det opbyggede motivs udgangspunkt, bordpladen, ender med at være en død naturs mest levende. Som betragter er man stillestående til en begyndelse, men når man bevæger sig i forhold til dette studie, da bevæger bordpladen sig hele tiden i forhold til betragter, så studiet af genstande hele tiden tager sig anderledes ud afhængig af, hvorfra i udstillingsrummet man som betragter betragter.

                                                                                          Ole Jul