|
MÅnedens billede
oktober 2003
Svend Wiig Hansen (1922 - 1997)
"Kærlighedens port", 1987
Gips til støbning af bronzedør, 320 x 174 x 13 cm
Skænket af kunstneren
Under projektering af det nye Sønderjyllands Kunstmuseum
var det tanken, at Svend Wiig Hansen skulle skabe en
skulptur til Rotunden, men på grund af hans pludselige
død blev ideen aldrig realiseret. Til gengæld står
Rotunden i sin rene usmykkede form som et frirum, en
helle mellem det kulturhistoriske Tønder Museum og det
kunsthistoriske Sønderjyllands Kunstmuseum. Oktober
måneds billede, "Kærlighedens port", er opsat som en
imaginær dør mellem Rotunden og Sønderjyllands
Kunstmuseum ved siden af publikums adgangsdør til
kunstmuseet. Gipsrelieffet er benyttet til støbning af
bronzedøren, som er kunstnernes indgangsdør til Det
kongelige Teater i København.
"Kærlighedens port" består af elleve dele, der er en
overligger og to sidestykker omkring otte i størrelse
ens dele. Overliggeren og sidestykkerne kan siges at
være dørkarm om en dobbeltdør. Fortællingen i både
venstre og højre del af dobbeltdøren berettes af to
menneskeskikkelser i Svend Wiig Hansens karakteristiske
form, som tager udgangspunkt i et stadie på vejen mellem
abe og menneske. I sidestykkerne og overliggeren
fortælles med mange menneskeskikkelser.
I dobbeltdørens venstre side er øverste relief et
billede på mand og kvinde som nærmer sig hinanden i
fortrolighed. I relieffet underneden er kvindeskikkelsen
roteret så hun nu udfylder venstre side af relieffet og
dermed en art spejling af motivet ovenover. I
næstnederste relief er dansen fortsat og manden er igen
tilbage i venstre side, men nu er de ikke længere over
for hinanden, men med hinanden. I nederste relief har
dansen nået et nyt stade, hvor en adskillelse er på vej,
men kvinden, der nu er tilbage i venstre side, holder
fast i manden.
I dobbeltdørens højre side er der i øverste relief et
billede, der associerer decideret til kamp. I relieffet
underneden fremstår et billede af både et forlig og en
distancering. I næstnederste relief er der tegn på
tilnærmelse. I nederste relief en genetableret nærhed.
I modsætning til mand-kvinde symbolikken i dobbeltdørens
relieffer er der i sidestykkerne en stor menneskemængde
synlig. Det er ikke til at afgøre, om menneskemængden
styrter ned mod en afgrund eller opløftes. Der er i
billedsproget plads til at de ikke nødvendigvis styrter
eller stiger, men enten kan klatre op eller ned således,
at det kan være af egen drift, de bevæger sig. I
overliggerens motiv er der imidlertid ingen tvivl og
ikke flertydighed. Her svæver alt og løfter sig mod
sublimerende højder.
Det vil sikkert være at gå for vidt at tro, at Wiig
Hansen ville nære ønske om at fremmane en apoteose. Men
hævet over hver tvivl er, at han endnu en gang viser et
billede af mennesket, dets følelsesliv og dets vilkår i
verden som gående forud for alt andet.
Ole Jul
|
