MÅnedens billede

december 2003

Axel Bentzen (1893 - 1952)
"Roskilde Landevej. Vinter", 1928
Olie på lærred, 75,5 x 100 cm
Gave fra Ny Carlsbergfondet

Billedet er grundlæggende blåt. Himlen er blå, hvilket ikke er så overraskende, men træerne er også blå. Træerne er i venstre side af vejen temmelig lige, mens de i højre side af vejen er skæve og uvist af hvilken grund må døje mere vind end træerne i venstre side. Det sætter sit præg på et træ altid at skulle være i vinden. Til venstre for tæerne til venstre er en cykel- og gangsti. Til højre for træerne i højre side er formentlig tilsvarende, men også et udsyn til det, som også sagtens kan være i venstre side: en hæk. En vinterbrun bøgehæk, som nok skal blive grøn en gang igen. Vi er meget tæt på en solnedgang, og om lidt vil
kun vejen være synlig i kraft af sneen, der dækker og styrker farven blå. I morgen ved solopgang vil træerne ikke længere være blå, og vi må komme tilbage igen for at se, hvad de så er.

Og sådan skifter alting. Selv vejret. Men også trafikken. I øjeblikket er kun en fodgænger synlig ude på vejen et halvt hundrede meter længere fremme til venstre. I modsætning til al denne forandring, hvor meget forandres mon i husene, som dukker sig bag hækkene og vender gavlen til, mens træerne bøjer sig skærmende. At dømme efter andre træer eller måske elmaster, er der en parallelvej til landevejen, som snarere er husenes adresse og ikke Roskilde Landevej.

Axel Bentzen har malet mange versioner af Roskilde Landevej på alle tidspunkter af året. Han har malet et lidt mere skjult udsyn til landevejen set fra forhaven, og han har malet højere udsyn over landevejen set fra husenes verandaer eller altaner. Men aldrig inde fra husene. Det er alt for privat. I dette billede vover han sig helt ud på vejen, men risikoen er heller ikke stor på en stille vinteraften dækket med sne.

Det er altid dragende for Bentzen at se, hvad der passerer forbi på landevejen mellem København og den vestlige verden og omvendt. Det er godt at have udkik til verden. Det er bedre at have det fra en veltrimmet bastion i form af en forhave med tilhørende hæk. Det er bedst at kunne trække sig tilbage til den hos Bentzen ikke-synlige verden, nemlig til residensen bagest på
parcellen. My Home Is My Castle. Det er meget dansk. Bentzen gik i forvejen med hensyn til at male velfærdslivet, og han vendte tit tilbage til stedet, der er så berømt at stå af i.

                                                                                          Ole Jul