MÅnedens billede

januar 2004

Poul S. Christiansen (1855 - 1933)
"Æbler i en glasskål", 1916
Olie på lærred, 31 x 42 cm
Gave fra Ny Carlsbergfondet

Gennem enkle vinduesglas strømmer et blændende hvidt lys ind i et rum, hvor en glasskål med æbler er anbragt tæt ved vinduet. Årene er blege i det forskelligartede træ, der er anvendt til vinduespartiet. Mønstrene i væg-gens tapet er tilsvarende blodfattig. Dugens folder driver det til lidt mere, men hvidheden er til at få øje på. Ud af mange muligheder er skålen med æbler netop af glas. Dermed kommunikerer skålen uundgåeligt med
vinduesglasset. Glas bliver således en grænsemarkering på den ene side mellem dét derude, hvor æblerne kommer fra, og dét herinde, hvortil de er kommet og på den anden side mellem dét, de er kommet til og dét, der fremdeles skal ske med dem.

Glasskålen sørger for en gennemsigtighed med hensyn til oplevelse af æblearrangementet og som sådan materialemæssigt særdeles velvalgt for den betragter af frugten, der gerne vil syne før et valg træffes. De arrangerede æbler mimer selve glasskålens form, og havde der været et æble mere på toppen af arrangementet, da havde de alle været én stor æbleform. Et større arbejde er dog gået forud. Æblernes farve er ikke blot udsøgte til arrangementet, de er også højglanspolerede, så lyset får størst mulighed for at arbejde i disse herlige natur-produkter og gøre dem endnu mere attraktiv
spiselige. Det havde ikke virket på samme måde afsættende, om æblerne hang på grene på den anden side af vinduesglasset.

Som indsamlede frugter er æblerne her malet ud fra den genre i malerkunsten, der kaldes nature morte, død natur. Nature morte eller stilleleben er en opstilling som et studie i gen-standen. Der er ikke meget dødt i disse æblers studie, tværtimod, de er levende i en kold tid. Men død er der alligevel i baggrunden. Man kan høre den tunge lyd hver gang et æble ruller ud af
arrangementet, fordi der graspes fra bunken. Man kan høre den våde, gnaskende lyd som ubehersket fremkommer fra de vellystigt spisende. Til sidst er der blot en samling skrog tilbage, men inden det kommer så vidt, syner æblerne i forhold til deres tidligere situation på træ derude bag vinduesglasset om muligt som en endnu større triumf for det levende, for Nature vivre.

                                                                                          Ole Jul