MÅnedens billede

februar 2004

Jens Ferdinand Willumsen (1863 - 1958)
"Canale Grande ved nat", 1930
Olie på lærred, 92.5 x 73 cm
Gave fra Ny Carlsbergfondet

Det er nat i Venedig. Himlen er sort og billedet giver kun et ganske svagt indtryk af tæt, drivende skydække. Den af Leonardo da Vinci opfundne chiaroscuro og af barokken videreførte clairobscure er en effekt, der her er ødselt anvendt på Venedigs renæssancehuse. Dette gyldne lys sætter så meget desto større fokus på bygningernes tillukkethed. Mørkest er kanalen, så mørk, at hvis ikke lys spejlede sig i kanalen, ville man kun kunne ane de to gondolieres skjorter, men med to
lyskegler i kanalen bliver også gondolerne synlige.

Huset i maleriets midte har ingen gondol fortøjet ved vandspejlets mezzanin, og der er intet lys, der slipper ud, hverken her eller på piano primo, piano nobile eller mezzaninen under taget. I huset yderst til højre kunne man fristes til at tro at nogen her er hjemme, men det er en stærkt belyst blænding i murfladen, som forstærker vinduets tillukkethed, så også her er forladtheden påfaldende.

En gondoliere forstår at føre sit fartøj lydløst, og maleriets visuelle henvisning til Venedigs vandgader understreger denne tysthed, men bygningernes gyldent farvede facaders dramatik er råbende. De belyste facader spejler sig mærkværdigvis ikke i kanalen. De tre lyskegler, der ses i kanalen, falder indirekte og
stammer fra den direkte belysning, der er sat på murfladerne i de små gyder eller stræder mellem bygningskroppene. Trappetrinnene, som man fra en anduvet gondol vil kunne benytte på vej mellem husene, bliver vigtige fikspunkter i maleriet, som hele tiden drager øjet mod det bagvedliggende.

Gondolieren til højre og hans gondol spejles i kanalens overflade, og deri ligger en reference til dét, der er under vandspejlet. De to gondolieres fremdrift på tværs af billedet og deres spejling i kanalen er et andet vigtigt element, der gør opmærksom på det underliggende.

Mellem disse to verdener, bag husene og under vandspejlet, fremstår bygningernes facader som potemkin-kulisser. Dansk symbolismes mester, Willumsen, er med dette maleri på vej ind i den til symbolismen familiære surrealisme; to ismer, som begge har deres rødder tilbage i den romantiske klassicisme.

                                                                                          Ole Jul