|
MÅnedens billede
maj 2004
Oluf Høst (1884 – 1966)
”Vinternat i en have”, 1950
Olie på lærred, 116 x 126,5 cm
Gave fra Ny Carlsbergfondet
Stjernebilledet Orion er her i maj måned draget vestpå
og er ved at falde ud af det synlige billede af
nattehimlen. Hvorfor så vælge et vinterbillede med Orion
som maj måneds billede. Derom senere.
Maleteknikken i "Vinternat i en have" er i sin
fremtoning beslægtet med akvarellen, og man fornemmer
billedet malet på en stærk hvid grundering som
akvarelfarve på papir.
Maleriet fastholder i højere grad atmosfære end stemning
i haven om huset Norresân, det bornholmske ord for "”nordlige sandstrand", men også navnet på huset som
gennem 40 år er Oluf Høst´ hjem.
I billedet fra haven ses tæt på til venstre et hjørne af
et hustag med røde tegl. Foran det røde tegltag rejser
sig et bladløst træ, hvis grene også bevæger sig bort
fra huset ud i det blå. Billedets beskæring forhindrer
os i at se træets rodfæstethed.
Mellem himmel og jord på det nærmeste svæver et andet
hus farvet af himlen og kun synlig i sin kontur.
Et andet træ (eller måske to) i højre side af billedet
er også sløret i omridset ved jorden, sandsynligvis som
følge af det stærke lys forårsaget af sneen, der dækker
havens jord. Dette træs grenes toppe er også slørede af
det stærke lys.
De røde tegltage og træerne viser en koncentration om
dét, der hæver sig over jorden, men af gode grunde må
have sit fundament ikke bare på jorden, som huset, men
også i jorden, som træerne. Vi er dermed ikke konkret
ved jorden og koncentreres ikke om den, men løfter os
over den uden at miste forbindelsen med den.
Træet til højre er med sin himmelstræben og usynlige
forbundethed til jorden en tilnærmelse mellem jorden og
det store univers på samme måde som det blåt diffust
skildrede hus i horisonten.
I en sen alder er Oluf Høst ofte i sin have og
orienterer sig mod nattehimlen med særlig opmærksomhed
på stjernebilledet Orion.
Orion er en græsk sagnskikkelse, der forfulgte
plejaderne, de syv døtre af titanen Atlas. Guden Zeus
var ikke slet så begejstret for forfølgelsen og
fikserede derfor Orion og plejaderne som stjernebillede
på himmelhvælvet.
Stjernebilledet Orion er nær himlens
ækvator og består selvsagt af syn klare stjerner i hvis
midte man skimter en stjernetåge, Oriontågen.
Oriontågen er en kæmpe molekylesky, der består af
ioniseret brint. Ioniseringen skyldes ultraviolet
stråling fra den varme stjerne Orion. Selv om Oriontågen
blev opdaget allerede i 1610 og nøjere beskrevet i 1656,
så er det netop nu blot ti år siden man efter en vinters
arbejde med Hubble-teleskopets hjælp for første gang
kunne samle et helt billede af Oriontågen, hvis område,
når det er klarest, på nattehimlen dækker 5% af
fuldmånens areal. Oriontågen indeholder cirka 700 unge
stjerner i dynamisk samspil med mindst 153 proplyder,
som er meget må, kompakte gas- og støvskyer, der består
af en skive indeholdende en nyfødt stjerne.
Oriontågen er 1500 lysår borte fra haven om Norresân,
men temmelig nærværende. Haven på Bornholm sammenknytter
derfor, mens stjerner fødes, hvad der på den ene side
løfter det alment jordiske og på den anden side
neddrager det storslåede universelle.
Ole Jul
|
