|
MÅnedens billede
august 2004
Anders Bratsch (1951 - 1981)
"Italien", 1980
Bejdset og olieret træ, marmor, stålwire
145 x 320 x 70 cm
Gave fra Statens Kunstfond
Installationens base udgøres af to træpæle, som begge er
mere tilspidsede i den ene ende. Ligeledes er pælene
anbragt side om side med større afstand i den ene ende.
Det skaber et billede af fremdrift som meder under en
slæde eller som en ski til hver fod.
Træet var sandsynligvis temmelig frisk, da
installationen blev til, men Brasch har gjort, hvad han
kunne for at få træet til at ligne et arkæologisk fund.
Det får indflydelse på billedet af fremdrift som noget
tidsmæssigt forskudt.
Træer forbinder vi med noget der rejser sig over jorden,
om end med rod i den. Her refererer træet i sig selv i
sin bearbejdning til det i jorden opbevarede, ganske som
marmoret.
Marmor er et årtusinder gammelt materiale, som man ikke
finder på vore breddegrader, men vi kan her i dets
tilhuggede form forbinde til det nordiske med en tanke
tilbage til flinteøksernes hverdag. Det er et naturligt
materiale at vælge, når man arbejder i Italien, mens
træet i den her aktuelle formgivning har flere
referencer både til det nordiske område af Europa,
keltisk for eksempel, og til områder uden for Europa,
indiansk eksempelvis.
Disse to forskellige materialer, træet og marmoret, er
forbundne, balancerede og stabiliserede ved hjælp af et
fra den moderne teknologiske tidsalders materialer,
stålwiren. Wiren skaber tillige et billede af
forbindelse som at bygge bro mellem to yderpunkter.
Til trods for materialernes fremmedhed for hinanden
skaber de tilsammen et billede af en modsætning til træ
og marmors "natur", det flydende. Det kan være billedet
af et skib med sat sejl, måske et vikingeskib, og træets
tilskæring kan da i sin stilisering henvise til
bølgeslag.
Mange kunstnere i postmodernismens begyndelse havde et
anstrengt forhold til historien. Anders Brasch søger i "“Italien" netop at skabe kontakt til historien, men
benytter post-modernismens glæde ved det fragmentarisk
sammenførte.
Maleren Per Kirkeby taler et sted i sit forfatterskab
om, at "Nordens fyrreskygger krydser marmorets årer", og
han beskæftiger sig deri med det specifik nordiske og
dets sam- og modspil til verden syd for Alperne, der
altid har haft stor tiltrækningskraft hos nordiske
kunstnere gennem hele kunstens historie.
Anders Brasch krydser i "Italien" på den ene side
materialemæssigt og indholdsmæssigt, hvad der er nord og
syd for Alperne, og på den anden side hvad der er
forhistorisk og samtidig. Han åbner tillige for
kultursammenføring i bredere forstand med et skarpt blik
for en datidig spirende opmærksomhed for global
interaktion.
Ole Jul
|
