MÅnedens billede

december 2004

Ulrik Møller (1962 - )
”Havstykke med bundgarnspæle”
Olie på lærred, 128 x 80 cm., 2002

Ulrik Møllers maleri er et atmosfærisk studie, der med sin meteorologi inddrager det naturskabte eller det af Gud skabte, om man vil. Men også den menneskeskabte størrelse, stemning, bliver synlig i maleriet i kraft af bundgarnspælenes tilstedeværelse.

Farven blå er unægtelig dominant, men sætter ikke alene kølighed og rationalitet på dagsorden. At hævde, at maleriet udtrykker varme, er vel at overdrive, men det er et meget følt maleri. Som sammen-smeltningen af himmel og hav befordrer maleriet også en fusion af det tænksomme og følsomme.

Horisonten er høj og den udgør ikke en klar linie, hvilket ikke så meget skyldes farven blås sammen-smeltning af himmel og hav, men mere den omstændighed, at horisontlinien er flosset og afslører, at der skimtes et landområde på den anden side af havet. Dermed er et mål i sigte. Men foran målet er en barriere, som udgøres af bundgarnspælene, der ikke blot er sat som redskab til indsamling af havets frugt, men også fanger øjets mulighed for uindskrænket at søge at i dvæle ved opnåelige eller tabte horisonter.

Havoverfladen virker som et spejl af himlen og omvendt, mens maleriets nederste del nærmest havbredden viser en gennemsigtighed, hvor farvenuancerne kunne være et sløret billede af sten på lav dybde i stranden. Det er uvist om dis eller tåge letter eller tiltager. Om der er tale om en fremad-skridende afdækning eller gradvis tilsløring.

Stenenes tilstedeværelse i vandkanten tilkendegiver sammen med bundgarnspælenes kontakt til havbunden og landet på den anden side af havet, at der fra kyst til kyst også er et liv under overfladen. Dermed bringes også et psykologisk element ind i billedet, som medvirker til, at Ulrik Møllers maleri bliver et landskabeligt udtryk for sindsstemning, et sindbillede på et overgangsstadiet fra en tilstand til en anden. Billedet er underspillet dramatisk, men effektfuld under den lyse poetiske atmosfæriske stemning og med et mål af magisk realisme.

Den blå farves symbolske betydning af tænksomhed og afklarethed forstærker mystikken og paradokset, at i dette tyste landskab er det klareste billede billedet af disen.

                                                                                          Ole Jul