|
MÅnedens billede
februar 2005
Niels Lergaard (1893 - 1982)
“Forårsdag ved havet”, 1939
Olie på lærred; 93.5 x 113 cm
Udsigten over havet er Niels Lergaards kendingsmotiv. I
dette maleri er udsigten fra den bornholmske by Gudhjem.
I 1929 maler Lergaard for første gang en serie malerier
fra Gudhjem med udsigt over havet og allerede i de
ældste billeder af motivet introducerer han
menneske-figuren, som dog her er udeladt.
I stedet har en græssende ko fået plads. Koen er
skitseagtigt formet og står dermed formmæssigt i
kontrast til den massive bygning ved dens side, men både
ko og bygning er koloristisk forbundne.
Hvor koen og bygningen udgør nærheden, repræsenterer et
ungt træ i venstre side maleriets mellemgrund.
Betragterens blik drages fra koens position nedad til
marken omkring træet. Derfra tvinges blikket opad ud mod
horisonten til havet og himlen, og dette løft føles hos
betragter ikke blot som en øjenbevægelse, men nærmest en
bevægelse med hovedet.
Både træ, hus og ko sørger for lodrette linier som
modvægt mod de stor vidders vandrette linier. Havet og
himlens magtfulde kolorisme balancerer dog med det nære
landskabs. Det tunge massiv, som huset udgør, "løftes"
af den fantastiske himmel. Træet og koens lethed, marken
og himlens lysstyrke, samt havet og husets massive
tyngde er formmæssige og koloristiske forhold, der
tilsammen skaber balance, harmoni og ro.
Det er først og fremmest ro, der udstråler af maleriet,
og denne ro fremstår netop så klar på grund af Lergaards
stærke forenkling af motivet. Stramheden giver farverne
deres indflydelse.
Maleriets vandrette, panorerende linier sørger for
understregning af de tre universelle elementer: jord,
hav og himmel. Det skaber både kontrast og samhørighed mellem på den side den nære lokalitet og på den anden
side det store univers, en akademisk interesse som
prægede ganske mange af Niels Lergaard og hans
samtidige.
"Når jeg staar og maler Havet, kan jeg pludselig synes,
det kun er Kulør. Men saa tænker jeg paa, at derovre
ligger Rusland. Og det faar igen Vægt, Dybde, Stoflighed
og umådelig Udstrækning". Sådan udtaler Lergaard selv om
udsigten og hans oplevelse er til at få øje på.
Lergaards søgen mod at fremstille naturen som udtryk for
helhed er et romantisk træk. Lergaard er da også i
selskab med Erik Hoppe og Jens Søndergaard eksponenter
for en nyromantik i dansk kunsts tolkning af figur og
landskab i første del af 1900-tallet.
Ole Jul
|
