MÅnedens billede

juli 2005

Axel Bentzen (1893 - 1952)
"I byens udkant. Altanbillede. Forårsaften. Valby", 1927
Olie på lærred, 67.5 x 85.5 cm

Axel Bentzen maler byen. København og dens forstæder og
positioner derimellem. Han maler også Skagen Sønderstrand og Vestervig.
I Axel Bentzens motiver spiller vejen eller landevejen en vigtig rolle. Roskilde Landevej i Københavns yderdistrikt er skildret i mange situationer på forskellige årstider. Den trafikerede ud- og indfaldsvej var før motorvejenes opståen et symbol på moderne tiders effektive befordringsmuligheder. Platanvej i København
var på Bentzens tid et interessant Check Point Charlie mellem Københavns to meget forskellige bydele, Frederiksberg og Vesterbro.
Axel Bentzen maler, mens kaos er noget man undgår med
Stauning. I de år opstod generationer af danske parcelhusejere, hvis efterkommere den dag i dag lever trygt bag veltrimmede ligusterhække.

I dette maleri er Bentzen stået af i Valby og maler fra en altan. Det er en udmærket observationspost. Der kommer trafik fra den ene side og den anden side. Det er som at være til tennis på langsiden. Der kommer trafik fra København med retning videre ud i landet og omvendt. Der er forbindelse til udlandet i begge ender. At sidde på altanen er som at være i transit.

Sætter man sig i ind Axel Bentzens motiver, er man ofte i et isoleret rum, men et rum med udsigt til dét, der er passerer forbi. Han maler forhaven, han maler verandaen, vinterhaven, terrassen eller som her, altanen. Det er sjældent vi får lov at være i et interiør. Det bliver for privat.
Man er som indbygget tilskuer i Bentzens maleri netop til stede i et grænseland. Området mellem det private bagved og det pulserende liv på vejen. Grænselandet er for eksempel forhavens lyksalighed. Forhaver er noget af det vigtigste i dansk bosætningskultur. Hækken eller stakittet med tilhørende havelåge er meget væsentlig. Her bor jeg. My Home is my Castle.

Det er en dobbeltgarderet position. Det er rart at følge med. Det er godt at opbygge en distance til dét, derude. Jeg vil se, hvad der foregår. Jeg vil nødig direkte involveres, men jeg vil gerne være tilskuer. De, derude, skal til gengæld vide, at jeg er forskanset bag min hæk på min altan, terrasse, veranda eller i vinterhaven. I må gerne se mig i min ophøjede, forskansede position, men ellers holde jer på afstand.

Opstiller man andre grænser og ser på, hvordan det var før Bentzen malede, mens han malede og nu, så er der måske ikke så meget siden Bentzen, der har ændret sig, for forhaver med ligusterhæk og stakit med tilhørende havelåge symboliserer stadig en dansk mentalitet rammende.

                                                                                          Ole Jul