|
SÆler
Sælerne er pattedyr, der har
udviklet sig fra landrovdyr, gennem en tilpasning til vandlivet. Sæler
udgør en relativt ny dyregruppe, der først kendes fra aflejringer, der er 15
millioner år ældre end Gram lerets aflejringer. De sælknogler der kendes fra
Gram leret adskiller sig næsten ikke fra nulevende sælers. I deres
skeletanatomi er der altså kun foregået meget små ændringer gennem disse
5-10 millioner år.
På Gram-havets tid har der mindst levet to sælarter i området, nemlig en af Remmesæl-størrelse og en af Grønlandssæl- størrelse. Muligvis stammer de sælknogler, der indtil nu er fundet i Gram leret, fra flere arter, men da materialet er ret sparsomt og da det endnu ikke er studeret af en specialist, må dette spørgsmål stå hen.
Næsten alle sæler lever i dag i den kolde del af verdenshavene. Vores viden om Gram sælerne er desværre i øjeblikket for lille til at kunne vurdere, om også de har krævet et koldt hav for at kunne leve optimalt.
|