Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
 

pause
Naturhistorie og Palæontologi
dansk              Auf deutsch
Besøg museet
Kontakt Naturhistorie
Udstilling
Gram Lergrav
Nyt
Det sker Naturhistorie
Undervisning
Museumsbutik
Venneforening
Links
Arkiv
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

Hvorfor var der Hav for 8 millioner År siden?

Hvad er Gram Formationen?

Hvor dybt var havet, hvor leret blev aflejret?

Hvor kom leret fra?

Hvorfor findes det kun ved Gram?

 


Klik på billedet til højre for at se variationerne i kystliniens beliggenhed i Miocæn perioden

kystlinjen

Hvorfor var der hav i den vestlige del af SØnderjylland for 8 millioner År siden?
Det kan forekomme uvirkeligt, at der for flere millioner år siden var hav, hvor der i nutiden er landjord og at der svømmede hvaler rundt dér, hvor vi i dag færdes tørskoede. Men for 8 millioner år siden var fordelingen af land og hav helt anderledes end i dag. Dengang var en stor del af Jylland dækket af hav. Det skyldtes en kombination af flere geologiske faktorer. Storskalajordskorpebevægelser i forbindelse med kontinentaldriften, vekselvirkning mellem aflejring og jordskorpens indsynkning, samt havniveauforskydning på grund af klimaforandringer der igengav ophav til ændringer i kystliniens beliggenhed.

Til toppen

Hvad er Gram Formationen?
Det formelle geologiske navn for lerlagene i Gram Teglværksgrav er Gram Formationen. Lagene er afsat i den del af den geologiske epoke som kaldes Øvre Miocæn, hvorved aflejringerne i Gram Lergrav er mellem 11,5 og 5,3 millioner år gamle.
Ser man lidt nøjere på lagene i lergraven, består de overvejende af ler og silt med grønlig grå, eller næsten sort farve. Farven varierer noget, afhængigt af om leret er fugtigt eller tørt.
Gram Formationen består af tre enheder, der betegnes henholdsvis: Glaukonit ler, Gram ler og Gram silt.
Gram Formationens lagtykkelse er i teglværksgraven målt til 35 meter. På nuværende tidspunkt er det muligt at undersøge en del af de to øverste lag i den miocæne formation. Det nederste lag (Glaukonit leret) er ikke blotlagt.
Lagene i Gram Lergrav, ligger i dag, som da de blev aflejret for millioner af år siden. De er således ikke blevet forstyrrede af de efterfølgende istiders gletscherbevægelser. Dermed er de nederste lerlag er de ældste.

Til toppen

Hvor dybt var havet, hvor leret blev aflejret?
Den ringe kornstørrelse, der dominerer alle aflejringer i Gram Formationen, tyder på, at aflejringsmiljøet må have været relativt roligt. Ud fra lagenes fossilindhold og kornstørrelse er den daværende havdybde blevet anslået til at have ligget mellem 50 meter og 100 meter. Det er ikke ret dybt, og svarer nogenlunde til den nuværende dybde i Nordsøen.
Havdybden har ikke været konstant hele tiden. Ud fra en række geologiske, biologiske og kemiske undersøgelser af leret antages det, at havdybden til tider har været betydeligt lavere. Undersøgelserne peger på, at området med den nuværende lergrav har ligget nær kysten, og at lerlagene således kan være afsat på en ret lav vanddybde.
Man er således nået frem til, at den daværende kystlinje, specielt i den sene del af aflejringsforløbet, har ligget ret tæt på selve Gram (ca. 30 km).

Til toppen

Hvor kom leret fra?
De glimmerrige ler- og siltaflejringer stammer formodentligt fra det Skandinaviske grundfjeldsområde. Dette område var i løbet af den tidunder voldsom nedbrydning. Det finkornede nedbrydningsmateriale er tilført området via flodsystemer, som løb ca. der, hvor den nuværende Østersø ligger. Disse floder har ført nedbrydningsmaterialet mod vest, hvor det til sidst blev aflejret i havet.

Til toppen

findes det kun ved Gram?
Gram Lergrav er i dag det eneste sted i landet, hvor man kan studere lag fra tiden for ca. 8 millioner år siden, men tidligere lå der mange teglværker spredt i det vestlige Jylland, som udnyttede det samme grå ler. Med tiden lukkede de og deres lergrave blev enten fyldt op med affald eller løb fulde af regnvand. I slutningen af 1980’erne var Gram Tegl a/s det eneste teglværk i Sønderjylland, der stadig udnyttede Gram leret til teglværksbrug.

 

Til toppen

 
MUSEUM SØNDERJYLLAND / Sekretariatet: Aastrupsvej 48a, DK - 6100 Haderslev | Tel. (+45) 73 52 33 60 | Email
Webmaster/Grafisk ved Naturhistorie & Palæontologi: Jürgen Warko | Grafisk layout: Jørgen Andersen