Krebsdyr


KREBSDYR
(Decapoda)

Krebsdyrenes ydre skelet består af kitin, der er imprægneret med kalk eller fosfat. For at dyret kan vokse, må skallen skiftes, hvilket sker flere gange i krebsens liv. Skallen er opdelt i hovede, bryst og bagkrop. Af de ti par lemmer er de 4 forreste kæbefødder. Det forreste par er udviklet til “spise-redskaber” og bærer ofte store klosakse. Krebsdyrene lever især som rovdyr.

Nutidens Nordsø huser større og kraftigere arter af krabber og hummere end de indre danske farvande. Det skyldes bl.a. at Nordsøens vand indeholder mere salt end de vande, der ligger nærmere den brakke Østersø. Tilsvarende kan krebsdyrene i Gram Leret give os viden om miljøforhold i den sen-miocæne Nordsø. En enkelt art af den nu uddøde slægt Tasadia kan betegnes som en kummerform fra Gram Leret, idet Tasadia-arter fundet andre steder er betydeligt større end vore. Det er sandsynligvis den kraftige påvirkning af ferskvand fra fastlandet mod øst, der i sen-miocæn tid skabte de samme begrænsninger som i det nuværende Kattegat.

Krebsdyr



Benfisk · Bryozoer · Foraminiferer · Hajer
Hvaler · Krebsdyr · Sæler · Skildpadder
Snegle og Muslinger · Søpindsvin