Museets faste udstillinger består af to store og tre mindre udstillinger.

Sønderjyllands Landbohistorie

Udsnit af samlingen af de store landbrugsredskaber.

Siden bondestenalderen (ca. 3900 f.Kr. - 1800 f.Kr.) har landbruget domineret det danske landskab og var ligeledes, indtil moderniseringen af landbruget omkring midten af 1800-tallet, livsgrundlaget for en stor del af den danske befolkning.

På Oldemorstoft fortælles historien om landbruget i 1800- og 1900-tallet gennem redskaber, maskiner og køkkentøj, som i dag synes at høre en meget fjern fortid til.

På oldemorstoft kan du træde ind i fortiden. Her ses et udsnit af køkkenet, som det så ud engang.

Museet udstiller genstande fra den sønderjyske landbohistorie med særligt fokus på landbohistorien fra starten af 1900-tallet, og mange vil kunne genkende køkkenredskaber eller en Ferguson traktor, som hører deres barndomsminder til.

Herudover er det muligt via to touchsscreens i udstillingen at navigere rundt i det sønderjyske landbrugs historie fra bondestenalderens ardspor til nutidens storlandbrug. Her er det også muligt at fordybe sig i museets genstande og få historien om genstandenes funktion, brug eller oprindelse.

I gamle dage levede de fleste mennesker på landet. På Oldemorstoft kan man opleve et karlekammer, som det så ud for 100 år siden.

Grænsebevogtning fra 1920 - 2010

Grænsekontrol.

Med genstande og billeder, fortæller udstillingen om det nu nedlagte Grænsegendarmeri, der i 130 år satte sit præg på bevogtningen af grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Udstillingen kommer også rundt om toldvæsnet, politiet og Schengen-samarbejdet.

Gården Oldemorstoft fra Middelalder til Nutid

Udsnit af "Privilegiebrev".

Museet Oldemorstoft har sit navn fra gården, som museet har til huse i.

Den oprindelige gård, som lå på dette sted, benævnes første gang som Oldemorstoft i 1471. Senere i 1528 udstedtes et privilegiebrev til gårdens ejere af Frederik den 1. udført på plattysk af amtmanden i Flensborg, som gav Oldemorstoft særlige privilegier i forhold til almindelige gårde.

Dette privilegiebrev kan i dag ses på museet.

Padborg – Danmarks sidste stationsby

Togdriften gennem Padborg har haft stor betydning for byens udvikling siden Genforeningen i 1920, som blandt andet resulterede i at Padborg på kun ti år voksede fra at have kun 45 indbyggere i 1920 til et indbyggertal på 1200 i 1930.

Karsten Thomsen - Lokal kromand og digter

På billedet ses fra venstre Karsten Thomsen, gårdmand Andreas Andersen, gårmand Christen Korsholm og gårdmand Christian Clausen.

Karsten Thomsen blev født i Frøslev i 1837, og her levede han stort set hele sit liv.

Han overtog som 20-årig Frøslev Kro efter sin far og var ivrig digter.

Disse digte var med til at bevare det danske sindelag hos mange i Sønderjylland i tiden under tysk herredømme  fra 1864 til Genforeningen i 1920, som Karsten Thomsen dog aldrig selv oplevede.

Hærvejen

Hærvejen har i århundrede fungeret som den bedste og mest fremkommelige færdselsåre ned gennem Jylland. Den har haft mange navne i årenes løb, f.eks. Kongevejen, Adelvejen, Studevejen, Romavegr, eller slet og ret Landevejen. Flere steder kaldtes den også Oksevejen og særligt i Sønderjylland har dette navn holdt ved.

Oldemorstoft er gammel hærvejskro, og i stuehuset kan man læse lidt om Hærvejens lange og snoede historie.

VILDTBANEPÆLEN FRA BOMMERLUND

  På Oldemorstoft har vi resterne af

  en vildtbanepæl i egetræ.

  En vildtbane var et område, hvor

  kongen, adelige, eller måske et

  kloster, havde jagtrettigheder.

  Vildtbanepælen, der er fra 1700-

  tallet, har stået i Bommerlund

  plantage.