Christian 2. forlader sammen med sin familie København i foråret 1523.

Christian 2. og Sønderborg

Christian 2. var dansk-norsk konge fra 1513 til 1523, hvor et oprør fra den jyske adel fik ham til at forlade landet og rejse til Nederlandene for at søge hjælp hos svogeren, kejser Karl 5.

Dette eksil var planlagt til at vare nogle måneder, men kom til at strække sig over 8 år. Først i efteråret 1531 lykkedes det Christian at få kejseren til at yde støtte, så han kunne sætte sig i spidsen for en hær og forsøge at generobre Danmark-Norge.

Forsøget mislykkedes, og Christian 2. blev arresteret af sin efterfølger på tronen, farbroderen Frederik 1.

I resten af sit liv levede Christian 2. under arrest, 1532-49 på Sønderborg Slot og 1549-59 på Kalundborg Slot. Som fyrstelig fange blev han behandlet efter sin høje rang og havde flere rum på Sønderborg Slot til sin disposition. Han havde også et lille tjenerskab, egen kok, der tilberedte en god kost og unge adelsmænd, der vartede ham.

Fangenskabet tog dog hårdt på kongen. Desuden døde hans eneste søn, Hans, i Tyskland, og sorgen, fængselslivet og kedsomheden nedbrød Christian 2., der henfaldt til melankoli og druk.

Allerede i samtiden opstod der rygter om et hårdt fangenskab i et snævert fængsel, hvor han hvileløst skulle have vandret om et rundt bord og slidt en sti i gulvet med sine fødder og en fure i bordet med sin finger.

Ingen af disse myter svarer dog til den virkelighed, som afspejler sig i regnskaberne fra Sønderborg fra Christian 2.s tid. Christian 2.s historie taler så stærkt til fantasien, fordi den rummer både magtkampe, triumfer og nederlag.

To sider fra regnskaberne fra Sønderborg Len fra Christian 2.s tid.