håndværk

Karetmagerværksted fra Ragebøl.

I vestfløjen kan man se en del af museets samling af gamle håndværksredskaber og hele værksteder.

En del af udstillingen fortæller om laugsvæsenet. Allerede i middelalderen dannedes faglige sammenslutninger for de enkelte håndværk, for at regulere adgangen til faget og sikre faglig kvalitet. Hvert laug havde en oldermand. Hans værdighedstegn, skafferstokken, anvendtes blandt andet til at sikre ro og orden ved laugsfesterne.

I Sønderborg er skomagerlauget fra 1488 det tidligst kendte. I 1750 var der syv håndværkerlaug i byen. Fra omkring 1600 opstod faglige sammenslutninger for håndværkersvendene. Disse svendelaug skulle sikre svendenes position både overfor mestrene og de ufaglærte.

I en montre midt på gulvet er blandt andre laugsting udstillet en skafferstok fra Nordborg skomagerlaug og rebslagersvendenes "velkomst". Den var laugets ceremonielle drikkekar, som anvendtes ved tildrikning af nye medlemmer.

Under loftet hænger det udskårne og bemalede træskilt, der har vist vej til Snedker og Glarmestersvendenes Herberg i Store Rådhusgade i Sønderborg.

I udstillingen er Peter Jørgensens karetmagerværksted fra Ragebøl i Sundeved genopført. Da det i 1988 blev overført til museet, fremstod det næsten, som da det opførtes for 200 år siden og som sådan kan det ses i dag.

Smedeværksted.

I rummet er også rekonstrueret en smedje og antydet et skomagerværksted og i en række montrer ses værktøjer og genstande fra urmageren, barberen, maleren og gørtleren.

Ved indgangen til naborummet med søfartsudstillingen ses rebslagerens reklamehjul med prøver på hans håndværk.

Nogle få ting belyser den industri, der gradvist overtog håndværkernes arbejde. Der er blandt andet en støbeske og en støbeform fra Meilands Jernstøberi i Sønderborg, en blikkasse fra Margarinefabrikken BONA, Sønderborg, en Danfoss-ventil og en sko fra Ecco.

I et andet rum på etagen er der mulighed for at se lokalt lertøj. Der fandtes kun få pottemagere i Sønderborg og intet pottemagerlaug. Befolkningen fik sine behov for fade og kar dækket på årsmarkederne, hvor tilrejsende pottemagere fra for eksempel Nordborg, Rinkenæs og Broager falbød deres varer.

Fra 1838-1919 virkede i Sønderborg to generationer af Winter slægten i Sønderborg. Deres hovedproduktion var køkkentøj og kakkelovne. Desuden lavede de lidt prydgenstande og legetøj. I udstilling kan man se Wintermestrenes grødfade, barselspotter, ørefade og et par kakkelovne, samt en rekonstruktion af deres arbejdsplads ved drejeskiven.