søfart

Fra udstillingen om søfarten på Als og Sundeved .

Fra begyndelsen af 1300-tallet er der blevet drevet søfart fra den gode havn i den sydlige ende af Alssund. Skibe fra Sønderborg er kommet vidt omkring. Først til Østersøen, senere Norge, Middelhavet, De Vestindiske Øer, Sydamerika og Østen.

I slutningen af 1800-tallet var sejlskibenes tid ved at være forbi. Byens redere magtede ikke at skifte til de nye dampskibe af jern. Dermed sluttede en epoke på over 600 år, hvor søfart og de håndværk, der knyttede sig hertil, var byens største erhverv.

Genstandene i udstillingen om søfart på anden sal i museet er hovedsageligt samlet af Sønderborg Skipperlaug. Det kan føres tilbage til 1571, har overlevet til i dag og søger at bevare nogle af de gamle traditioner.

Blandt de mange genstande kan man blandt andet se skipperlaugets prægtige klenodier: Jonasbanneret fra 1614, broderet med silke, guld og sølvtråd på silkestof og laugsbægeret af sølv fra 1672. Det rummer 1,2 liter og anvendes fortsat ved ceremonier og fester i skipperlauget.

I udstillingen ses også portrætter af skippere og redere samt adskillige skibsportrætter, malet i Østen. De langtrukne rejser til søs fulgtes ofte af sygdom, orkaner, forlis og død.

Der er navneplader fra for længst forsvundne Sønderborg-skibe, skibskister, lanterner, harpuner, sværd fra sværdfisk og en udstoppet haj, der i årtier hang under loftet i et matroshjem på Als.

En høj montre er fyldt med souvenirs hjembragt fra fjerne lande: et dekoreret strudseæg fra Australien, model af kajak fra Grønland, et sværd fra Siam, en bambuspil med modhager fra Sumatra.

Styrmand Sigurd Knarhøj fra Sønderborg forærede Skipperlauget en opiumspibe hjembragt fra Kina. Den kan også ses i samlingen sammen med en række gamle navigationsinstrumenter.