Slotskirken

Orgelet / Anetavlerne

Dronning Dorotheas Kapel, slotskirken på Sønderborg Slot, er et enestående monument. Det er Danmarks ældste kirkerum fra renæssancen og et af de få bevarede fyrstekapeller i Europa fra reformationens tid.

Slotskirken er et monument over den lutherske religion, som kongeparret Christian 3. og Dronning Dorothea havde indført i Danmark med Reformationen 1536. Derudover er kirken også et monument over kongehuset, der havde fået øget magt og nu stod i spidsen for den danske kirke i stedet for paven. På nordvæggen ses udsmykningen med de to store anetavler – den ene for Christian 3., den anden for Dronning Dorothea. Anetavlerne blev kopieret til Sønderborg Slotskirke i årene 2008-2010.

Dronning Dorothea havde Sønderborg Slot som del af sit livgeding, dvs. enkepension. Slotskirken er opkaldt efter hende, fordi hun som enke indrettede det i årene 1568-70. Efter Dorotheas død i 1571 gik Sønderborg Slot i arv til kongeparrets yngste søn, hertug Hans den Yngre.

Det lyse kirkerum er indrammet af et elegant stjernehvælv med gyldne grater og medusahoveder. Hvælvingerne er båret af en 6 meter høj middelalderlig granitsøjle, og i første sals højde ses et galleri langs alle fire vægge. På galleriet er der citater fra Luthers oversættelse af Det Nye Testamente. De er naturligvis på højtysk, Luthers sprog.

Altertavlen og døbefonten er sjældent inventar. Altertavlen har malerier af den flamske kunstner, Frans Floris fra Antwerpen og døbefonten med fontelåg er rigt udsmykket af broderen, billedhuggeren Cornelis Floris. Prædikestolen er fra ca. 1615, hvor også orglet blev flyttet op til galleriet.

Ved sin første hustrus død i 1586, indrettede hertug Hans den Yngre et gravkammer ved slotskirken med en pragtfuld portal, der viser nogle af hertugens mange børn. Her står 46 kister med efterkommere af de sønderborgske og augustenborgske hertuger. Den sidste, der blev lagt i kiste i gravkammeret, var hertuginde Louise Augusta af Augustenborg i 1843. Der er desværre ingen adgang til gravkamrene.

Orglet

"Orglet i Dronning Dorotheas Kapel er mærkværdigt. Den organist, der for første gang sætter sig til orglet opdager hurtigt, at man ikke kan forlade sig på sine sædvanlige rutiner og reflekser, når man skal spille her."

Det, der gør orglet i Sønderborg Slotskirke så specielt, er først og fremmest tangenterne. De to manualklaviaturer er helt forskelligt indrettet, og ingen af dem ligner noget andet orgelklaviatur i landet. For det andet er tonelejet forskudt en halv oktav opefter, hvilket betyder, at alle toner er lysere end normalt. Der kommer derfor en helt anden klang fra tangenterne end den, man som musiker ville forvente. Den særlige stemning betyder også, at nogle tonearter klinger meget rent, mens andre skærer i ørerne.

Renæssanceorglet virker både i udseende og lyd meget oprindeligt, men det er det ikke. Orglet gennemgik en stor restaurering i 1994-96, hvor alle indre dele blev skiftet ud. Derfor er det faktisk et helt nyt instrument, bygget ind i et gammelt orgelhus. Men den nye bygmester, Mads Kjersgaard, har bygget orglet i nøje overensstemmelse med 1500-tallets traditioner.

Det er ikke lykkedes at finde dokumentation for, hvem der byggede det oprindelige orgel. Men flere spor peger hen på Hermann Raphaëlis v. Rottenstien-Pock, der blandt andet også har bygget 1500-tals orglet i Roskilde Domkirke.

Hver sommer afholdes orgelkoncerter i Slotkirken, så der er mulighed for rigtigt at høre musikken, som den lød til en gudstjeneste i kapellet på Dronning Dorotheas tid.

Som noget nyt har sognets præster holdt mindre gudstjenester i kirken hver anden søndag sommeren igennem. Dette håber vi, i lighed med orgelkoncerterne, også vil fortsætte fremover.

Anetavlerne

Slotskirken er ikke kun et monument over den lutherske religion, men også et monument over kongehuset. Det sås tydeligt, da kirkens nordvæg o. 1570 blev prydet med to kæmpestore slægtstavler, såkaldte "anetavler" for Christian 3. og Dronning Dorothea.

Anetavler blev især brugt i 15- og 1600-tallet og kunne være malet på lærred, hugget i sten eller udskåret i træ. Hver ane blev typisk repræsenteret ved navn, våbenskjold eller portræt.  Anetavlernes formål var at bevise kongefamiliens ret til tronen i kraft af begge parters ædle afstamning fra konger og fyrster.

Anetavlerne for Dronning Dorothea og Christian 3. viser kongen og dronningens slægt tilbage i tre led, med portrætter og våbenskjolde for alle forfædre og –mødre.

Smugleren

Christian 3. og Dronning Dorotheas anetavler har haft en omtumlet historie. Indtil ca. 1870 hang de i Slotskirken på Sønderborg Slot, men en dag kom en ubuden gæst. Han hægtede de store anetavler af krogen og smuglede dem væk i al diskretion.

Den ubudne gæst var den afsatte hertug af Augustenborg, hertug Christian August 2., som indtil 1848 havde ejet Sønderborg Slot. Efter Treårskrigen, hvor han sympatiserede med slesvig-holstenerne, blev han jaget i landsflygtighed og mange af hans ejendele sat på auktion. Da Sønderjylland i 1864 blev tysk, fortrød han, at han ikke havde taget de kongelige slægtstavler med sig. Derfor smuglede ham dem til sit slot i Schlesien – nuværende Polen. I 1930 lykkedes det museumsdirektør Otto Andrup at købe dem til Frederiksborgmuseet. Her hænger de den dag i dag.

Helheden genskabes

I mange år har et stort ønske fra Sønderborg Slot været at få anetavlerne tilbage til Slotskirken. Det er dog et ønske, der aldrig kan blive til virkelighed. Anetavlerne er ældede og skrøbelige pragtstykker, og en flytning kan tage hårdt på dem. En anden løsning er imidlertid fundet. Malerikonservator Tomas Lahoda har i flere år arbejdet på udførelsen af nøjagtige kopier til Sønderborg Slot. Og i 2010 blev arbejdet færdiggjort og Christian 3. og Dronning Dorotheas anetavler kan nu efter 140 år atter ses i Slotskirken.

Således er den oprindelige tanke med kirkerummet blevet genskabt. Igen står det klart, at kapellet både er et mønster på en luthersk fyrstekirke og et monument over den kongelige familie.