|
 |
På besøg i bronzealderen
billeder og tekster
Man kan printe de enkelte billeder til transparenter til brug ved overhead eller til fremstilling af en Power-point præsentation. Billederne kan f.eks. bruges samtidig med, at der fortælles om Skrydstrupkvinden og bronzealderen. Læs mere i baggrundsteksten om fundet og bronzealderen.
1 Fundet af to guldskåle fra Ladegård øst for Vojens i 1886 var anledning til oprettelsen af Haderslev Museum i 1887. Skålene kan ses på museet.
 
2 I ældre bronzealder (1500- 1000 f. Kr.) var landskabet præget af mange store gravhøje. I dag er kun en mindre del bevaret. De fleste er overpløjede. Om få år er de forsvundet som følge af
moderne pløjning.
3 Geografisk kort, som viser selve fundets område, samt afstanden fra Haderslev til Skrydstrup.
 
 
4-7 Skrydstrupkvinden i sin grav, da hun blev udgravet i 1935 og som hun ser ud i dag dahun blev udstillet på Arkæologi Haderslev frem til august 2007. Derefter er hun hjemmehørende på Nationalmuseet.
8 Sådan ser den rekonstruerede Skrydstrupgravhøj ud i dag, hvorfra Skrydstrupkvinden blev udgravet i 1935.
9 Nybølmanden. Udgravet i nærheden af Åbenrå i 1888 Den døde er en ca. 30 årig mand, 170 cm høj. Han var blevet lagt på ryggen, indhyllet i en kohud. Gravgaverne var beskedne, han var blot udstyret med en ragekniv og en hornkam. Dragten var desværre meget dårligt bevaret, der var kun resterne af en ulden kappe og et meget stort tæppe. Ved at måle og tælle træringene i den velbevarede egetræskiste er det lykkedes at datere kisten meget præcist til 1275 f.Kr. Nybøl-manden har således levet en til to generationer tidligere end Skrydstrup-kvinden. Nybølmanden er udstillet på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev.
10 Luftfotografi. Stolpespor efter Skrydstrupkvindens hus. Huset er dateret til ca. 1300 f. Kr. ældre bronzealder. Udgravet i 1993 bag Brd. Grams køleskabsfabrik i Vojens. Huset var 30 x 7,5 m langt. På samme område blev også udgravet Danmarks hidtil længste bronzealderhus
500 m2 og over 50 m i længden. Dette hus kan ses markeret i græsset på udgravningsstedet i Vojens.
11 Arden. Arden blev indført omkring 3000 f. Kr. En ard kan ikke vende jorden, men kun ridse. Arden blev trukket af okser og derfor var markerne lang og smalle så skulle man ikke vende så mange gange med dyrene. Der var både en simpel krogard lavet ud af et stk træ og en sammensat type; buearden, som vist på bílledet. På markerne i bronzealderen dyrkede man byg, hvedesorterne spelt og emmer, samt hirse og bønner.
12 Kniv i flint fra slutningen af bondestenalderen og dolk i bronze fra bronzealderen. Knive finder man typisk i mandsgrave.
 
13 - 14 Segl i bronze fra bronzealderen. Kornseglet var til at høste med. I bronzealderen skar man stråene over helt oppe ved akset - håndfuld for håndfuld. Man skulle jo nødigt tabe noget! Der findes også segl i flint fra bronzealderen. Når kornet var høstet skulle det gemmes til brød, grød, ø og udsæd til næste år. Kornet blev opbevaret i store nedgravede gruber i huset eller i krukker, som også kunne være nedgravet.
15 Ragekniv. Bronzealderens barberkniv og typisk i rige mandsgrave fra ældre bronzealder. Rageknivene er oftes udsmykket med flotte motiver af et skib som ledsages af solen, slangen, hesten, og fisken. En aktuel tolkning går ud på, at skibene symboliserer solen og dens rejse over himlen. Enkelt fortalt er skibets sejlretning afgørende for tolkningen. Sejler skibet mod højre, er det solens rejse om dagen. Tit bliver skibet trukket af en hest - solhesten. Eller man ser solhesten lande på skibet. Sejler skibet mod venstre, er det solens rejse om natten. Her er skibet som regel ledsaget af en slange eller af en fisk. Når hest og slange findes sammen på motivet, symboliserer det solnedgangen. Solhesten overgiver solskibet til slangen, som sørger for den videre transport i natteriget. På samme måde findes billeder, der viser solopgangen. Her er det en slange eller en fisk, som overgiver solen til solhesten.
|
|
|
|
