Over alt hvor man bevæger sig i det danske landskab, kan man ikke undgå at lægge mærke til hvor forskelligartet vegetationen ser ud. Alle steder er der spor efter menneskets virke.
Hede er en fællesbetegnelse for et plantesamfund, der domineres af dværgbuske f.eks.: hedelyng, revling, klokkelyng, tyttebær og blåbær. Disse planter forekommer oftest på mager jord. Lyngen er hedens karakterplante. Planten er yderst nøjsom m.h.t. behov for vand og næringsstoffer, men hedelyng er til gengæld ret krævende når man ser på, hvor den trives. Hedelyng spirer kun på bar jord, så derfor finder man aldrig nye lyngplanter, hvor der eksisterer tæt græsdække. For ar skabe egnede vilkår, kræves det derfor, at får eller kvæg, afgnaver plantedækket og nedslider vegetationen. En hedebrand vil have samme effekt.

Formål:
Ved besøg på en hede søges det at give eleverne et kendskab til hedens plantesamfund og insekter. Via elevernes egne observationer og dataindsamlinger undersøges heden som biotop. Vi snakker også om udnyttelsen af hedens planter i gamle dage.

Turforløb:
Turen foregår i Stensbæk Plantage nærmere betegnet i området ved foden af "Ballumbjerg".

Aktiviteter:
Hvilke planter vokser på heden? Er der forskelle i vegetationen på klittens nordside og sydside? Hvis der er, prøver vi at forklare observationerne ud fra klimatiske målinger (temperatur, vindstyrke, lysforhold, m.m.). Hvilke insekter findes der i hedesamfundet? Hvad brugte man hedens planter til i gamle dage? Observationerne optegnes i plante- og insektskemaer, som eleverne enten selv fremstiller, eller får udleveret af naturvejlederen.

Praktiske info:
Praktisk tøj, solidt fodtøj, mad og drikke, skriveredskaber, papir/hæfter.

Før turen:
Klassen kan inden besøget arbejde med artskendskab, så de vigtigste planter og insekter kendes på forhånd. Eleverne udarbejder evt. plante- og insektskemaer til eget brug.

Efter turen:
Større elever udarbejder datarapport over de indsamlede observationer. De mindre elever tegner oplevelser.

Tilbage