Højer Mølle- og Marskmuseum

Højer Mølle- og Marskmuseum er en filial af Tønder Museum, beliggende midt i Højer by.
Højer Mølle er en af de højeste hollændermøller i Nordeuropa, den er bygget i 1857. Det meste af mølleinventaret er intakt.
Møllen rummer desuden et museum for marskens historie med udstillinger om stormfloder, både og bådfolk i marsken – belyst ved gamle fotos og genstande fra fiskernes liv langs Vidåen, om det fremskudte dige og saltvandssøen. I udstillingen er der modeller af både den gamle Højer Sluse fra 1861 og den nye Vidåsluse fra 1982.
Billeder fra udstillingen finder du her.

I magasinbygningen ved siden af selve møllen er der skiftende særudstillinger samt en museumsbutik med bøger, postkort, souvenirs mm.
Rundvisninger kan bestilles. De varer normalt en lille times tid. I rundvisningen indgår en diasserie, der omhandler marsken, digerne, sluserne og stormfloderne.
Højer Møllehave
I forbindelse med mølleboligen ved Højer Mølle er der i 1995 anlagt en vestslesvigsk have med den grundstruktur, som haven havde omkring år 1900.
I bedene er der opstammede roser fra egnen, stauder, egnskarakteristiske planter samt frugtbuske og –træer.
Haven er på de tre sider hegnet af et stendige og ud mod vejen af en række lindetræer. Der er selvfølgelig også både flagstang og lysthus i haven!
Der er åbent i haven alle dage året rundt og gratis adgang.

Adresse og telefon:
Møllegade 13
6280 Højer
Tlf./Fax: 74 78 29 11
Åbningstider:
1. april – 31. oktober:
Mandag – søndag
kl. 10 – 16
1. november – 31. marts:
Vinterlukket
Entre:
Voksne: 25 kr.
Pensionister: 20 kr.
Studerende: 20 kr.
Grupper (min. 10 personer): 20 kr.
Børn under 16 år: Gratis
Rundvisning på hverdage:
Rundvisning i åbningstiden: 250 kr.
Rundvisning udenfor åbningstiden: 375 kr.
Kombitur
Møllen, haven og marsktur: 600 kr.
Eskursioner
Eskursioner i marsken og langs Vadehavet under ledelse af Højer Mølles naturvejleder/museumspædagog kan arrangeres.
HUSK rundvisninger og introduktioner skal forudbestilles!