|

velkommen til Jacob Michelsens gård
Gårdens historie går tilbage til Aabenraas jordebog fra 1535, hvori der nævnes fire gårde i landsbyen Kolstrup, som også optræder på Johannes Mejers kort fra 1641.
I 1847 kom gården i slægten Michelsens eje – i dag er stuehuset fra før 1826, huggehus, ovnhus med muret ovn samt den fredede have ved særlige lejligheder åbent for publikum.
Allerede i 1958 havde en af familiens døtre åbnet køkkenet og dagligstuen for offentligheden, hvad der blev startskuddet for et lille egnsmuseum, der siden 1986 blev drevet som del af Aabenraa Museum, i dag Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa.
I dag er gården åben for publikum ved de traditionelle bageweekender, hvor der bages brød og andet godt i ovnhuset fra 1876. I forbindelse med disse findes der også skiftende udstillinger om livet på gården i de sidste århundreder.
Efter aftale med museet er det muligt for grupper at besøge gården.
|