Juli måned 2009

30. juli 2009

Museum Sønderjylland får ny administrationschef

Museum Sønderjyllands nye administrationschef og vicedirektør hedder Henrik Schou.

Henrik er 57 år gammel og har senest været ansat som Social- og Arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa Kommune. Inden da var Henrik gennem en årrække vicedirektør i Bov Kommune. Henrik er uddannet indenfor offentlig administration og har betydelig erfaring fra stort set alle dele af området fra såvel kommunerne, som de tidligere amter.

Henrik tiltræder mandag den 3. august 2009.

30. juli 2009

ARTweek

Kunstmuseet Brundlund Slot

Fra den 29. juli til den 8. august er der ARTweek i Aabenraa, og parken ved Kunstmuseet Brundlund Slot er udvalgt som et af de seks byrum, der i perioden danner atelier for en række danske og udenlandske kunstnere.

Hver dag (tirsdag-søndag) mellem kl. 11.00 og kl. 17.00 kan du følge det tyske kunstnerpar Swaantje Güntzel og Jan Philip Scheibes arbejde på installationen af et kolonihavehus i museets park, med alt hvad dertil hører - havemøbler, rullegræs og hygge.

Ideen med de offentlige atelierer er udover at give kunstnerne utraditionelle lærreder at arbejde på, også at give publikum mulighed for at følge processen, tale med kunstnerne og måske endda påvirke den kreative proces.

Udover Swaantje Güntzel og Jan Philip Scheibe, besøger også den schweiziske performancekunstner Tom Lang Kunstmuseet Brundlund Slot i løbet af ARTweek.

Her vil han blande sig i museets udstilling med utraditionelle performances, der vender op og ned på kunstudstillingen, som vi kender den.

Resultatet af ugens arbejde udstilles endeligt på Banegården Kunst og Kultur fra den 8. august til den 23. august 2009.

Udstillingen åbnes med en kunstfest den 8. august kl. 11.00 - 16.00 på Banegården.

29. juli 2009

Hertuger igen – og nu hele tiden! 

Sønderborg Slot

Fra særudstillingen "Hertugerne af Slesvig og Holsten" på Sønderborg Slot 2008.

Med blødende hjerte måtte vi i september 2008 lukke Sønderborg Slots hidtil største særudstilling Hertugerne af Slesvig og Holsten, som fejrede 100-året for grundlæggelsen af museet i Sønderborg.

Men gråd er til glæde vendt:

Takket være fondstilskud på i alt 430.000 kr. kan afdelingen 11. september slå dørene op for en ny, permanent hertugudstilling.

Historien om Slesvig og Holsten som hertugdømmer er central for forståelsen af Sønderjyllands historie. Dels var den danske konge indtil 1864 hertug af Slesvig og Holsten (sidste siden 1460), som blev styret som en helt særlig del af det danske rige. For det andet var det kun her, der inden for det danske rige var hertugslægter, fra Abelslægten og Schauenburgerne i 1200-tallet til augustenborgerne og de yngre glücksborgere i 1800-tallet. I 15-1600-tallet blev området delt i stadig flere hertugdømmer. Hertug Hans den Yngres hertugdømme Sønderborg blev således i 1622 delt i 5 hertugdømmer. De fleste gik fallit og forsvandt, men en gren overlevede ad kringlede veje og sidder i dag på Danmarks trone.

Historien om hertugerne er også underholdende, fuld af drama og forviklinger, storhed og fald, krig og kærlighed. 

På Sønderborg Slot har fortællingen om Sønderjyllands historie indtil nu stort set begyndt med augustenborgerne omkring 1800. Med den nye koncentrerede hertugudstilling, der opbygges i 5 rum på 1. sal, får vi dækket denne del af landsdelens historie.

Fra særudstillingen "Hertugerne af Slesvig og Holsten" på Sønderborg Slot 2008.

Ikke alle pragtgenstande fra særudstillingen 2008 har kunnet lånes, men især Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek, Kiel, har deponeret en lang række malerier og dokumenter, ligesom der er lånt genstande og materiale fra Rosenborg Slot og landsarkiverne i Aabenraa og Slesvig.

Udstillingen "Hertugerne af Slesvig og Holsten" er åben fra 12. september 2009.

Udstillingen er sponsoreret af Augustinus Fonden, Alving Fonden (Grænseforeningen), Traugott Møller Fonden og P.J. Schmidt-fonden.

27. juli 2009

Tønder Statsseminarium

Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder søger genstande, erindringer, fotos, arkivalier m.m. om Tønder Statsseminarium fra 1920 til seminariets lukning i 1989.

Effekterne skal bruges i forbindelse med en udstilling på museet i Tønder i vinteren 2009-2010.

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder arbejder p.t. med forberedelserne til museets vinterudstilling 2009, der er berammet til at åbne lørdag den 5. december 2009.

Udstillingens emne er Tønder Statsseminariums historie fra Genforeningen i 1920 til seminariet lukkede i 1989. Det betyder, at den periode, som museet arbejder med, vil være inden for såkaldt "mands minde".

Derfor søger museet kontakt med tidligere elever og lærere fra denne periode af seminariets 200 årige historie, ligesom museet meget gerne vil låne relevante genstande og andre materialer til udstillingen.

De temaer, som Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder gerne vil fokusere på i udstillingen om seminariet er følgende:

1. Da Tønder Statsseminarium ved Genforeningen blev et dansk seminarium, skulle en 132 år lang tradition som en primært tysk ånds- og uddannelsesinstitution ændres. Vi vil gerne sætte fokus på denne overgang fra tysk til dansk uddannelsesinstitution. Hvorledes foregik den, hvilke problemer affødte den, hvilke fordele og ulemper var forbundet med overgangen fra tysk til dansk.

2. Hvilke valg og fravalg blev fra seminariets side foretaget i den anledning.

3. Hvorledes tilpassede Tønder Statsseminarium sig efter socialreformen og de senere forskellige undervisningsreformer sig til de værdisæt, som velfærdssamfundet lagde ned over det danske samfund. Hvordan afspejlede velfærdssamfundets kerneværdier sig i undervisningen og i de uddannede læreres lærergerning.

4. Hvorfra hentede Tønder Statsseminarium sine studerende både geografisk, socialt og nationalt set.

5. Hvordan klarede seminarieeleverne sig i Tønder, både fagligt og socialt, hvilke støttemuligheder fandtes der, havde seminarieelever erhvervsarbejde i løbet af studiet og af hvilken art var de.

6. Hvorledes intonerede seminariet det sociale liv, der foregik på skolen og i de studerendes fritid. Her tænkes der på seminariets varetagelse af sociale normer både i forbindelse med hverdagen og med årets fester og andre større begivenheder.

7. Hvordan organiserede de studerende selv deres sociale liv, deres fritidsinteresser, politiske og religiøse forsamlinger og lignende.

8. Hvilke muligheder havde de for kollegieværelse eller anden bolig i byen Tønder.

9. Hvorledes var forholdet mellem mandlige og kvindelige studerende, og hvorledes ændrede dette forhold sig, som 1900-tallet skred frem.

10. Hvorledes var seminariets og de studerendes forhold til byen Tønder og byens forhold til seminariet i de forskellige tiår af 1900-tallet.

11. Hvorledes klarede seminarieelever fra Tønder Statsseminarium sig senere i livet, hvor søgte de embede, hvor stor var deres geografiske og sociale mobilitet, og hvor mange fandt helt jobs i helt andre fag.

12. Hvorledes var lærernes forhold indbyrdes i de forskellige tidsperioder, hvorledes var de studerendes forhold indbyrdes og endelig, hvorledes var de to parters gensidige forhold.

13. hvorledes blev de seneste tiårs lukningstrusler håndteret af studerende, lærere og politikere, og hvorledes blev selve afviklingen håndteret.

Som det ses ønsker museet at belyse så mange temaer som muligt at de sidste 70 år af seminariets liv med skyldig respekt for seminariets historie i de første ca. 130 år.

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder håber, at mange tidligere studerende eller efterkommere af tidligere studerende ved seminariet i Tønder har lyst til at hjælpe med oplysninger, genstande, arkivalier og fotografier til belysning af Tønder Statsseminarium fra 1920 til dets lukning i 1989.

Kontakt vedrørende udstillingstemaet bedes stilet til:

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder

Kongevej 51

6270  Tønder.

att. Elsemarie Dam-Jensen eller Inger Lauridsen

Tlf.: 74 72 89 89

E-mail: elda@museum-sonderjylland.dk eller inla@museum-sonderjylland.dk

22. juli 2009

Fyldte figner, postejer, en duft af kanel og korender hører de kongelige til og brød, grød, salte sild og ærtesuppe står på bondens bord. I Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslevs lille bulhus kan man den 4.-9. august 2009 hver dag mellem kl. 11-15 være med til både at lave og smage på bondens mad og de kongeliges spise.

Grøn havregrød, ostekager, salte stege sild er på menuen.

Man er selv med til at lave både de finere retter og bondemaden. Her fremstilles ostekager og dej til æbleskiver.

Maden fremstilles i museets lille bulhus, der er en rekonstruktion af et bondehus, som det kunne have set ud på landet omkring 15-1600-tallet. Indretningen er enkel og sparsom. Her er et jordgulv, et åbent ildsted, intet loft og næsten igen møbler.

Huset er ikke en kongelig bolig, men den 4.-9. august er der bogstavelig talt andre boller på suppen og maden er både en simpel bondetøs og en prinsesse værdig. Fra bulhusets køkken vil der blive stegt og kogt mad fra det finere renæssancekøkken men også brød, grød og oste, som stod på bondens menukort vil blive serveret. Man kan og skal selv være med til at røre, ælte, stege og koge og derefter nyde de frembragte herligheder.

Den første kogebog
For at finde ud af, hvad der stod på middagsbordet for over 500 år siden kan man se på malerier, læse og gennemgå datidens regnskaber og inventarlister fra de kongelige og mere herskabelige residenser. En anden kilde, som også kan give et kig ind i bondens spisestue, er de arkæologiske udgravninger. Ved udgravninger bliver der, hvis man er heldig, fundet husgeråd, potteskår, der kan fortælle om tilberedningen af maden. Makrofossiler dvs. korn og frø, kan fortælle om, hvilke grøntsager, frugter osv. der er blevet spist og dyrket og endelig kan bortkastede dyreknogler giver os et indblik i hvilke slags kød, der blev sat på bordet.

Men opskrifterne mangler. Der eksisterer faktisk kun en renæssancekogebog. Bogen er skrevet af den tyske lægefrue Anna Wecker og udgivet første gang i 1597. Den indeholder 400 opskrifter og udkom i sin fulde form på dansk i 1648.

Ugens menu
Maden som tilberedes og serveres i museets bulhus er med udgangspunkt i Anna Weckers kogebog. Renæssancens mad er ikke væsentlig forskellig fra middelalderens mad. Det er det åbne ildsteds mad dvs. det er pande- og grydemad. Der bliver som i 1100-tallet stegt og kogt og brugt godt med de nye eksotiske og oversøiske krydderier, krydderurter og planter; f.eks. kanel, safran, ingefær, mandler, koriander og korender.

Det nye er, at man steger i fedtstof på en pande og ikke på spid. Man bager sovsen op med mel og fedtstof og ikke som før, hvor den blev jævnet med brødkrummer.

Hver dag vil man kunne smage ostekage og æbleskiver - naturligvis med æbler -, og prøve stegte saltsild. Man vil kunne være med til at kærne smør, lave kærnemælksost og bage tallerkenbrød. Hver dag ugen igennem byder desuden på en ny ret.  Der vil være fyldte figner, fiskeboller i korendsovs, postej a kalvekød med safran og ingefær og grøn havregrød.

Læs i øvrigt artiklen om at lave Renæssancemad hjemme på komfuret.

13. juli 2009

BHJ Fonden har bevilget Museum Sønderjyllands Konserveringsværksted i Gram et stort legat på 100.000 kr.

Legatet betyder, at værkstedet nu får mulighed for at varetage et længe savnet speciale område, nemlig tekstilkonservering.

Museum Sønderjyllands afdelinger rummer meget store og kulturhistorisk meget værdifulde tekstiler, bl.a. kniplinger, sønderjyske flag og faner, uniformer, dragter, boligtekstiler og kunsthåndværk.

Det er genstandsgrupper som kræver særlige konserveringsmetoder.

Museets konservatorer kan varetage opgaven, men der har endnu ikke været råd til at indrette et værksted  til at foretage opgaverne i.

Midlerne fra BHJ Fonden vil blive anvendt til indkøb af værkstedsudstyr.

Yderligere oplysninger kan fås hos konservator Annette Adomat (73 82 01 60) eller hos direktør Orla Madsen  73 52 33 61  (21 78 41 03).

2. juli 2009

Arkæologi for små og store arkæologer

Den første uge i sommerferien, 29. juni - 3. juli 2009, gik 22 børn mellem 8-15 år i arkæologernes fodspor.

Den første dag - og for de store børns vedkommende også den anden dag - foregik inde på museet.

Der blev udgravet moderne skraldespande og gættet på, hvad der var sket. En masse ting og billeder fra oldtiden og op til i dag skulle placeres i de rigtige tidsaldre. Der blev lært om slagbuler på flint og magring i jernalderkeramik. Potteskår skulle samles til hele kar og flintøkser lægges i rigtig rækkefølge.

Børnene kom med bag museets lukkede døre. De var med i magasinerne, fik set tonsvis af krukker og hørt om danefæ.

Den sidste dag fik de set de rigtige arkæologer over skulderen, og ikke mindst fik de lov til at grave som rigtige arkæologer ude på en af museets udgravninger ved Bramdrup, 7 km fra Haderslev.

Her gravede børnene i jernalderens skraldespande, såkaldte gruber og fandt potteskår, brændt ler, trækul og knogler.

Se billederne HER fra de 5 spændene dage i arkæologiens tjeneste.