April måned 2011

13. april 2011

Fortidsfund og fremtidsenergi

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev og Energinet.dk byder velkommen på den arkæologiske udgravning i Lundsbæk ved Vojens tæt på gården Adelvej 19. Anledningen er Forskningens Døgn 2011 og årsagen er, at det danske naturgasnet skal udvides hvilket kræver, at arkæologerne undersørger de områder, der berøres af gassen, for fortidsminder først.  Den 28. april mellem kl. 09.00 - 13.00 er der åbent hus på museets udgravning primært for skolebørn og den 29. april kl. 15.00 - 18.00 er der åbent for alle.

Fra foråret 2011. Forundersøgelsen forud for den nye ledning til naturgassen.

Foto: Claus Feveile.

Naturgasnettet skal udvides fra Egtved i nord til Ellund ved græsen i syd. Men før dette sker skal arkæologerne i flg. loven, i jorden for at sikre fortiden for fremtiden. Det nye gasrør kommer til at ligge parallelforskudt ca. 10 m fra det rør, der blev lagt ned i 1980'erne, og derfor ved arkæologerne også, hvilke fortidsminder de kan forvente at finde på den 93 km lange strækning. Et af stederne, hvor man fandt særlig meget i 1980 var i området vest for Vojens ved bl.a. den lille by Lundbæk. Her udgravede arkæologerne dengang huse, brønde og hegn fra jernalderen, og her blev der fundet tilhørende grave.

Under jorden opdager du fortiden

Arkæologisk forskning begynder under jorden med gravemaskine, skovl og GPS. Arkæologerne indsamler viden om fortidens beboelse og mennesker. Den viden bringes til museet i form af genstande, tegninger, fotos og bunkevis af optegnelser om, hvad der er iagttaget i den sorte muld. På museet konserveres genstandene og de mange målinger og oplysninger analyseres og bearbejdes til rapporter, udstillinger og bøger.

Udgravningen ved Adelvej.

Foto: Katrine M. Riis.

I begyndelsen af april begyndte arkæologerne udgravningen på Adelvej. Indtil videre har de fundet huse, som fint passer sammen med de huse, man lokaliserede i 1980. Den 28. april mellem kl. 09.00 - 13.00 kan tilmeldte skoleklasser blive vist rundt i udgravningen af arkæologer. Eleverne får mere at vide om arkæologi, løser forskellige arkæologiske opgaver og MÅSKE får de endda få lov til selv at grave efter forfædrenes efterladenskaber!

Fortidsundersøgelser baner vej for fremtidens energi

Før Energinet.dk kan lægge den nye og større gasledning i jorden i 2012, skal området undersøges for fortidslevn, hvilket skal ske i løbet af 2011. Arkæologerne undersøger først strækningen ved en såkaldt forundersøgelse.  I en bane på 2,5 m trækkes jorden af med gravemaskine og der kigges efter fortidsspor i form af stolpehuller efter huse, nedgravninger efter grave osv. Den 93 km lange strækning forventes færdigundersøgt i løbet af sommeren. Samtidig og herefter går de egentlig udgravninger i gang. På strækningen vil der være 40-50 større udgravninger.

En af de større udgravninger er udgravningen ved Adelvej. Fredag den 29. april mellem kl. 15.00 - 18.00 er Adelvej-udgravningen åben for alle. Hele eftermiddagen vil arkæologerne vise rundt på udgravningen, og Energinet.dk vil fortælle mere om, hvordan naturgassen lægges i jorden. Det er naturligvis gratis at deltage, og så serveres der oven i købet kaffe og sodavand. 

Flere oplysninger om Forskningens Døgn findes på www.forsk.dk

Flere oplysninger om arrangementet på Adelvej kan ses HER ...

Flere oplysninger om naturgasledningen kan ses HER ...

Fra 1980 da naturgassen blev lagt i jorden.

Foto: Per Ethelberg.

13. april 2011

STOR NY UDSTILLING OM

FØRSTE VERDENSKRIG PÅ SØNDERBORG SLOT

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Nu kommer DEN STORE KRIG på museum. Stor ny fast udstilling om Første Verdenskrig på Sønderborg Slot - designet af Ingvar Cronhammar, støttet af A.P. Møller.

Soldater med håndgranater på en fransk landevej.

Første Verdenskrigs myrderier skyldtes først og fremmest kombinationen af gammeldags brug af store hære og den industrialiserede produktion af masseødelæggelsesvåben, især maskingeværet, men også kanoner og håndgranater.

"Du puslingland, som hygger sig i smug, mens Verden brænder om din vugge". Det er det billede af det neutrale Danmark under Første Verdenskrig, mange har fra Jeppe Aakjærs sang - Men en del af Danmark deltog i krigen med al dens gru og rædsel. Sønderjylland var dengang, før 1920, en del af Tyskland. Titusinder af unge sønner og familiefædre fra Sønderjylland blev udskrevet som soldater, hvad enten de var dansk- eller tysk sindede. Over 5.000 kom aldrig hjem igen, og over alt på de sønderjyske kirkegårde ses minderne om de mange, der faldt. 

INDTIL NU HAR DER IKKE I DANMARK VÆRET NOGEN STOR FAST UDSTILLING OM SØNDERJYDERNE I FØRSTE VERDENSKRIG, KUN ET LILLE STYKKE I DE GAMLE UDSTILLINGER PÅ SØNDERBORG SLOT.

NU ER DEN DER - ÅBEN FRA 29. APRIL.

Skyttegrav og hjemmefront

Den nye udstilling om sønderjyderne i "Den Store Krig" fortæller historien om soldaterne ved fronten. Om liv og død ved fronten, hvad enten det var de endeløse skyttegrave i Frankrig og Flandern eller de endeløs sumpe i Polen. Men udstillingen fortæller også historien om "hjemmefronten". Om et Sønderjylland, hvor kvinder, børn og russiske krigsfanger måtte klare landbruget. Hvor posten kom med breve og dødsbudskaber. Og hvor kejser Wilhelms krigspropaganda stod i stadig mere kontrast til rationering, nød og kålroer som mad morgen, middag og aften.

Og endelig fortæller udstillingen krigens lange eftervirkninger. Om invaliderne, der aldrig kom sig over kvæstelser og gasangreb og om de efterladte, der sørgede resten af livet. Som Mette, der bar sin sorte brudekjole til sin død mange år efter. Og om Marie, der i syner så budskaber fra Gud om, at hendes kære bror Hans alligevel levede.

Gasmaske.

Brug af giftgas var forbudt iflg. Haag-konventionen - men kom alligevel i brug på begge sider i løbet af krigen. Mange soldater blev invalider for resten af livet efter giftgasangreb.

Alt sammen skildret med et væld af billeder og genstande: Gasmasker, russisk pigtråd, maskingevær og håndgranater til den ene side. Soldaterbreve, kunstige ben, sørgekjoler, billeder af sorg til den anden side.

Udstillingen designet af Ingvar Cronhammar

Med den nye udstilling prøver Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot noget helt nyt for slottet: En dialog mellem en spændende kunstner, der står for designet, og museets udstillingshold, der står for indhold og virkeliggørelse. Til udstillingen "Skyttegrav og hjemmefront" faldt valget på kunstneren Ingvar Cronhammar.

Det gjorde det, fordi vi søgte en kunstner, der ikke bare gav os tidens gængse "minimalistiske" design, men som i hele udstillingsarkitekturen kunne spille med i fortællingen og understrege budskabet. Det lykkedes. Ingvar Cronhammar var straks fyr og flamme, for han følte sig både udfordret og fascineret af den næsten ufattelige katastrofe, som Første Verdenskrig var.

En udstilling om historiens næststørste massemyrderi kunne nemt invitere til en masse blod, skrig og geværsalver. Men Ingvar Cronhammar har valgt at skabe et lukket, feltgråt univers, der lukker sig helt om sig selv. Alt er gråt, montrerne er en endeløs række af ens "kaserneskabe", og overalt afbrydes væggene af mørke kiler. På den måde formår Cronhammars design både at vise, hvordan krigen var en parentes der afbrød alt normalt liv, og at neddæmpe det ufattelige til en stille alvor, der alligevel antyder en verden som sprængte bunkers.

Den store oktagon, udstillingens ovenlys designet af kunstneren Ingvar Cronhammar, sættes op under sluspurten frem mod åbningen.

Lyset i udstillingen kommer ovenfra, gennem en mægtig oktagon, hvor mennesker stirrer ned på den besøgende. Menneskene på billedet er de sønderjyder, der i 1918 efter Tysklands sammenbrud stod foran "Folkehjem" i Aabenraa og lyttede til den sønderjyske leder H.P. Hanssens tale om, at nu var chancer der for genforening med Danmark. I udstillingen ser de ned på os, for de har alle mistet venner og slægtninge, lidt nød og savn.

Udstillingen - Et led i en fornyelse

Udstillingen "Skyttegrav og hjemmefront" er en ny permanent udstilling på Sønderborg Slot. Udstillingen er et led i en storstilet fornyelse af de faste udstillinger, som er begyndt de forrige år med udstillinger om Christian 2., om slesvig-holstensk kunsthåndværk og om hertugerne af Slesvig og Holsten fra middelalderen til 1864.

I årene 2011-12 åbnes så tre nye udstillinger: 2011 om sønderjyderne i Første Verdenskrig, og i 2012 om folkeafstemninger og Genforening 1920 og Sønderjylland under tysk styre 1864-1920.

Denne nye serie er gjort mulig ved en millionbevilling til Museum Sønderjylland fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Fra 2013 vil der så blive arbejdet på at fortsætte historien om det dansk-tyske grænseland på godt og ond fra 1920 frem til vore dage, som hidtil helt har manglet på Sønderborg Slot.

Udstillingen er åben

fra fredag den 29. april og mange år frem, hele året - i sommerperioden alle dage fra 10.00 til 17.00.

6. april 2011

Årsskrift om Kobbermølle fra

Cathrinesminde Teglværk

Af museumsinspektør Torben A. Vestergaard

Cathrinesminde Teglværk

Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner har i samarbejde med Museerne i Kobbermølle udgivet et årsskrift om det gamle kobberværk ved Kruså.

Kobbermølle 1869.

Skriftet er udgivet på både dansk og tysk og er et eksempel på det voksende samarbejde mellem museerne på tværs af grænsen.

Kobberværket er oprettet i Christian IV’s regeringstid og med kongens støtte. Det importerede råstoffer fra kobberminerne i Røros i Norge, som Christian 4 også var involveret i.

Flensborgskibene, som hentede kobber fra udskibningshavnen Trondheim fragtede tegl på turen ud og kobber på turen hjem.

Kobbermølle var i drift indtil 1962.

Årsskriftet fortæller historien.

Susanne Rudloff:

Kobbermølle. Kobber- og messingværket ved Kruså fra hammerværk til industrivirksomhed.

Årsskrift XXIV, 2011.

Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk · Cathrinesmindes Venner.

Pris i Danmark: 80 kr.

Læs også pressemeddelelsen HER ...