November måned 2011

28. november 2011

Ny museumsinspektør på Sønderborg Slot

skal videreføre arbejdet med

Sønderjyllands historie

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Nu er det officielt – selv om nyheden har været kendt i nogen tid: Den nye museumsinspektør på Sønderborg Slot bliver en sønderjyde, nemlig historikeren René Rasmussen, bosat i Tønder.

René Rasmussen blev student fra Amtsgymnasiet i Sønderborg 1985, og læste derefter historie ved Aarhus Universitet. I mere end ti år har han derefter boet og arbejdet i Flensborg, men bor nu i Tønder, hvor han er gift med arkivar Birgitte Thomsen, leder af Tønder lokalhistoriske Arkiv. Gennem de sidste 15 år har René Rasmussen forsket og skrevet i Sønderjyllands historie, især den nyere historie. I lange perioder har han været ansat ved Det danske Centralbiblioteks studie- og arkivafdeling i Flensborg, men han har også ind imellem været vikar ved Landsarkivet i Aabenraa samt arbejdet for det dansk-tyske indsamlings- og udstillingsprojekt "Mindretalsliv".

En af René Rasmussens største opgaver har været skrivningen af Flensborg Avis historie, som udkom som et tobindsværk i 2005. Men derudover har han været en fast og sikker bidragyder, når der skulle udgives værker, antologier og årbøger om Sønderjyllands historie. Han har bl.a. stået for væsentlige dele af bogen om det danske mindretals historie, som udkom i 2009, artikler i bøgerne om "Sønderjylland i 1933", "Sønderjyderne og en store krig 1914-18", om "Det Nationale Portrætgalleri på Folkehjem", "19 myter i Sønderjyllands historie" samt et utal af artikler, ikke mindst i Sønderjysk Månedsskrift, Grenzfriedenshefte, Sønderjyske Årbøger, "Sønderjylland A-Å" og "Langs Fjord og Dam". Et af hans nyeste resultater var udstillingen om danskheden i Sydslesvig fra 1864 til i dag, som åbnede i foråret 2011, med et rigt illustreret katalog, og desuden er han medskribent på kommende bøger som "Spor af Mindretalsliv" og "Skurke og helte i Sønderjyllands historie", som udkommer i starten af 2012. Og i kraft af sin mangeårige baggrund i det dansk-tyske grænseland boltrer han sig hjemmevant på både dansk og tysk.

Det er kort sagt en kyndig og produktiv forsker, der nu knyttes til Museum Sønderjyllands afdeling for Sønderjyllands historie med hovedsæde på Sønderborg Slot. Den nye museumsinspektør skal da også sikre, at Sønderborg Slot også i fremtiden vil være en hovedhjørnesten i udforskningen af og formidlingen af Sønderjyllands historie. Der venter da også René Rasmussen en lang række spændende opgaver med baggrund i hans store viden ikke mindst om Sønderjylland i perioden fra 1864 til i dag.

Først skal han være med til at opbygge den tredje af de tre "A.P. Møller-udstillinger" på Sønderborg Slot: om Sønderjylland under tysk styre 1864-1920, som skal gå i gang, når udstillingen om folkeafstemninger og genforening 1920 er åbnet i marts. Derefter kommer turen til de planlagte nye udstillinger om tiden efter 1945, hvor Sønderborg Slot bl.a. vil bygge på resultaterne af projekt "Mindretalsliv" – hvor René Rasmussen jo netop var en af hovedkræfterne.

Samtidig er René Rasmussen en foredragsholder, der forstår at holde publikum i sin hule hånd, og sammen med sin udprægede "skrivekløe" gør det, at sønderjyderne nok skal få både hørt, set og læst René Rasmussen i de kommende år.

René Rasmussen starter 1. januar 2012.

24. november 2011

P.J. Schmidt Fonden har givet en stor pengegave til projekt om Første Verdenskrig

Af direktør Orla Madsen

P.J. Schmidt Fonden i Vojens har doneret 300.000 kr. til Museum Sønderjylland fordelt med 100.000 i hvert af årene 2012, 2013 og 2014.

Pengene skal i 2012 anvendes til at få tegnet og beskrevet et projekt i flyhangaren ved Zeppelinbasen i Tønder samt i de efterfølgende år at udfolde planerne om den store kulturhistoriske satsning, som Museum Sønderjylland m. fl. arbejder på i forbindelse med 100 året for Første Verdenskrigs begyndelse i 2014.

Det indre af flyhangaren, som den ser ud i dag.

Det er tankerne, at Zeppelinmuseet, som i dag ligger uden for selve luftskibsbasen, skal flyttes til flyhangaren. Hangaren skal sættes i stand og gerne rumme både museet og en introduktion til en Første Verdenskrigs tur rundt i Sønderjylland.

Projektet er en del af det kulturturisme projekt, som museet med midler fra bl.a. Region Syddanmark og Tønder Kommune sætter i gang i 2012.

23. november 2011

Spændende resultater

Sønderborg Slot-medarbejder på studierejse til europæiske folkeafstemningsområder

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

I 2009 oprettede Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot sammen med Syddansk Universitet - Institut for Grænseregionsforskning et treårigt Ph.D.-stipendiat - den første universitet-museum-Ph.D. i Sønderjylland. Stipendiatet, som blev besat med etnolog Nina Jebsen, handler om en undersøgelse af de europæiske folkeafstemninger efter Første Verdenskrig. Det er første gang, der foretages en sammenligning af de syv folkeafstemninger: to i Slesvig (Danmark/ Tyskland), to i Vest- og Østpreussen (Tyskland/ Polen), et i Øvreschlesien (Tyskland/ Polen), et i Burgenland (Østrig/ Ungarn) og et i Kärnten (Østrig/ Slovenien). Og her ses både på historien og på de symboler og argumenter, der blev brugt i valgkampene.

Efter i et års tid at have studeret litteratur, fundet samarbejdspartnere og deltaget i kurser og seminarer, har Nina Jebsen siden august været specielt tilknyttet til Sønderborg Slot som led i Ph.D.-studiet. En af hendes opgaver bliver at levere den ikke-slesvigske del af den kommende udstilling om folkeafstemningerne i Slesvig 1920. Men samtidig har Nina Jebsen været på to længere studierejser til de andre folkeafstemningsområder, hvoraf de tre tysk-polske siden 1945 har ligget langt inde i Polen, mens de andre stadig er grænseegne.

I de forskellige områder har Nina Jebsen besøgt en lang række arkiver, biblioteker, museer og forskningscentre – dels for at knytte kontakter og få relevante bøger og kilder, dels for at lede efter materiale, der kan bruges i udstillingen på Sønderborg Slot. Der var nu ikke mange dubletter til overs (vi var ellers parat til at bytte nogle sønderjyske mod nogle polsk-tyske eller østrigsk-ungarske). Men Nina Jebsen fik en mængde meget interessante plakater og propagandatryk med hjem i digital form.

Allerede nu viser materialet, at spørgsmålene i valgkampene var meget forskellige fra egn til egn. I Slesvig handlede det meget om dansk og tysk, og begge siders propaganda spillede på historien, sproget og den nationale identitet. I de tysk-polske grænseegne drejede kampen sig mere om økonomi, klasse eller religion, mens sproget ikke betød noget. Det endte da også med, at f.eks. de polsktalende Masurer stemte for Tyskland. I de østrigske grænseegne var man ikke særligt nationalt bevidste; man boede i Kärnten eller Burgenland – og derfor betød afstemningerne at man skulle tage stilling til et nyt spørgsmål. Det gav derfor overraskende resultater, hvor f.eks. de slavisktalende Slovener stemte for Østrig, men ønskede selvstyre. Eller de tosprogede i Sopron/Ödenburg, hvor flertallet skiftede fra bykvarter til bykvarter.

Ovenfor ses en række eksempler på de plakater, som blev brugt i de andre grænseegne efter Første Verdenskrig.

Vi var ikke de eneste!

23. november 2011

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder udstiller Tønderkniplinger i Rusland

Af seniorforsker Inger Lauridsen

Kulturhistorie Tønder

Som udløber af en forelæsningsrejse, som Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder var inviteret på for flere år siden, er museet blevet inviteret til at udarbejde en udstilling om Tønderkniplingerne og kniplingshandelens historie på State Pushkin Museum i Moskva i perioden fra den 7. december 2011 til den 31. januar 2012.

Seniorforsker Inger Lauridsen med en kniplingsbræt.

Udstillingen, der udarbejdes af seniorforsker Inger Lauridsen, Tønder, vil med genstande og Tønderkniplinger fortælle historien om den tønderske kniplingsproduktion og handelen med kniplinger fra 1600 og til i dag, hvor kniplingshåndværket fortsat dyrkes flittigt på egnen, men nu udelukkende som hobby.

Forberedelserne til udstillingen har stået på gennem det sidste par år, og samarbejdet har ofte været præget af de dybe forskelle, der er mellem russisk og dansk måde at arbejde på. Det er derfor glædeligt, at udstillingen nu bliver en realitet gennem en stor donation fra Toosbuy’s Fond. Det faktiske samarbejde er foregået mellem Den kongelige danske Ambassade i Moskva, Pushkin Museet, Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder og Dagmarskolen i Moskva, en danskstøttet knipleskole for russiske piger. HKH Prins Joachim sagde allerede i sommer ja til at stå som protektor for udstillingen, og Prinsen har skrevet en hilsen til udstillingen.

Til udstillingen udgives der et katalog, trykt på russisk og engelsk, skrevet af Inger Lauridsen, der også har udvalgt genstandene til udstillingen fra Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønders samlinger. Alle museumsgenstandene er blevet pakket forsvarligt i kasser af træ, der vil blive sendt som diplomatisk fragt med fly fra København til Moskva senere på måneden. Den 1. december følger Inger Lauridsen efter for at sætte udstillingen op i Pushkin Museets rammer. Hun vil i forbindelse med opholdet i Moskva også afholde en forelæsning om den tønderske kniplingshandel.

I forbindelse med julemåneden pyntes der et dansk juletræ i en del af udstillingen, der prydes med kniplet julepynt, fremstillet af Dagmarskolens elever, ligesom der ved nogle arrangementer op mod jul vil blive inviteret på gløgg og æbleskiver ved juletræet.

Udstillingen med kniplinger fra museet i Tønder er første gang, at dansk kniplingskunst vises i en samlet udstilling i Rusland, og det er alle arrangørers håb, at udstillingen vil blive set af mange mennesker, både fra Moskva og fra andre egne af Rusland.

>> BOGUDGIVELSER >>

22. november 2011

Ny bog sætter fokus på fem fyrsteslotte i Sønderjylland

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Fyrsteslotte er slotte, bygget eller ejet af konger og hertuger – til forskel fra adelens herregårde. Den største gruppe af fyrsteslotte i det gamle Danmark uden for København-Nordsjælland lå og ligger omkring Flensborg Fjord og Alssund: Sønderborg, Nordborg, Augustenborg, Glücksborg og Gråsten. Slottene, deres bygninger, haver og slotsbyer, er et stykke enestående kulturarv, og de vidner alle om faser i grænselandets brogede og dramatiske historie, om konger og hertuger, krig og fred, dansk og tysk, storhed og fald, pragt og fallit.

Nordborg Slot.

Der har aldrig før været udgivet en bog om alle fem slotte med haver og byer; de ældre bøger om Sønderborg og Augustenborg har været udsolgt i mange år. Derfor udgiver Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot sammen med Historisk Samfund for Als og Sundeved nu bogen "Fem fyrsteslotte", skrevet af Inge Adriansen og Peter Dragsbo, begge Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

De fem fyrsteslotte omkring Flensborg Fjord og Alssund: Sønderborg, Nordborg, Augustenborg, Gråsten og Glücksborg, har en meget forskellig historie. Sønderborg og Nordborg slotte blev grundlagt i middelalderen som kongelige slotte, men blev i 1571 en del af Hertug Hans den Yngres hertugdømme. Da hertug Hans efterkommere gik fallit, vendte både Sønderborg og Nordborg tilbage til Kronen. Nordborg endte imidlertid til sidst, i 1772, med at blive helt privatiseret og delvist nedrevet, og fik først i 1909 en renæssance som tysk folkehøjskole, efter 1920 som dansk efterskole. Sønderborg, der blev reddet fra ren ruin ved den store ombygning 1718-22, som gav slottet dets nuværende udseende, blev i 1764 givet til de augustenborgske hertuger. Da Augustenborgerne blev jaget ud af landet efter borgerkrigen 1848-50 blev slottet først dansk, så tysk kaserne, og endelig i 1921 igen dansk og museum for Sønderjyllands historie.

Glücksborg blev bygget af Hans den Yngre i 1582 på ruinerne af det middelalderlige Ryd Kloster. Slottet har til i dag næsten helt bevaret sin oprindelige skikkelse, og samtidig er det det i dag det eneste af de fem slotte, der stadig er beboet af en fyrstefamilie, af en gren af den yngre glücksborgske linje (den anden gren sidder på Amalienborg i København). Augustenborg blev oprettet i 1651 af en sønnesøn af hertug Hans, Ernst Günther. Augustenborgerne blev en rig og berømt slægt; de byggede i løbet af 1700-tallet både et kæmpe slot og en hel lille slotsby. Ved landflygtigheden 1851 gik hofsamfundets verden til grunde, og siden har det smukke slot været både tysk lærerindeseminarium og dansk statshospital. Endelig har vi Gråsten, som først var Ahlefeldternes herregård, men som blev købt af Augustenborgerne i 1725. Slægten vendte tilbage under den tyske tid, men efter Genforeningen blev slottet stilet til rådighed for Kongehuset, først kronprinsparret Frederik (9.) og Ingrid.

Gråsten Slot.

Bogen gennemgår i de første fem afsnit slottenes historie og bygninger ud fra den nyeste viden og litteratur. Derefter tager bogen et tværsnit af slotshaverne, som følges fra de fornemme barokhaver i 1700-tallet over de berømte "landskabelige" haver ved gråsten og Augustenborg o. 1800 til Dronning Ingrids interessante, engelsk og svensk inspirerede havekunst ved Gråsten Slot. – Og sammen med slottene hører slotsbyerne: Nordborg, Augustenborg, Gråsten og Glücksborg. De fire bysamfunds historie bliver beskrevet, med særlig fokus på dengang, de var udvidede hoffer, hvor rang og stand var bestemt til mindste detalje – bl.a. udtrykt i de faste siddepladser i slotskirkerne.

Bogen bliver helt sikkert årets julegave – og den koster kun 198 kr. Bogen udgives 5. december 2011 og er til salg fra slotsbutikken fra 6. december.

>> BOGUDGIVELSER >>

21. november 2011

Jul og sorte fodspor på museet

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Nu er det jul og har visse steder været det længe. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev holder "Jul på museet" den 27. november 2011 - Kl. 13.00 - 16.00. Et julearrangement for hele familien med æbleskiver, gløgg, sang, luciaoptog, salg af julegaver og selvfølgelig en julemand!

Fra 27. november og til 23. december kan man også møde nisserne på det gamle museum. Man kan følge deres fodspor rundt i museets udstillinger, se hvad de har lavet og ikke mindst få en lille historie om julen i gamle dage.

Jul i 1800-tallets stue.

Foto: Merete Essenbæk.

Jul på hele museet

Første søndag i advent den 27. november 2011 skydes julen traditionen tro ind på museet. Mellem kl. 13.00 og 16.00 sælger købmanden friskmalet kaffe og bom fra den gamle butik i museets udstillinger. Tombolaen ruller og måske kan du vinde en julegave. Julen synges ind af luciapiger og gospelkor. Børstenbinderen, pilefletteren og strikkekonen er på besøg. For børnene er der æbleskiver, julemand og en lille julekonkurrence. Der er gratis adgang til arrangementet.

På museet holdes andre juletraditioner også i hævd. Det betyder, at den gamle Haderslevstue også i år er pyntet op til jul. Grantræet er pyntet med lys, kræmmerhus og roser og gaverne til børnene er sat frem.

I museets butik bugner det med julerier og julegaver. Der er glaskugler i alverdens farver og faconer til juletræet. Der er bøger om julens mad, om nisser og julens sange og traditioner gennem tiderne. Selvfølgelig er der også nisser til enhver lejlighed. Der er bløde nisser, røde nisser, søde nisser, og så er der kravlenisser. Skal man finde en lidt anderledes julegave har butikken et flot varieret udvalg af kopismykker og designer tørklæder.

Nissernes hule.

Foto: Merete Essenbæk.

Sorte fodspor

Museets nissefamilie er også flyttet ind i anledningen af julen. Det er Far-Nis, Mor-Alma, drengen Pug og pigen Trisse og så er der Olde-Nis, der siges at være mere end 500 år. Museets nisser har man naturligvis aldrig set, men ud fra fodspor, som er fundet rundt på museet ude og inde, ser det ud til at en voksen nisse vejer ca. 300 g, før han har spist en stor portion risengrød, bruger str. 10 i sko og går med bare fødder.

De yngste nisser på museet er mindst lige så gamle som museet. Nogle siger, at det faktisk var Pug og Trisse der fandt guldskålene ude ved Gammel Ladegård i 1886. De voksne nisser kender vi ikke helt alderen på, men det fortælles, at Olde-Nis boede hos Hertug Hans den Ældre på slottet Hansborg i 1500-tallet.

Julekalenderen åbnes!

Foto: Merete Essenbæk.

Nissernes bagedag for 250 børn

Nisserne ønsker sig, akkurat som menneskene, i december nye ting og sager. Men de får ikke alt på en gang. Lige som menneskebørn og voksne får nisserne kun en kalendergave hver dag. Hver dag åbner museets ansatte sammen med tilmeldte børn og voksne en låge i den store julekalender. Nissernes gaver sættes på loftet og ind i det lille nissehus.

Når det er gjort, skal alle børn hjælpe nissemor Alma med at bage, men først skal de rundt på museet for at hente krydderierne til bagningen, dem har nisserne nemlig taget.

Næsten 250 børn fra børnehaver og indskoling har meldt sig til arrangementet i Nissernes fodspor, som løber af stablen på museet tirsdag-fredag formiddage frem til 19. december.

Ud over at finde nissefodspor ude og inde på museet er børnene med til at lave dej til brune kager, de danser om juletræet, synger og til slut får de historien om, hvordan det alligevel blev en god jul for træskomageren og hans nisse i Nørregade i Haderslev for mere end 100 år siden.

Ved nissernes hul.

Foto: Merete Essenbæk.

>> BOGUDGIVELSER >>

18. november 2011

Indvandring til alle tider

Af museumsinspektør Kim Furdal

ISL-Lokalhistorie

Årbog for Museum Sønderjylland 2011

Det lyder næsten som en julekalender. Men nej - det er årets julegave fra Museum Sønderjylland, museumsårbogen 2011.

Temaet er i år indvandring, og i syv artikler kastes der nyt lys over emnet fra museets forskellige afdelinger og fagområder.

"Til alle tider" skal tages helt bogstaveligt.

Årbogen starter med en artikel af arkæolog Jørgen Holm om de første mennesker, der indvandrede til Sønderjylland og resten af Danmark for godt 14.000 år siden. Den slutter tidsmæssigt med Inge Adriansen og Kim Furdals artikel 'Sønderjylland - en kulturel smeltedigel' med 8 portrætter af indvandrere og flygtninge, der er kommet til Sønderjylland inden for de sidste 30 år.

Emnemæssigt dækker årbogen museets forskellige arbejdsområder. Anne Blond og Inger Lauridsen tager læseren med på en sansevandring i herrnhuternes Christiansfeld for at fange den særlige atmosfære, der endnu den dag i dag præger byen. Det er blevet en artikel om den sanselighed, rytme og håndværksmæssig kvalitet, der giver byen dens tidløse skønhed.

Naturvidenskaben tager fat på emnet med to artikler om invasive arter.

Vi er glade for erantis og kunne næppe undvære svalen, der er kommet til landet for længe side. Til gengæld kunne vi godt undvære dræbersneglen og mårhunden. I artiklen 'Invasive arter' giver Birgitte Møbes en oversigt over de nye væsener og konsekvenserne for den danske natur.

Helle Thuesen slutter af med en artikel om stillehavsøsters i Vadehavet. En ualmindelig hårdfør og yngledygtig indvandrer, der truer med at fortrænge andre arter. Stillehavsøstersen er kommet for at blive, og der ikke er anden udvej end at spise os ud af problemet, konkluderer hun.

Museumsårbogen kan købes i museets museumsbutikker eller hos de sønderjyske boghandlere for 98 kr. En ren gavepris op til jul for de 163 smukt illustrerede farvesider.

>> BOGUDGIVELSER >>

14. november 2011

Med graveske gennem Sønderjylland

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Et år er ved at være slut og status over årets arkæologiske udgravninger kan snart foretages. Den 23. november 2011 - Kl. 19.30 vil arkæologer fra Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev i løbet af et par timer fortælle om nogle af de mange udgravninger, som museet har foretaget i 2011. Der vil være beretninger fra stenalder til nutid, fra Dalby i nord og til Ulkebøl i syd og om grave, stolpehuller og potteskår. Der er naturligvis gratis adgang for alle til denne aften om årets udgravninger.

Årets grav ved Smedager. De små tutuli graves forsigtigt frem.

Foto: arkæologi Haderslev.

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev har haft travlt i 2012. I løbet af året er der foretaget mere end 80 store og små undersøgelser i de fire Sønderjyske kommuner samt i Kolding Kommune. Hvilket er næsten 40 % flere i forhold til sidste år. En stor del af undersøgelserne i 2011 er foretaget i forbindelse med udvidelsen og reetableringen af naturgasledningsnettet fra Egtved til Ellund.

Danmarks længste søgegrøft

Foredragsaftenen den 23. november begynder med en kort oversigt over resultaterne fra Danmarks længste søgegrøft på 93 km. I 2012 skal der lægges ny naturgasledning ned parallelt med den eksisterende. Museets arkæologer har derfor siden marts haft susende travlt på strækningen fra Egtved til Ellund ved grænsen. Undersøgelserne har givet bonus både i form af tilføjelser til kapitlerne fra 1980'erne gravningen, da naturgassen i sin tid blev etableret, og i form af nye arkæologiske opdagelser.

Stagebjerggård.

Udgravning af et grubehus fra vikingetiden.

Et grubehus er en lille nedgravet bygning.

Foto: Anders Hartvig.

Efter oversigten over årets udgravninger skal der dykkes ned i de enkle udgravninger. Aftenen byder på beretninger fra syv lokaliteter.

Brugt til det sidste

Turen begynder i Slevad. I jægerstenalderen lå her en lille midlertidig jagtboplads. Udgravningerne i Slevad frembragte levn fra perioden 11.000 f. Kr., altså fra den ældste stenalder og kun et par tusinde år efter istiden. På pladsen blev der fundet ca. 50 skrabere af flint. De er blevet brugt til bearbejdning af skind fra pelsdyr. Karakteristisk er, at alle redskaberne er godt brugt og nogle end da så små og nedslidte, at de stakkels stenalderfolk nærmest må have skrabet skindene med neglene!

Årets flotteste grav

Vi forlader stenalderen og smutter fluks videre til bronzealderen. Tæt på Dalby i Kolding Kommune er der fundet meget sjældne beviser på bronzestøbning. Fund som kan løfte en smule mere af sløret omkring hvordan man støbte nåle, spydspidser og bæltedåser for mere end 3000 år siden.

Resultatet af støbningen er netop, hvad årets absolut flotteste grav gemte på. I en rig grav fra Smedager ved Uge fandt arkæologerne bronzesmykker i form af armringe og små såkaldte tutuli en slags store pynteknapper.

Huse og hegn i hobetal

Rigtig mange af de udgravninger som foretages i Danmark er af bopladser og landsbyer. Disse, i form af stolpehuller fra huse og hegn, fylder også meget i Arkæologi Haderslevs udgravningsalmanak for 2011.

Ved Kamp.

En jernalderboplads graves ud og huset set fra oven.

Foto: Lisbeth Christensen.

Turen til oldtidens bopladser og landsbyer begynder ved Hellevad ved udgravningen Kamp. Her blev der fundet flotte huse på rad og række foruden spor efter jernudvinding.

Efter Hellevad skal vi atter til Kolding Kommune ved Almind, hvor arkæologerne fandt ikke blot huse men også mange fine fund i form af perler, slibesten og importeret keramik.

Aftenen sluttes af i Vamdrup tæt på vores egen tid. Her blev udgravet en ovn til brænding af tegl. Det interessante var at teglovnen, trods den kun er ca. 200 år gammel, var ukendt og at den var meget velbevaret. Det så næsten ud som om den var forladt i forgårs.

Det fulde program for aftenen kan ses på HER ...

>> BOGUDGIVELSER >>

9. november 2011

"Sønderjylland A-Å" er et nødvendigt leksikon

Af Finn Bach

PR-medarbejder Historisk Samfund for Sønderjylland

De tre redaktører af "Sønderjylland A-Å", fra venstre museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg Slot, overinspektør Elsemarie Dam-Jensen, Kulturhistorie Tønder, og overinspektør Lennart S. Madsen, Arkæologi Haderslev fotograferet i forbindelse med bogpræsentationen på

Museum Sønderjlland - Kulturhistorie Tønder.

Foto: Kim Holm.

Danmarks første landsdelsleksikon indeholder 1000 opslag om Sønderjylland – på kryds og tværs.

Så kom den - grønspættebogen om Sønderjylland fra A til Å, fra øst til vest, fra nord til syd, fra før til nu. "Sønderjylland A-Å" er et landsdelsleksikon, det første af sin art i Danmark, og de mange opslagsord dokumenterer, at Sønderjylland er en helt særlig region.

Leksikonet redegør for – næsten – alt om sønderjysk: Fra Abena over fissemand, goderåd, Sikringsstilling Nord, stormfloder og til Årøsund. Det indeholder ca. 1000 opslagsord om landsdelens natur, geografi, historie, mennesker, erhvervsliv, kultur og kunst. Der er både korte tekster, hvor man f.eks. får mojn, De otte sogne eller snysk forklaret, mellemlange artikler, der i koncentreret form fortæller om f.eks. Hedeby, orgelbygning eller ringridning, og endelig længere artikler, der giver overblik og viser sammenhænge, f.eks. om aviser, industri eller retsvæsen.

Tidsmæssigt spænder leksikonet fra oldtid til nutid, og geografisk omfatter det Sønderjylland i den oprindelige betydning: Landet mellem Kongeåen og Ejderen. Hele dette område beskrives frem til 1920. Derefter lægges hovedvægten på den nordlige del, der ved afstemningen blev dansk, dvs. det nuværende Sønderjylland. Der er dog medtaget en række opslagsord, der er knyttet til det danske mindretal syd for grænsen. På bogens for- og bagsats viser to kort udstrækningen af Sønderjylland i 1650 og 2000.

Leksikonet har bidrag fra næsten 100 personer, der har skrevet om ca. 1000 emner inden for deres fagområder. Det rummer en opsummering af den nyeste viden om landsdelen, skildret kompetent og forståeligt, og der er forslag til relevant litteratur, hvis man ønsker at fordybe sig i et emne.

Fra bogpræsentationen i Tønder den 3. november 2011.

Foto: Kim Holm.

Leksikonet vil være nyttigt og nok blive brugt flittigt i private hjem, og det vil være uundværligt i folkeskoler, gymnasier, videregående uddannelser og på avisredaktioner. Alle steder hvor man beskæftiger sig med landsdelen før og nu.

"Sønderjylland A-Å" er redigeret af Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen, der er ansat i Museum Sønderjylland, og med dette værk afslutter Historisk Samfund for Sønderjylland det store projekt, som blev indledt med "Sønderjyllands Historie" 1-2, der udkom 2008-2009.

"Sønderjylland A-Å".

440 sider med over 650 illustrationer og kort.

Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Pris 348 kr.

Leksikonet er udkommet og kan købes i alle

Museum Sønderjyllands butikker.

>> BOGUDGIVELSER >>

2. november 2011

Bygningbevaring i Sønderjylland

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Efter sidste års velbesøgte temadag i Sønderborg, indbyder Museum Sønderjylland til en ny temadag, hvor bygningsbevaringen i Sønderjylland er i centrum.

Temadagen foregår i år i Pumpehuset på Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder.

Se indbydelse og program som pdf-fil HER ...

1. november 2011

Tag på opdagelse langs Iller strand

Af Ann Merete Albæk

Landskabsarkitekt, Sønderborg Kommune

Engang i 1800-tallet lå der ikke færre end otte teglværker side om side langs Iller Strand – på østsiden af Flensborg Fjord. Nu er kun Cathrinesminde Teglværk tilbage. Men mange af resterne fra de andre teglværker kan stadig ses. For eksempel teglværksgravene, arbejderhusene og de lange moler ud i havet. Dette unikke landskab er der nu udarbejdet en rapport om:

- Det, der er tilbage, er udpeget som ét af 25 nationale

industriminder i Danmark, og det landskab skal vi passe på,

siger landskabsarkitekt Ann Merete Albæk fra Sønderborg

Kommune om baggrunden for at udarbejde rapporten.

Det er Ann Merete Albæk, der, sammen med sin kollega, Lieselotte Eick-Rühmann fra Sønderborg Kommune, og museumsinspektør Torben A. Vestergaard, Cathrinesminde Teglværksmuseum, har udarbejdet rapporten.

- Når du går en tur ad den halvanden kilometer lange teglværkssti,

kan du se og læse en masse om teglværkerne. Men rapporten

går langt mere ned i detaljen og vil give dig et fantastisk indblik i

områdets spændende historie, fortæller Torben A. Vestergaard.

Rapporten er et værk på 70 flotte sider. Det indeholder ikke mindst en række meget smukke fotos, både nye og gamle, men også gengivelser af malerier og kort, beskrivelser af historien, bl.a. også baggrunden for, at Cathrinesminde Teglværk som det eneste er bevaret – takket være Broager Kommune og mange frivillige indsats i 80’erne, og et kig ind til enkelte af de personer, der har båret historien.

Rapporten er ikke bare kræs for den, der vil vandre i landskabet og vide mere om, hvorfor det ser ud, som det gør – den er også et givende værktøj for alle med interesse for lokalhistorie, industrihistorie, biologien og geologien i denne smukke og unikke del af landet.

"Industrilandskabet omkring Cathrinesminde Teglværk" kan ses og downloades på Hjemmesiden www.sonderborgkommune.dk

Evt. yderligere oplysninger hosAnn Merete Albæk, tlf. 88 72 54 45.