logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Arkæologi Haderslev
Til bygherren
Viden om
ARKÆOLOGI & HISTORIE
Samlinger
Besøg museet
Kontakt
Det sker
Faste udstillinger
Særudstillinger
Undervisning
Museumsbutikken
Links
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

      viden om arkæologi & historie      

Bookmark and Share


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

· Arkæologiske udgravninger
· Fund fra samlingerne
· Registrering af fortidsminder
· Fredede fortidsminder
· Artikler om arkæologi & historie



Fund fra samlingerne


 

Thorshamre og krysifiks
Thorshamre i jernring monteret på en vognfading samt krucifiks i sølv. Alt sammen fra samme grav.

Kors og tHorshammer

af Silke Eisenschmidt.

I 2012 overtog Arkæologi Haderslev den arkæologiske samling fra Sønderborg Slot. Ved gennemgang af genstandene fra vikingetidsgravpladsen i Ketting på Als dukkede der overraskende sølvfragmenter op, som tilhører et meget sjældent korsformet vedhæng med en Kristusfigur.

Desværre er der kun bevaret tre dele af krucifikset: øsken, en hånd og den nederste del med benene. Krucifikset er fremstillet af to stykker sølvblik: En flad plade, som danner bagsiden, og et presblik, som danner forsiden og viser Kristusfiguren. Figurens detaljer er fremhævet med filigran og granulation. Krucifikset fra Ketting er nærmest identisk med et krucifiks fundet i en kammergrav fra handelspladsen Birka i Sverige.

Krucifiks
Birka krucifiks
Det velbevarede krucifiks fra Birka er 3,4 cm langt og består af forgyldt sølv. Krucifikset fra Ketting er lidt større, men er ikke forgyldt. Foto øverst: Jørgen Andersen og nederst: Statens Historiska Museum, Stockholm.

Krucifikset fra Ketting er fra en kvindegrav, som ligesom de andre ca. 30 jordfæstegrave kom frem under grusgravning og efterfølgende blev udgravet af museumsleder Jens Raben [læs mere om udgravningen på oldtidsglimt.dk]. Kvinden var gravlagt i en vognfading, en 2 x 1 m stor aftagelig kasse. Udover krucifikset, som hun havde båret på en halskæde med glasperler, havde hun fået et lerkar, et fornemt træskrin, en norsk hvæssesten, en kniv, en aflang bronzegenstand og to jerngenstande med sig i graven. Hen mod vognkassens hjørner var der anbragt jernringe med thorshamre og staveformede vedhæng. Graven blev anlagt i første halvdel eller midten af 900-tallet.

Tegning af vognfadingsgrav
Jens Rabens tegning af vognfadingsgraven fra Ketting fra den 5.7.1927. Fra vognkassen er kun klinknaglerne, vinkelbeslag og to bæreringe bevaret. 1 lerkar, fem glasperler, krucifiks; 2 jerngenstande; 3 hvæssesten og 1 bronzegenstand; 4 knive; 5 ringe og lås fra et skrin; 6 jernringe med stave- og thorshammer-vedhæng.

Kvindegrav i vognfading
En fornem kvinde ligger i vognfadingen klar til begravelse. Tegning: Jørgen Andersen.

Krucifiks i halskæder og thorshamre ophængt i jernringe monteret på en vognfading er meget sjældne. Udover Ketting kendes de kun fra én gravplads beliggende i nærheden af Hedeby. Også her forekommer kors og thorshamre i meget veludstyrede kvindegrave fra 900-tallet. Perler, krucifiks og hvæssesten

Glasperler, krucifiks og hvæssesten samt tre jernringe med thorshamre og staveformede vedhæng fra kvindegraven. Forskellig målestok. Foto: Jørgen Andersen
Torshamre og jernstænger

Kristendommen vandt langsomt indpas

Korset har siden 300-tallet været kristendommens centrale symbol. Miniaturehamrene tolkes som Thors hammer Mjølner og dermed som symbol for den nordiske førkristne religion. I tiden lige før Harald Blåtand erklærede kristendommen som officiel religion, kendte alle til korsets symbolværdi. De kvinder, som tilhørte de førende familier i landet og blev begravet med et korsvedhæng, må bevidst have valgt korset, fordi de opfattede sig selv som kristne. Men hvorfor blev netop disse kvinder så begravet i en vognfading med thorshammervedhæng og udstyret med rige gravgaver, som i vores opfattelse taler imod en kristen begravelse?

Blev thorshamre måske tilføjet mod den gravlagtes vilje, fordi familien ville være helt sikker på, at alt gik vel i det hinsides? Eller er det et tegn på en sammenblanding af den hedenske og den kristne religion i en overgangstid med store forandringer, hvor man søgte tryghed i begge religioner?

Tors kamp med midgårdsormen

Runesten fra Altuna, Uppland, Sverige, som viser Thors kamp mod Midgårdsormen og herunder den store runesten fra Jelling med den korsfæstede Jesus. Foto: B. A. Lundberg, RIKfoto, Stockholm efter Viking og Hvidekrist 1992, s. 146 og Nationalmuseet København.

Jellingstenen

Der findes også andre eksempler, hvor begge symboler optræder sammen. Der skal nævnes thorshamre med korsornamentik, støbeforme til fremstilling af både thorshammer- og korsvedhæng samt runesten og en middelalderlig døbefont med thorshammer- og korsindridsninger. Det kan derfor overvejes, om mennesket dengang opfattede den gamle og den nye religion som modsætninger. I den middelalderlige litteratur blev Thors forsøg på at fange Midgårdsormen sammenlignet med Kristi overvindelse af slangen. I overgangstiden, hvor begge religioner blev dyrket, kan Thors symbol, hammeren, have fået en rolle som forgænger for Kristi kors. Det er måske sådan, overklassen har fortolket thorshammeren.



 

 


 


 

 


 




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·